Annonce
Svendborg

Kvinde dømt: Slog med sin håndtaske

En 32-årig kvinde slog med sin håndtåske, og det fik hun en betinget fængselsstraf for. Arkivfoto: Jens Wognsen

Svendborg: En 32-årig kvinde fra Svendborg er dømt for at slå en anden kvinde i hovedet med sin håndtaske.

Volden fandt sted ved Svendborg Banegård en eftermiddag i marts, hvor en gruppe af kvinder fulgtes ad på fortovet.

Slagsmålet blev overværet af flere vidner, der havde set den svingende håndtaske, og domsmandsretten fandt det bevist, at der var slået en enkelt gang - sådan som den 32-årige også selv forklarede.

Kvinden, det gik ud over, blev tilset på skadestuen, hvor det kunne konstateres, at hun havde fået en rift ved øret og en lille bule i baghovedet.

Den 32-årige blev idømt en betinget dom på 40 dages fængsel og udførelse af samfundstjeneste i 60 timer. Da kvinden tidligere har fået en betinget dom, var det lidt af en undtagelse ikke at gøre dommen ubetinget. Retten lagde dog mere vægt på sagens karakter og de begrænsede skader hos offeret.

En 58-årig kvinde, der også var tiltalt for at slå på kvinden med sin taske, blev frifundet. (gedde)

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce