Annonce
Svendborg

Kvinde brugte peberspray på bar

Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Det er både ulovligt og ikke særligt smart, at bruge en peberspray, når man er omgivet af mennesker i byen.

Det har en kvinde på 20 år fra Svendborg forhåbentligt lært, efter hun natten til søndag er blevet sigtet for overtrædelse at have brugt en peberspray i offentligheden.

Klokken 03.32 fik Fyns Politi en melding om, at der var udløst en tåregasgranat på baren Loftet på Frederiksgade i Svendborg. Det viste sig dog at være en peberspray, der var blevet brugt inde i baren af den 20-årige kvinde. Senere på natten opsøgte politiet kvinden på hendes bopæl, hvor hun modtog sigtelsen.

Peberspray er lavet til at give ubehag i øjne, næse og svælg. Primært går det ud over den person, der rammes direkte af sprayen, men bruges den indenfor - som på en bar - vil folk i nærheden også mærke til irritationen.

Fra 1. januar 2019 blev brug peberspray inden for hjemmets fire vægge gjort lovligt i Danmark. Det er altså stadig ulovligt, at have en peberspray med i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Min søn er for stor til at få hjælp til sin ordblindhed

Lokaldebat: Vi gør det ikke godt nok. Der sidder alt for mange ordblinde ude i folkeskoleklasserne uden den rette og nødvendige understøttende undervisning, og jeg bliver lidt frustreret, når jeg på TV2/Fyn kan se, at Svendborg Kommune nu sender et meget lille antal ordblinde elever på kursus. Tilbuddet retter sig nemlig kun til elever fra kommunens mellemtrin (4.-6. klasse), og det er er ikke godt nok. Siden min søn på 13 år gik i fjerde klasse, har jeg kæmpet en kamp for at få den rette hjælp og støtte til ham. Alt sammen uden held. Det blev kun til månedlige lange møder med skolelærerne, uden at der egentlig blev gjort noget. Den nationale ordblindetest blev han først præsenteret for i femte klasse, og det skete med nogen modstand fra skolen, som helst ikke ville teste eleverne for ordblindhed. Selv efter han var blevet testet ordblind, fik han ingen hjælp. Der skulle gå halvandet år med møder og en handlingsplan, som ikke blev gjort færdig. Under dette meget frustrerende forløb gjorde jeg skolen opmærksom på, at der findes kurser til ordblinde børn. Et tilbud, som Odense Kommune sender deres ordblinde elever på, og som er identisk med det tilbud, som nu findes til nogle elever i Svendborg Kommune. Jeg opfordrede Issøskolen til at gøre brug af netop disse kurser, som er nævnt i TV2/Fyn i denne uge, men jeg er alle gange blevet afvist. Nu går min søn så i syvende klasse, handlingsplanen er ikke blevet givet videre, og derfor bliver der ikke fulgt op på hans læse- og skrivevanskeligheder. Han er jo så heller ikke elev i mellemtrinnet længere, og derfor bliver han ikke tilbudt det kursus, som Svendborg Kommune nu tilbyder til skolebørn. Da jeg også fredag den 17. januar i år bliver opmærksom på, at Issøskolen har fem elever med på det aktuelle kursus i Svendborg Kommunes regi, gør jeg opmærksom på, at jeg også gerne vil have hjælp til min søn nu. Det er bare ikke længere en mulighed, fordi han ikke længere er elev i mellemtrinnet. Det gør mig både vred og ked af det. Især fordi disse elever med et pænt ord bliver kaldt ressourceelever, hvilket dækker over, at de har udfordringer. Jeg er sikker på, at disse børn og også min søn ville have færre udfordringer, hvis de og han får den rette hjælp så tidligt som muligt. Sådan gør man i øvrigt også i hovedstadsområdet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce