Annonce
Langeland

Kvinde i varetægtsfængsel: Sigtet for at stikke ild i 'Rebellens' hår

Ole Sørensen kendt som Rebellen mistede noget af den ikoniske hestehalen ved en konfrontation i Ølkassen på Engdraget.
Kvinde varetægtsfængslet i fire uger - sigtet for vold og trusler

RUDKØBING: En uoverensstemmelse på værestedet "Ølkassen" på Engdraget i Rudkøbing torsdag eftermiddag endte ifølge politiet med, at en kvinde satte ild til lederen af bostedet "Hjørnet", Ole Sørensens hår. Ole Sørensen, bedre kendt under tilnavnet "Rebellen fra Langeland", slap ifølge politiet uskadt fra overfaldet, mens kvinden blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.

Her blev hun ved Retten i Svendborg fredag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for både vold og for trusler. Hun skal sidde i arresten indtil den 29. november.

Blandt andet skulle kvinden, der er 47 år, ifølge sigtelsen have råbt, at lederen er en "langhåret abe", at hun ville "nakke" ham, brænde hans hår af, smadre hans bil, brænde stedet ned eller lignende. Salutten skulle - stadig ifølge sigtelsen - være endt med, at hun skulle have sagt noget i retning af, "er du klar over, hvad jeg er i stand til?" Da Ole Sørensen vendte ryggen til, skulle hun have stukket ild til lederens hår med en lighter.

Kvinden blev også sigtet for at have truet en tilfældig mand på Nørrebro, også i Rudkøbing, kort tid efter. Manden, som trådte ud fra en ejendom med sin to-årige datter på armen, havde ifølge anklagerfuldmægtig Rose Greve, Fyns Politi, bedt den 47-årige om at lade være med at dytte med sin knallert.

Bortset fra at erkende at have talt nedsættende om Ole Sørensen nægtede kvinden de forhold, som hun blev sigtet for. Hun kunne godt vedkende sig at have været de to steder.

Anklagerfuldmægtigen pegede på, at den 47-årige flere gange er straffet for lignende kriminalitet, senest med en fængselsdom på syv måneder i december sidste år.

Kvinden kærede (klagede over) varetægtsfængslingen til landsretten. Men Østre Landsret er nået frem til samme konklusion og har stadfæstet kendelsen, oplyser forsvareren, advokat Susanne Rasmussen, Faaborg.

Landsretten er enig i begrundelsen fra byretten; at kvinden har begået lignende kriminalitet før, og at man frygter, at hun kan finde på det samme, hvis hun er på fri fod.

Annonce

Nul-tolerance

Fyns Amts Avis har kontaktet Ole Sørensen for at høre hans udlægning af situationen. Ole Sørensen fortæller, at der var noget bøvl ved "Ølkassen", som han skulle tage sig af.

- Så udviklede det sig, og resten tog politiet sig af. Vi har en nul-tolerance her på stedet, hvis det bliver fysisk. Der er altid tilspidsede situationer, og vi er vant til at blive råbt af, men det er træls, når det bliver fysisk, siger Ole Sørensen.

Som nævnt er der ikke sket ham noget.

- Nu brænder mit hår jo ikke så hurtigt. Jeg har været nødt til at klippe en smule af hestehalen af bagefter, så jeg er ikke så stærk som før, men mere er der ikke i det, tilføjer "Rebellen".

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Royale besøg af politiet er ikke godt nok

Gennem et par uger har vi på Fyns Amts Avis fortalt om den stigende bekymring, der er på Langeland over det, der opleves som mangelfuld tilstedeværelse. Sagen begyndte i denne omgang ved at vi på avisen undrede os over, at der i en periode i september og oktober ikke var offentliggjort døgnrapporter fra Langeland. Vi kunne med andre ord ikke se, hvad der var sket af stort og småt for ordensmagten på øen - og selvom man så kan forledes til at tro, at der intet kriminelt sker, så var det dog ikke vores første tanker. Det viste sig da også, da vi begyndte at undersøge det nærmere, at der faktisk var sket forskellige ting, som det måske havde været rart for langelænderne at høre om og følge op på. En ung kvinde var faldet syv meter ned fra et stillads - et sted, hvor der i øvrigt tit var klaget over megen uro med forskellige konsekvenser for naboerne til følge. Det er langt fra sikkert, at det, der er sket på Langeland i nævnte periode, er hverken værre eller bedre end det, der sker andre steder. Men det er indiskutabelt et problem, at man ikke ved, hvad der sker, at borgerne bliver utrygge og at en masse forkert viden spreder sig. Kort sagt er det vejen mod et samfund, der ikke hænger ordentligt sammen, og selvfølgelig skal der fokus på det, så den sammenhængskraft kan genoprettes. Det store spørgsmål er så, hvordan det sker. Som det ses i dagens udkomme, taler vi med langelænderne om det, og det, vi møder, er ikke vrede og raseri. Det er nærmere opgivenhed med en række konkrete eksempler på mangelfuld tilstedeværelse af politiet. Lige nu endda flere steder på kanten af apati hos langelænderne. Flere har opgivet troen på, at det bliver bedre - og at det alligevel ikke nytter noget. Og det er faktisk noget af det allermest farlige ved situationen, som den er nu. Ved politireformen og de følgende ændringer de senere år er det ligesom blevet accepteret, at hver kommune ikke behøver have fast tilstedeværelse af politi. Det kan godt styres centralt fra - for eksempel også med et politi fra Svendborg, der så tre gange i døgnet skal patruljere på Langeland - de besøg, som vittige sjæle kalder royale besøg. Men som det siges meget klart fra langelænderne: Det ønsker vi ikke. Vi ønsker daglig og fast tilstedeværelse af politiet. Vi ønsker politi med lokalkendskab og et politi, der også laver forebyggende arbejde. Åbenmundede betjente, der også er politisk valgt til at tjene folket, tager heldigvis bladene fra munden i de her uger og fortæller om konsekvenserne, som de ser dem. Med andre ord: Lyt! Lyt til langelænderne, lyt til betjentene. Og overvej lige følgende spørgsmål: Er det ikke helt relevant og konstruktiv kritik, der kommer her? Bør politiet ikke selv tage ansvar og få ændret de beslutninger, der har ledt os ud på denne vildvej her på kanten af udkanten? Er konsekvenserne ved ikke at gøre noget ikke langt større end problemerne ved at erkende, at den nuværende situation faktisk ikke er holdbar? Læs selv dagens artikler og lad os gerne høre svarene.

Annonce