Annonce
Danmark

Kulturminister: Public service skal være førende på nettet

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Forud for kommende medieforhandlinger præsenterer kulturministeren tre udfordringer, medierne står over for.

Dansk public service skal være førende på nettet.

Det mener kulturminister Joy Mogensen (S), som således åbner debatten om de kommende medieforhandlinger.

I en kronik i Jyllands-Posten lørdag fremhæver ministeren tre centrale udfordringer, hun mener, at medierne står med i dag - og som et nyt medieforlig skal forholde sig til.

For det første mener Joy Mogensen, at det er et problem, at danskerne forlader de traditionelle medier til fordel for nye platforme.

Her henviser hun blandt andet til, at mediestøtten er målrettet flow-tv, radio og trykte medier, mens brugerne i højere grad benytter sig af streaming, podcast og nyheder på nettet.

- Flow-tv er måske stadig det største og vigtigste mediefællesskab for danskerne.

- Men udviklingen går stærkt, og spørgsmålet er ikke om, men hvornår andre mediefællesskaber overtager pladsen fra flow-tv'et, siger kulturministeren og peger på, at særligt de unge har fravalgt traditionelle medieplatforme.

En anden udfordring, kulturministeren fremhæver, er, at børn i Danmark bliver eksponeret mere og mere for reklamebåret og kommercielt indhold.

Her mener Joy Mogensen blandt andet, at streamingtjenester såsom Netflix og HBO er en del af udfordringen.

- Hvis vi vil være det samfund, hvor børn har verdens bedste barndom, er det så en barndom, hvor skærmen viser det uregerlige og reklamebårne YouTube og Disneys candyfloss univers?, spørger ministeren.

Til sidst lægger Joy Mogensen vægt på endnu en - for regeringen - central udfordring.

Det er de økonomiske udfordringer, som lokale og regionale medier står med, som blandt andet kommer af, at Facebook og Google har overtaget nogle af de annoncer, som tidligere kunne findes i lokalmedier og ugeaviser, siger hun.

Hvordan løsningerne på de forskellige udfordringer ser ud, vil kulturministeren dog ikke gå nærmere ind på på nuværende tidspunkt, siger hun. Først vil hun drøfte det med de forskellige parter.

Penge har hun heller ikke lyst til at tale om.

I medieforliget fra 2018 blev DR pålagt at spare 20 procent over fem år. Den første sparerunde på 420 millioner kroner er allerede gennemført. I 2022 og 2023 skal anden sparerunde på 255 millioner kroner gennemføres.

I et interview med Altinget bekræfter generaldirektør Maria Rørby Rønn, at public service gigantens strategi tager udgangspunkt i, at DR ikke skal foretage den næste sparerunde.

Den socialdemokratiske regering har dog hverken fundet penge eller på nogen måde lovet at annullere sparerunden endnu.

/ritzau/

Annonce
https://www.facebook.com/JoyMogensenKulturKirkeMin/posts/1053030538396826?__xts__%5b0%5d=68.ARDR3cVru2tVFu1KsEMD-RjV5GlGRtqje1hgXTe0iN6rNl8pPYpJgGziLDohsEfj7_whgiqIVLNFkSDgn4Z5ntR7d8BEjeQh2W4DY86U60BrXz199NnEUtKJJcekrWQxFkKz9dvDIZA0ap6LsT0OxF2q_lAoeocpnU9AHA3Cm6Jn3dISrpEZXBIpk72Ll274L0w1DdWhK7PQGBWAyj6Lnlqpux9MTyyNtNtjVpP_ei1RoI0H-F6Y7vHeWpmCceAwTLDa8nXOR_aV5ouLGfLH5UDGu-Wb7KyM5EVcgoT_NG9OgO1vkXFGZgn7aOtO_KeIqbAgdPCjrVFD5g74wNYXrFItLQ&__tn__=-R
Link til interview på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce