Annonce
Svendborg

Kunderne er vilde med det: Folkekirkens Nødhjælp er hoppet med på Black Friday-bølgen

Illustration: Colourbox
Nødhjælpsorganisation fejrer for tredje gang Black Friday. Første gang var nemlig en overvældende succes.

Normalt forbinder mange Black Friday med indkøb af nye varer. Den tankegang forsøger Folkekirkens Nødhjælp at prikke til. Nødhjælpsorganisationen hopper for anden gang med på Black Friday-bølgen, men har streget ordet ”Black” ud og erstattet det med ”bæredygtig”. Du gør nemlig klimaet en tjeneste, når du shopper genbrugt.

Birgitte Qvist-Sørensen er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Hun understreger, at bæredygtig Friday skal ses som et alternativ til den Black Friday, vi kender:

- Black Friday handler i høj grad om indkøb af nyproducerede varer. Vi vil gerne stille spørgsmål ved, om vi nu kun køber det, vi har brug for? Derudover vil vi også gerne gøre kunderne bevidste om, at man sagtens kan handle bæredygtigt på Black Friday. Vi er på ingen måde ude på at udskamme. Hvis du gerne vil købe nyt, skal du gøre det.

Annonce

Butikkerne bugner af tøj

Genbrugsbutikkerne bugner af varer, fordi mange danskere har brugt corona-nedlukningerne på at få ryddet ud i gemmerne. Tidligere blev meget tøj kørt på forbrændingen, men i dag er flere blevet bedre til at indlevere deres brugte tøj til genbrug. Derudover sælger forretningerne langtfra kun tøj.

- Vi har naturligvis tøj, men vi har også service og møbler i vores butikker, så hvis du står og skal købe porcelæn, kan du med fordel købe det hos os. Så er du med til at begrænse nyproduktion. Samtidig er du med til at støtte vores arbejde, da pengene blandt andet går til nødhjælp i de lande, der er påvirket af klimaforandringerne, forklarer Birgitte Qvist-Sørensen.

Hele idéen med Black Friday er, at kunderne kan gøre et kup. Det kan også lade sig gøre i genbrugsbutikkerne. Der er 50 procent på hele sortimentet i de butikker, der forhandler tøj, service og møbler. Julepynt er er dog undtaget. Folkekirkens Nødhjælp har også butikker, der kun sælger møbler. De butikker holder ikke Black Friday. Det skyldes, at Black Friday det første år var en stor succes. Så stor, at møbelbutikkernes frivillige ikke kunne holde til alt det slæberi.

- Første gang var en stor succes. Vi var lidt skeptiske i forhold til, om vi nu ville tjene penge på dagen, men det gjorde vi. Vi tjente også mere, end vi regnede med. Derudover fik vi også ryddet op i butikkerne. Vi smider jo ikke noget ud, så varerne er der, til de bliver solgt. Vores butikker er udelukkende drevet af frivillige, og de havde altså travlt den dag, men de var vilde med det. De kan godt lide, når varerne bliver solgt, for så bliver der plads til nye, fortæller Birgitte Qvist-Sørensen.

Første gang var en stor succes. Vi var lidt skeptiske i forhold til, om vi nu ville tjene penge på dagen, men det gjorde vi.

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Annonce

Nyt er yt

I år har nødhjælpsorganisationen valgt at sprede tilbuddene ud over tre dage i stedet for en. Så der bør være rig mulighed for at shoppe genbrugt i god ro og orden. Folkekirkens Nødhjælp har de seneste år kunnet mærke, at det er blevet trendy at shoppe genbrugt. Det er især de unge, der har frekventeret genbrugsbutikkerne.

- Det er så populært for tiden. Især blandt de unge mennesker. Der er en politisk holdning til at gøre noget ved klimakrisen. De kommer sikkert også, fordi de ikke har så mange penge, men også fordi de har en politisk holdning. De vil gøre noget godt for klimaet. Tøjindustrien er en af klimaets store syndere. Et kilo nyproduceret tøj svarer til 15 kilo CO2, indskyder Birgitte Qvist-Sørensen.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Mange vil også blive overrasket over, hvad en moderne genbrugsbutik egentlig gemmer på af skatte. Folkekirkens Nødhjælp modtager hvert år mange ton tøj. Det bliver sorteret grundigt, og synligt slidt, hullet og plettet tøj bliver ikke sat til salg i butikkerne. Det bliver i stedet solgt til indkøbere, der bruger tøjet til andet end beklædning.

- Butikkernes frivillige er stolte af det tøj, de sælger. De er meget opmærksomme på, at det skal være ordentlig kvalitet, og det er de stolte af. Tøjet fejler intet. Det gjorde det heller ikke før i tiden. Det gik bare i arv inden for familien. Det var jo ganske normalt at arve sine søskendes tøj, når de ikke længere kunne passe det. Der har været en periode, hvor alt skulle være nyt. Nu må det igen gerne være brugt, siger hun.

Sådan shopper du tøj på genbrug

Vil du gerne shoppe genbrugt, men mangler råd til, hvordan du kommer i gang? Redaktionen har indsamlet en række gode råd til, hvordan du kommer godt i gang:

Tag komfortabelt tøj på

Når du ude at shoppe, skal du regne med at prøve en masse tøj. Derfor er det en god idé at være iklædt tøj, du hurtigt kan tage af og på. Du kan med fordel også samle flere stykker tøj, før du smutter i omklædningsrummet. Så sparer du tid, som du kan bruge på at kigge på mere tøj.

Vær forberedt på at gå tomhændet

Hvem har ikke prøvet at bruge op mod 30 minutter på at kigge tøjstativer igennem uden at finde noget spændende. Det kan være utilfredsstillende, for du vil jo gerne belønnes for dit arbejdet. Når du shopper genbrugt, må du være forbedret på at gå tomhændet fra butikken. Køb kun tøj, som du ikke kan leve uden. Hvis du er det mindste i tvivl, skal du lægge det tilbage. Mange genbrugsbutikker tager ikke varer retur. Derfor skal du være sikker på dit køb.

Kend din garderobe

Vi har ofte en tendens til at gå i den samme type tøj. Derfor er det en god idé at gennemgå din garderobe, før du tager af sted. De fleste mennesker er vanedyr og bliver tiltrukket af de samme ting. Har du en farve, du foretrækker, kan du med fordel gå efter den. Med mindre alt dit tøj har den farve. Hvis det er tilfældet, er det fornuftigt at forsøge at skabe variation. Spørg dig selv, hvorfor du foretrækker noget tøj fremfor andet? Svarene kan være med til at pejle dig ind på, hvad du skal gå efter. Tjek også om du har favoritmærker.

Kend dig selv

Er du isvaffel, trekant, æble, rompe eller søjle. Hvad end du er mand eller kvinde, er det en god idé at kendte din kropstype. Gør du det, kan du klæde dig så du fremhæver din figur. Det skaber balance. Hvis du ved, at korte nederdele ikke klæder dig, er der ingen grund til at købe en kort nederdel. Den ender sikkert bare med at optage plads til dit garderobeskab.

Sorter og doner

Mens du er i færd med at gennemgå din garderobe, kan det være, du støder på tøj, du aldrig bruger. Grib chancen og få ryddet ud. Put tøjet i en pose og aflever det i genbrugsbutikken. Så er der også plads til det nye tøj, du måtte finde undervejs.

Læg en plan

Find ud af, hvad du er på udkig efter, så du får det maksimale ud tiden i butikken. Lav eventuelt en huskeliste. Den kan være en god rettesnor, men husk at du stadig har mulighed for at prøve spændende tøj, du falder over undervejs. Husk dog at holde fokus. Mangler du bukser, men er ved at svømme over i sweatre, er det fjollet at komme hjem med endnu en sweater.

Kend genbrugsbutikkerne

Det er svært at vide, hvor du skal shoppe, hvis ikke du kender butikkerne i dit lokalområde. Derfor er det en god idé at bruge tid på at lære dem at kende. Især de klassiske genbrugsbutikker kræver arbejde. Du kan helt sikkert finde skjulte skatte. Du skal bare grave, før de dukker op.


Annonce
Svendborg For abonnenter

Besparelser rammer børnene: Tidligere forårs-sfo og kortere åbningstider i børnehaven

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Podcast: Lodsejere siger nej tak til fredning af Vejstrup Ådal - mener de selv kan tage vare på naturen

Fyn For abonnenter

Derfor kommer drab på uskyldig mand i Odense først for retten i efteråret 2022

Svendborg

Fredagens coronatal: Smitten falder i flere sydfynske kommuner på nær Ærø

Livsstil For abonnenter

Godsejerfruen, der voksede op på Christiania: Clara Rosenkrantz inviterer indenfor i privaten på Glorup Gods

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Kultur For abonnenter

Madanmeldelse: Lige ud ad landevejen på Vester Skerninge Kro

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne For abonnenter

Guldbryllup: Lizzie og Aage Jensen har været gift i 50 år

Faaborg-Midtfyn

Caféejer er træt af unge, der smugler øl og spiritus ind: - Vi kan ikke overleve, hvis det forsætter

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Faaborg-Midtfyn

Caféejer står alene med smuglerproblem: Kommunen vil ikke blande sig

Ærø For abonnenter

Nu er magten fordelt på Ærø Rådhus: Borgmesteren er officielt fundet efter endnu en afstemning

Ærø

Iza Alfredsens første regionsrådsmøde: - Det gik ligeså fredeligt som det konstituerende møde i kommunen

Annonce