Annonce
Svendborg

Kulturhjælp på vej i Svendborg

Dorthe Bruhn Ullegård (tv) , Sanne Simonsen, Håkon Søren Setterberg og Alexandra Hahn eren del af forenignen Kulturhjælp. Pr-foto
I den kommende tid gælder det om at holde godt øje med kulturkalenderen i Svendborg. Kulturprojektet Kulturhjælp står nemlig for at blive skudt i gang med nye udstillinger og ferniseringer på VUC i Svendborg 17. februar og på Naturama 18. februar.

Svendborg: Et nyt kunst- og kulturprojekt, Kulturhjælp, er på vej. Kulturhjælp tilbyder kunstneriske aktiviteter og ferniseringer for alle interesserede. Tidligere har Kulturhjælp støttet events på Lærdansk.

- Udstillingen på Lærdansk var en dejlig oplevelse. Der var en rigtigt god stemning med dans musik og fest, fortæller kunstneren Alexandra Hahn i en pressemeddelelse.

Nu er turen kommet til VUC i Svendborg og Naturama.

- Der sker hele tiden noget nyt på VUC. I 2019 er Lærdansk flyttet ind, og i efteråret arbejdede kursisterne med FN’s verdensmål. VUC har desuden en del tosprogede kursister. Det var derfor oplagt at samarbejde med Kulturhjælp, fortæller Dorthe Bruhn Ullegård, afdelingsleder på VUC.

Kulturhjælp, som er en frivillig forening, modtog sidste år 10.000 kr fra Tuborgfondet. Kulturhjælp brugte bevillingen til indkøb af flag lavet af kunstneren Alexandra Hahn, og de blev brugt på Lærdansk i Svendborg, som tilbyder danskkurser til udlændinge.

I 2018 og 2019 mødtes frivillige og kursister for at dekorere flagene. I foråret 2019 sluttede projektet med en vellykket fernisering, hvor kunstnerne blandede sig med gæster, der kom for at få en smagsprøve på, hvad Kulturhjælp står for.

- Kulturhjælp ønskede at lave en åben situation, hvor man på tværs af forskelligheder arbejdede på et fælles projekt. Projektet var inspireret af FN’s verdensmål nummer ti, som sigter på at skabe mindre ulighed globalt. Det skal kunne måles på, at de laveste indtægter fastholdes eller stiger i forhold til gennemsnittet, siger Alexandra Hahn.

Annonce

Indfriede forventninger

Håkon Setterberg er frivillig og projektdeltager fra Kulturhjælp, og han fortæller, at deltagernes personlige præg kan ses på flagene. Mange forskellige alfabeter, ordsprog og udsagn samt stilarter er tegnet oven på det oprindelige kunstværk.

- Vi oplevede, at projektet indfriede vores forventninger. Derfor arbejder vi videre med at skabe flere nye projekter., siger Håkon Setterberg.

Det er derfor, at borgerne i Svendborg skal holde øje med kommende events fra Kulturhjælp. De næste projekter bliver på VUC i Svendborg og Naturama.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Cittaslow-snegl er ikke ok

Lokaldebat: Som en glad borger i Svendborg Kommune vil jeg gerne knytte en kommentar til min opfattelse af, hvad der sker i min kommune. Jeg er selvstændig erhvervsdrivende og har haft en meget dårlig oplevelse med at have en sygemeldt ansat. Efter seks måneders sygdom var hun næsten klar til at vende tilbage på arbejde. Men sygedagpengene stoppede, og jeg fik at vide, at der var ikke mere at hente her. Bare en måned mere ville have været nok til, at en ung kvinde kunne fortsætte på arbejdsmarkedet. Svaret fra Svendborg Kommune var: Vi vurderer ikke, at der er en sikker prognose for, at du vil blive i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Øv! Den unge kvinde er glemt. Ok, sådan er det. Men så at sætte en lille Cittaslow-snegle-smiley på afgørelsen, det er (dæleme) ikke ok. Derudover: Alle erhvervsdrivende i kommunen har fået et brev fra borgmester om, at byggesagerne nu var under kontrol, og at behandlingstiden er meget hurtig. Jeg har søgt byggetilladelse til et værksted, et fjernlager så vi kan få lidt skattekroner til kommunen. Efter fire uger spurgte teknisk forvaltning om der skulle være dyr i bygningen... Nej. Efter fire uger mere rykker min tømrer for svar, og pludselig ser forvaltningen, at det er i en landzone. De otte uger er spildt – forventet tre-fire måneders behandlingstid mere.-- Jeg mener, at Svendborg Kommune burde lukkes! (lille smiley) De ansatte burde prøve, om de kunne varetage dit eller mit arbejde. Ja, jeg er skuffet, så min mail er jo bare hyleri, men der er altså noget, som ikke er godt nok. Jeg har firma i Svendborg og Odense, og da jeg snakkede byggetilladelse med Odense gik der præcist fire timer efter, at jeg kontaktede Odense Kommune for en byggetilladelse, før de vendte tilbage. Der gik præcis otte uger før, vi rykkede for svar i Svendborg. Fint nok, at de har længere behandlingstid, men at slutte en mail med Cittaslow – det gode liv, det er ikke ok. Hvad så? Ja, så køber jeg da et hus i Odense eller Ringe.

Annonce