Annonce
Ærø

Kulturministeriet anbefaler at fusionere Ærø Museum og Marstal Søfartsmuseum

Erik Kromann (tv) fra Marstal Søfartsmuseum og Kim Furdal fra Ærø Museum har vidt forskellige holdninger til eventuel fusion mellem Ærøs to museer. Fotos (arkiv): Katrine Becher Damkjær og Hans Chr. Gabelgaard
Kulturministeriet anbefaler, at Ærøs to museer bliver lagt sammen men vil ikke stille krav om det, fordi det er en lokal beslutning. Marstal Søfartsmuseum er modstander af en sammenælægning, mens Kim Furdal fra Ærø Museum mener, at en fusion er uundgåelig.

Ærø: Stod det til Kulturministeriet, blev Ærøs to museer, Ærø Museum og Marstal Søfartsmuseum, lagt sammen til et. Det siger chefkonsulent Kathrine Lehmann fra Slots- og Kulturstyrelsen.

- Vi lægger ikke skjul på, at vi synes, de skal fusionere. Det har vi sagt tidligere, men vi har ikke hjemmel til at kræve det, siger hun og slår fast, at det er en beslutning, der skal tages af de to museumsbestyrelser og Ærø Kommune.

Diskussionen er ikke ny. I 2012, da Kulturstyrelsen senest var på besøg for at lave en kvalitetsvurdering af Marstal Søfartsmuseum, anbefalede styrelsen, at museet overvejede "muligheder og perspektiver i forskellige samarbejder med andre museer med henblik på øget ressourceoptimering". Og i 2015, da begge Ærøs museer og i særlig grad Ærø Museum var i økonomiske vanskeligheder, anbefalede daværende kulturminister Marianne Jelved (R) en fusion, men det var der ikke opbakning til.

Den daværende minister skrev i et brev til Ærø Kommune, at det "udefra virker ejendommeligt, at det i en så relativ alvorlig situation er umuligt at gennemføre en fusion mellem en mindre kommunes to kulturhistoriske museer."

Nu har begge museer igen økonomiske vanskeligheder. Begge har for nylig fyret hver en museumsinspektør og står til at miste tilskud fra det offentlige. Ærø Museum risikerer at miste i alt 800.000 kroner fra 2020 (400.000 kroner fra Ærø Kommune og det samme fra staten), mens søfartsmuseet står til at miste 400.000 kroner fra kommunen. Og holdningen er den samme i dag, siger Kathrine Lehmann.

- Nu var vi senest på Ærø i 18, og som jeg husker det, blev der også overfor Ærø Museum sagt, at jo mere samarbejde I kan komme igennem med med Marstal eller andre museer, i forhold til at indgå i forsknings- formidlings- og administrative samarbejder, der kan pulje jeres ressourcer, jo bedre. Den dag, vi - i 2020 eller i 2021 - kommer på besøg i Marstal til en fornyet kvalitetsvurdering, vil det være samme budskab, siger hun.

Hvorfor er en fusion den bedste løsning for jer at se?

- Det er det både ud fra et fagligt og et ressourcemæssigt synspunkt. Hvis det kniber med ressourcerne, hvorfor så ikke forsøge at samarbejde og forenkle nogle ting? Og hvis man kunne spare nogle penge gennem en fusion, hvorfor så ikke gøre det?

Hvilken forskel ville det gøre, at man tager det fulde skridt og siger fusion, fremfor bare at samarbejde?

- I mange andre sammenhænge siger, man at en fusion ikke må være en spareøvelse. En fusion skal helst være drevet af, at det giver fagligt god mening, og at der er fordele forbundet ved det. Men hvis man fusionerer, må der være nogle administrative besparelser at hente. Der skal for eksempel ikke to ledere til.

Men det giver også fagligt mening at fusionere, mener Katrine Lehmann. For nogle år siden diskuterede de to museer og Kulturstyrelsen indgående en eventuel fusion og fandt frem til, at der er masser af faglige fælles indgange til ærøsk historie. Hvad lavede søfolkene for eksempel, når de ikke var på søen? Samspillet mellem søfartshistorien og den øvrige kulturhistorie på Ærø og det at være øbo ville være oplagt at samarbejde om, siger hun.

- Det er ikke noget, jeg finder på. Det var det, faginspektørerne på de to museer i fællesskab nåede frem til. Der var masser af faglige fællesnævnere at arbejde på både forsknings- og formidlingsmæssigt, siger hun.

Annonce

Fusioner af museer

Der er blevet væsentligt færre museer de seneste år på grund af mange fusioner. I 2006 var der godt 140 museer, mens der i 2018 var der 97.

Der har både været tale om fusioner mellem museer af samme fagkategori, fortrinsvis kulturhistoriske museer, og på tværs af kategorierne - kunsthistorie, kulturhistorie og naturhistorie.

Ærø Museum og Marstal Søfartsmuseum er begge kulturhistoriske museer.

Ærø Museum har ansvaret for både selve Ærø Museum, Hammerichs Hus og Søbygaard. Marstal Søfartsmuseum råder ud over udstillingsbygningerne over Eriksens Plads og er interessent i museumscoasteren Samka og skonnerten Bonavista.

Kilder: Slots- og Kulturstyrelsen, Ærø Museum og Marstal Søfartsmuseum

Søfartsmuseet afviser

Den fornødne lokale opbakning til en fusion er det dog så som så med. Marstal Søfartsmuseums leder, Erik Kromann, var afvisende i 2015, og han kan stadig ikke se idéen i en sammenlægning.

- Det er absolut ingen fordel. Vi har netop med baggrund i, at vi er et selvstændigt blåt museum, der koncentrerer sig om det, en kolossal opbakning fra de 1500 medlemmer og i form af donationer og arv, som vi ikke havde fået, hvis vi ikke var et selvstændigt, ufusioneret museum, siger Erik Kromann.

Samarbejde er derimod en god idé, mener han og nævner, at man allerede har et længerevarende projektsamarbejde med museerne på Langeland, i Faaborg og Svendborg samt Østfyns Museer, Ærø Museum og Bevaringscenter Fyn. Desuden er museet ved at oparbejde et samarbejde med et museum på Newfoundland og et maritimhistorisk arkiv på universitetet i St. John’s

- Vi samarbejder meget gerne, der hvor det er relevant, men hvis man er fusioneret, må man samarbejde på alle områder, også hvor det er irrelevant, siger Erik Kromann, som dermed ikke kan se en fusion for sig.

- Ikke med den kreds, der er omkring museet nu. Det gælder alle. Vi ser en kæmpe fordel i at være os selv.

Heller ikke formand Marie Kreuter er vild med idéen om en fusion mellem de to ærøske museer. Hun mener, de to museers profiler er for forskellige, og henviser til, at Kulturstyrelsen i den seneste kvalitetsvurdering fra 2012 bemærker, at søfartsmuseet har en "fokuseret faglig profil".

- Samarbejde er jeg åben overfor. Jeg oplever, at de snakker fint sammen og hjælper hinanden, og det er et samarbejde, vi skal fremelske, siger hun.

Ærø Museum: Fusion eneste mulighed

I 2015, da spørgsmålet om fusion senest blev diskuteret i disse spalter, kaldte Ærø Museums daværende leder, Karen-Margrethe Fabricius, en fusion "den eneste vej frem". I dag hedder museets leder Kim Furdal, og han er enig med sin forgænger og siger, at Ærø Museum gerne går ind i forhandlinger om en eventuel fusion.

- Det er helt klart, at styrelsen ønsker en fusion. Vi er formentlig det eneste sted i Danmark, hvor der er to museer i samme kommune. Det gør også, at de krav, der bliver sat til museerne, bliver sat af den standard, der lægges af nogle væsentligt større museer. Det vil sige, at på trods af vores lidenhed skal vi leve op til nogle krav, der er sat for nogle museer, der er væsentligt større. Det ville være nemmere, hvis der var mere volumen i det.

Ifølge Kim Furdal ønsker staten eksempelvis, at der er tre inspektører på et museum. Ærø Museum har efter fyringen af Sille Radoor Larsen kun en inspektør tilbage.

Ifølge Kathrine Lehmann er der ikke tale om et krav fra staten om antallet af medarbejdere, men at der er medarbejdere, der kan løfte de opgaver, et museum er forpligtet til. Og to fagmedarbejdere er det absolutte minimum, mener hun.

- Vi har eksempler på, at der er en leder og en inspektør, hvor det fungerer. Men det giver sig selv, at det er for lidt at være en. Når et museum både skal forske og formidle og indsamle og bevare sin samling, kan man ikke nøjes med en medarbejder, siger hun.

Kim Furdal peger på, at forventningerne til museerne inden for de seneste ti år er steget voldsomt.

- Og om ti år vil vi have nogle krav, som er væsentligt mere omfangsrige, end vi har i dag. Der sker bare det, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at følge med, for ikke at sige umuligt.

Men når der bliver sagt nej til en fusion fra Marstal Søfartsmuseums side, hvordan skal I så overleve de kommende år?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at på et tidspunkt bliver man altså nødt til at se i øjnene, at den eneste mulighed er en fusion. Det er min personlige holdning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Efter voldsom undersøgelse på Svendborg Sygehus: Ærøbo måtte dingle ned til færgen, fordi hun ikke kunne få en patientbefordring

Debat

Min Mening: Den dag bilen døde

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Balancen skal tilbage på dagsordenen

Forventningerne til dette års finanslov har været store, og det er helt naturligt, at rigtig mange har sat næsen op efter at få en bid af kagen. Vi har trods alt skiftet regering for et lille halvt års tid siden, og der blev lovet både lidt her og lidt hist i løbet af valgkampen. Der er blevet talt meget om at bringe Danmark i balance i løbet af de seneste fire år. Både den tidligere og den nuværende regering har pointeret, at det har afgørende betydning for vores samfund, at balancen findes - og den er ikke helt på plads lige nu. Derfor er signalerne fra regeringen og støttepartierne heller ikke behagelige, når vi ser på udmeldingerne efter forhandlingerne. En udligningsreform er fortsat i restordre, og det er ikke, fordi der ikke er blevet talt højt og tydeligt om behovet. Der tegner sig dog desværre et billede af, at Mette Frederiksen og hendes regering taler mindre og mindre om det, siden hun og hendes folk har indtaget ministerkontorerne. Og så er der en lille, men ikke uvæsentlig post, som heller ikke har fundet plads i aftalen: landevejsprincippet. Det står der ikke et kvæk om i aftalen, og det er ærgerligt og lidt bekymrende. Landevejsprincippet har stor betydning for en ø som Ærø. Vi har for længst kunnet konstatere, at de lavere priser uden for højsæsonen har gavnet øen, og det har gavnet alle de mennesker, som tidligere egentlig gerne har villet en tur til Ærø, men et kig ned i pengepungen har sat en stopper for besøget. Sådan er det ikke længere, og det er fint, men vi mangler fortsat det sidste skub, så vi også får højsæsonen med ind under landevejsprincippet. Ærø og mange andre danske øer vil have stor gavn af en fuld implementering af landevejsprincippet. Det vil styrke de mindre samfund og binde landet bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til det i finanslovsaftalen. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan klemmes ind i en finanslovsaftale. Nogle elementer må ofres, hvis andre skal have plads, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at der for eksempel også er et stærkt behov for ekstra opmærksomhed på normeringen i daginstitutionerne. Og skal der tilføres penge til det område, er der nogle områder, der må holde for. Det er et simpelt vilkår, når der skal laves en finanslov. Ind til videre er det dog et bekymringspunkt, at regeringens fokus på at bringe balance mellem landsdelene og by og land ser ud til at være sat på pause. Eller bare gemt lidt væk. Det må og kan regeringen helt afgjort gøre langt bedre.

Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Annonce