Annonce
Ærø

Kunst eller hærværk? Syv feriebørn bag Strandbyens første graffitiværk

Morten, Marlene, Christian, Jeppe, Emil og Allie med deres værk, der ingen titel har, men som man med fare for farvechok, kan gå på opdagelsen i. Foto: Peter Becher Damkjær
12 meter armeret plasticpresenning, adskillige dåser spraymaling og syv børn med lyst til farver har resulteret i Strandbyens første graffitiværk. Og der er blevet gået til den.

Strandbyen: For det ikke kunstkyndige øje kunne man snildt tro, man stod over for et 12 meter langt værk af en hidtil ukendt, men ikke ueffen kunstner, der har givet los på alle hæmninger, og bare trykket alle farvepedaler i bund.

Og det er ikke helt forkert, lige udover at der ikke er tale om en enkelt kunstners værk, men hele syv kunstnere, der står bag plankeværksværket her i Strandbyen. Syv børnekunstnere vel at mærke, der bare har fået lov til at folde sig helt ud med spraydåser og en sund, uortodoks tilgang til farvepaletten.

- Vi startede egentlig med at lave noget stort, hvor vi ville skrive noget med de sorte og hvide farver, men så endte det med det her, fortæller Emil Hoffmann, mens han kigger på værket, der løber langs bedsteforældrenes sommerhus her ved havnen i Strandbyen.

- Her henne er det en Pikachu, der er blevet skudt i hovedet, supplerer Morten von Elbwert, og peger hen på en del af værket, hvor den japanske tegnefilmsfigur ganske rigtigt kan ses med et rundt hul midt i panden.

Så I startede med at ville lave noget stort, men så endte det mest med, at I lavede lidt af hvert og til sidst var det hele dækket med farver?

- Ja, lyder svaret samstemmende fra det unge kunstnerkollektiv.

Annonce
Sådan et par dages intens spraymaling kan ses på hænderne. Foto: Peter Becher Damkjær

Det er jo næsten en Pollock

Hvis man sådan for alvor skulle kalde det graffiti, skulle det nok have været lavet direkte på plankeværket, men bedstefar Leif Hoffmann, der er indehaver af både plankeværk og den tilstødende bygning, har dækket det betragtelige antal meter til med en kraftig plasticpresenning, som de syv feriebørnebørn har kunnet muntre sig på.

- Det ville være svært for dem, at male på plankeværket, der er noget ujævnt, så derfor hængte vi den her over, forklarer Leif, der også leverede de første dåser med maling.

- Og så har vi selv været nede og købe flere, forklarer Jeppe Hoffmann, og peger på en hætte fra en af de brugte spraydåser, hvor der ligger nogle mønter.

- Folk, der kommer og kigger på, smider nogle mønter i, og så kan vi købe flere dåser.

Begge bedsteforældre har siddet ved et bord og set værket tage form, og Eva Hoffmann er ikke ked af at fælde en ret flot dom over de mange meter kaotiske farveeksplosion.

- Der er sådan lidt Pollock over det, synes jeg, siger hun med et smil, med reference til den amerikanske abstrakt-ekspressionist Jackson Pollock, der var kendt for sine - mildt sagt - nonfigurative værker. Værker der rask væk sælges for mellem 50 millioner og 200 millioner dollars på kunstauktioner.

Helt oppe i de luftlag er vi næppe med Strandbyværket her, men at der ER tale om kunst, er de syv ikke i tvivl om.

- Man kan jo tage og klippe det op og så sætte delene i rammer, det kunne være flot, vurderer Jeppe Hoffmann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dengang: Håndskrivende forfatter

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Godt initiativ af Ærøexpressen

Det er nogle entreprenante mennesker, der står i spidsen for Ærøexpressen. Først lykkedes det dem at skrue en forretningsmodel sammen, der har gjort det muligt at oprette ruten mellem Marstal og Rudkøbing, og nu har de ganske logisk tænkt et skridt videre. For hvad gør de gående passagerer, der skal videre til Svendborg, når først de er gået i land i Rudkøbing? De tager selvfølgelig en bus. Som Ærøexpressen har entreret med. Ja, det virker jo logisk, men derfra til at lave en økonomisk realistisk model er der et lille stykke vej. Fra at lave modellen til reelt at kunne føre den ud i livet er der yderligere et stykke vej. Men det ser ud til, at det bliver en realitet, at passagerer, der rejser fra Marstal til Rudkøbing, formedelst en merbetaling på 15 kroner kan blive fragtet videre til Svendborg. Det lyder overkommeligt. Og det lyder fornuftigt. Kunderne skal jo have den bedst mulige oplevelse og bedst mulige service. Tiden vil naturligvis vise, om modellen er interessant nok for tilstrækkeligt mange af passagererne på ruten. Men antallet af mennesker, der skal rejse med videre fra Rudkøbing til Svendborg, for at konceptet kan holdes bæredygtigt, er ganske begrænset. Seks passagerer for at være helt præcis. Det lyder som et forsigtigt og jordbundet skøn, og det er ganske fornuftigt. For det er svært at forudse hvor mange, der faktisk kan være interesseret i tilbuddet. Det bliver meget spændende at se, hvordan færgeruten bliver modtaget. Opbakningen har været stærk og imponerende - der skal en hel del til for at banke så stort et projekt sammen helt fra bunden. Samtidig er det også tydeligt, at der ikke hviles på laurbærene. Planerne fintænkes og udvides. Det er jo også sådan noget, der skal til, når et produkt skal optimeres, og det skal den slags projekter. Successen afhænger nemlig af, hvor stærk en pakke, kunderne kan få serveret. Og hver gang der bygges en forbedring på produktet, stiger sandsynligheden for, at det bliver en succes også. Om alt går vel sejles den første tur fra Marstal til Rudkøbing om en måneds tid, og der kan kun krydses fingre for, at alt går vel. Allerede nu er det dog værd at nikke anerkendende for det forarbejde, der er gjort, og de tiltag, der er sat i søen for at give passagererne den bedst mulige service. Det ser allerede nu lovende ud. Nu venter vi bare på jomfruturen.

Annonce