Annonce
Ærø

Kulturstyrelsen: Vi tager kritikken af Marstal Søfartsmuseum meget alvorligt

Slots- og Kulturstyrelsen har lukket sagen om en klage fra Annemette Aracama og Thomas Rehling over Marstal Søfartsmuseum. Foto: Katrine Becher Damkjær
Det er en meget speciel sag, når to museumsinspektører klager over det faglige niveau på Marstal Søfartsmuseum og et arbejdsmiljø, hvor der er svære samarbejdsproblemer. Slots- og Kulturstyrelsen tager kritikken "meget alvorligt", men føler sig betrygget af det svar, som museets bestyrelse har givet.

Ærø/København: Det er en alvorlig kritik, men umiddelbart får den ingen konsekvenser.

Sådan kan man groft sagt sammenkoge essensen af det svar, som Slots- og Kulturstyrelsen sendte den 20. august til museumsinspektørerne Annemette Aracama og Thomas Rehling, og som Fyns Amts Avis har fået aktindsigt i. De havde i en fælles skrivelse den 5. juni blandt andet klaget over et museum "i fagligt forfald" og "svære samarbejdsproblemer". De er nu begge blevet fyret efter at have været langtidssygemeldt.

I svaret skriver specialkonsulent Lise-Lotte Bjerre, Slots- og Kulturstyrelsen blandt andet:

"Det er Slots- og Kulturstyrelsens myndighedsopgave at føre fagligt tilsyn med Marstal Søfartsmuseum. I jeres henvendelser af 5. juni og 9. juli giver I udtryk for jeres bekymring for museets faglige opgavevaretagelse og niveau. En henvendelse, som vi tager meget alvorligt, og som aktiverer vores tilsynsforpligtelse."

Styrelsen skriver, at den har modtaget en udtalelse fra museets bestyrelse.

"I udtalelsen oplyser bestyrelsen, at "konklusionen fra bestyrelsens side er, at angrebene er grundløse og uberettigede, og at der i øvrigt er gået langt over stregen for almindelig god opførsel. Bestyrelsen planlægger, at fortsætte med den eksisterende strategi og ledelse, da resultaterne er positive og museet er i fortsat udvikling (...)""

At Annemette Aracama og Thomas Rehling skulle have opført sig dårligt, er de uforstående overfor. De mener, de har forsøgt at være ordentlige hele vejen igennem.

- Hvor ligger den dårlige opførsel? Det må de jo konkretisere. Er det, fordi vi er gået til styrelsen? Ligger den i, at vi tør gå op imod dem? Ligger den i at vi tør sige, hvordan tingene er? spørger Thomas Rehling og kalder beskyldningen nedladende.

Annonce

- En meget speciel sag

Bestyrelsen for Marstal Søfartsmuseum uddyber i svaret til Slots- og Kulturstyrelsen i et afsnit om den daglige ledelse, at den "er meget tilfreds med EBK's (Erik B. Kromann, red.) indsats og engagement, men vi er selvfølgelig opmærksomme på, at Erik ikke er en ung mand længere, og at et generationsskifte må planlægges i fællesskab."

I øvrigt er der til bestyrelsens svar vedlagt et notat forfattet af Erik Kromann og den deltidsansatte museumsinspektør Karsten Hermansen. I notatet, som avisen har set, afviser de alle anklager og kritikpunkter om det faglige niveau, formidling og forskning.

Lise-Lotte Bjerre konkluderer i sit svar:

"Slots- og Kulturstyrelsen tager bestyrelsens udtalelse til efterretning, og finder ikke anledning til at foretage sig yderligere på nuværende tidspunkt. Styrelsen har meddelt dette til museets bestyrelse og samtidig oplyst, at styrelsen i løbet af 2020-21 stiler efter at gennemføre fornyet kvalitetsvurdering af Marstal Søfartsmuseum."

Lise-Lotte Bjerre siger til Fyns Amts Avis, at der er tale om en meget speciel sag på grund af den personfølsomme karakter. Hun oplyser, at der senest skulle være et nyt tilsynsbesøg i 2022, fordi det seneste fandt sted i 2012. Hun forklarer også, hvorfor styrelsen ikke gør mere på nuværende tidspunkt.

- Sådan som klagen er, har vi det faglige tilsyn. Vi har hørt bestyrelsen, som har ansvaret for museet, og på den baggrund - ud fra bestyrelsens svar - gør vi ikke mere på nuværende tidspunkt.

I føler jer betrygget i det svar, som bestyrelsen og ledelsen har givet jer?

- Ja, det gør vi på nuværende tidpunkt, siger hun og oplyser, at der i løbet af efteråret bliver taget stilling til, hvornår præcist tilsynet skal foregå, men at klagen indgår i en samlet vurdering.

Hvad betyder det egentlig, når I skriver, at I tager det meget alvorligt?

- Det betyder, at når vi får en henvendelse om det faglige niveau, så kigger vi klart på det, fordi vi har tilsynsforpligtelsen.

Hvor tit får I den slags klager over institutioner, som I har tilsyn med?

- Det er ikke tit. Det er det bestemt ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Balancen skal tilbage på dagsordenen

Forventningerne til dette års finanslov har været store, og det er helt naturligt, at rigtig mange har sat næsen op efter at få en bid af kagen. Vi har trods alt skiftet regering for et lille halvt års tid siden, og der blev lovet både lidt her og lidt hist i løbet af valgkampen. Der er blevet talt meget om at bringe Danmark i balance i løbet af de seneste fire år. Både den tidligere og den nuværende regering har pointeret, at det har afgørende betydning for vores samfund, at balancen findes - og den er ikke helt på plads lige nu. Derfor er signalerne fra regeringen og støttepartierne heller ikke behagelige, når vi ser på udmeldingerne efter forhandlingerne. En udligningsreform er fortsat i restordre, og det er ikke, fordi der ikke er blevet talt højt og tydeligt om behovet. Der tegner sig dog desværre et billede af, at Mette Frederiksen og hendes regering taler mindre og mindre om det, siden hun og hendes folk har indtaget ministerkontorerne. Og så er der en lille, men ikke uvæsentlig post, som heller ikke har fundet plads i aftalen: landevejsprincippet. Det står der ikke et kvæk om i aftalen, og det er ærgerligt og lidt bekymrende. Landevejsprincippet har stor betydning for en ø som Ærø. Vi har for længst kunnet konstatere, at de lavere priser uden for højsæsonen har gavnet øen, og det har gavnet alle de mennesker, som tidligere egentlig gerne har villet en tur til Ærø, men et kig ned i pengepungen har sat en stopper for besøget. Sådan er det ikke længere, og det er fint, men vi mangler fortsat det sidste skub, så vi også får højsæsonen med ind under landevejsprincippet. Ærø og mange andre danske øer vil have stor gavn af en fuld implementering af landevejsprincippet. Det vil styrke de mindre samfund og binde landet bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til det i finanslovsaftalen. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan klemmes ind i en finanslovsaftale. Nogle elementer må ofres, hvis andre skal have plads, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at der for eksempel også er et stærkt behov for ekstra opmærksomhed på normeringen i daginstitutionerne. Og skal der tilføres penge til det område, er der nogle områder, der må holde for. Det er et simpelt vilkår, når der skal laves en finanslov. Ind til videre er det dog et bekymringspunkt, at regeringens fokus på at bringe balance mellem landsdelene og by og land ser ud til at være sat på pause. Eller bare gemt lidt væk. Det må og kan regeringen helt afgjort gøre langt bedre.

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce