Annonce
Langeland

Kunstner fortæller om nye måder at tænke kunst på

Marianne Jørgensen eksperimenterede i årevis på en mark, hvor hun blandt andet med planter skrev poetiske tekster. Privatfoto: Marianne Jørgensen
Annonce

Tullebølle: Kulturelt Samråd Langeland inviterer til foredrag onsdag den 23. oktober kl. 19 i Nowhuset, Tullebølle. Her kommer kunstner Marianne Jørgensen og fortæller om sin kunst, men også om sit virke som daglig leder af Skulpturlandsby Selde nordøst for Skive.

Siden 2013 har den lille landsby udviklet sig til et internationalt mødested for professionelle kunstnere, der bruger byen som både arbejds- og udstillingsrum.

Mange af Marianne Jørgensens værker er skabt af naturmaterialer som planter, jord og græs.

- Her er en sjælden lejlighed for at møde en dybt original kunstner, som på en fin måde fortæller, hvordan hendes og andre kunstneres værker bliver til. Måske kan vi på Langeland få inspiration til nye måder at tænke kunst på, siger Kulturelt Samråds formand Lise Munk i en pressemeddelelse.

Marianne Jørgensen er født i 1959 og uddannet på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, hvor hun stadig bor og arbejder - men har også forbindelse til Tullebølle, hvor hendes svigerfamilie bor.

Der er gratis entré, og samrådet byder på kaffe og kage i pausen. /EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne: Mette Frederiksen og Bo Tengberg er blevet gift på Møn

Fyn

Mange busser får nye køreplaner til august

Annonce