Annonce
Læserbrev

Kronik: Vi skal være opmærksomme på vores børn og unges trivsel – hele året

Kronik: Folkeskolernes "Uge sex" er forbi, og uge syv er i fuld gang. Det betyder for manges vedkommende vinterferie og dermed tid med familien.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at forældrene bruger lidt af den tid på at reflektere over den forgange uge og får talt med deres børn.

For "Uge Sex" er ikke blot klassisk akavet seksualundervisning, som vi kender det, fra da vi selv var børn. Der kan eksempelvis også tales om grænser, sociale medier og sociale spilleregler generelt. Et forløb, der ikke blot støtter de unges læring og sundhed – men i den grad også deres trivsel.

Senest har flere organisationer understreget, at man bør starte skolernes seksualundervisning tidligere, end det er tilfældet i dag. Det skyldes en udvikling, hvor et stigende antal af piger helt ned til otte års alderen oplever begyndende pubertet. At opleve kroppen i fysisk forandring, før man følelsesmæssigt er parat til det, kan være skræmmende at håndtere for én selv – og måske svært at forstå for klassekammeraterne. Derfor er jeg helt enig i, at det ville være fint at trække temaer om kroppen i udvikling ind i undervisningen tidligere. Selvfølgelig hvor fokus bliver meget anderledes end hos de ældre elever.

Jeg glæder mig over, at netop kroppen og kropsidealer var hovedtemaet under årets "Uge Sex". Forholdet til egen krop har betydning for ens generelle glæde, og desværre peger de seneste trivselsmålinger i den helt forkerte retning. Og det sætter sig især i teenageårene. Hver anden 15-årige pige føler sig ifølge "Sex og Samfund" for tykke. Og den nyeste undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser, at antallet af piger på 15 år eller mere med alvorlige problemer næsten er fordoblet på fire år. Tæt på hver femte pige i folkeskolens ældste klasser kæmper med mindst tre af følgende problemer: Ensomhed, depression, angst, selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser.

Det bekymrer mig meget. Derfor indkaldte jeg 22. januar til samråd for allerførste gang. Jeg ville nemlig gerne høre både sundheds- og ældreministeren og børne- og undervisningsministeren om deres initiativer til at komme børn og unges stigende mistrivsel til livs. Et spørgsmål, som jeg også stillede sidstnævnte minister i folketingssalen inden ferien. Desværre er der ikke kommet så meget konkret på bordet fra ministrenes side – og det ærgrer mig. Jeg anerkender, at det er et komplekst problem, som der ikke findes en enkel snuptagsløsning på. Men jeg savner flere konkrete forslag til, hvad skolerne og civilsamfundet kan gøre for at trække de sørgelige målinger i den rigtige retning. Derfor vil jeg fortsætte med at holde regeringen oppe på det.

Som forældre kan vi også gøre noget. Udover at tale med vores børn om færdsel på internettet og gode fællesskaber, skal vi være opmærksomme på, at vi ikke bidrager til den stigende perfekthedskultur. Det betyder ikke, at vi som forældre ikke må stille krav til præstationer. Modsat mange politikere på venstrefløjen, mener jeg ikke, at vi har en usund præstationskultur i Danmark. Men vi har en perfekthedskultur, som på mange måder er meget værre. Forældre skal blive bedre til at udstyre deres børn med en robusthed, der indebærer evnen til at rejse sig, når man falder på livets vej.

For voksenlivet og dets medfølgende udfordringer bliver et brutalt sted at være for en ung, hvis verden faldt sammen over en dårlig karakter eller en manglende uddannelsesparathed. De skal lære, at livet nogle gange tager en anden drejning, end den man først havde planlagt. Og at det er helt okay. Det er meningen, at vi skal være unikke fejlfyldte mennesker – ikke perfekte kopier som på de sociale medier. Hvilket i høj grad også gælder de unges kropsidealer. For hvis de aldrig har været med deres forældre i svømmehal og ikke tager bade efter idræt, er det jo klart, at Instagram bliver det nærmeste at spejle sig i. Derudover skal vi som forældre tale pænt om såvel vores egne og andres kroppe foran vores børn.

Hvis jeg som mor kan give de værdier videre, ved jeg, at jeg har gjort mit allervigtigste job godt nok.

Annonce
Marlene Ambo-Rasmussen, folketingsmedlem, Venstre. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: Fortæl os om corona-beredskabet

I weekenden gik Italien fra at være et land, der var obs på coronavirus-udviklingen ude i verden til at være et land, der lukker hele regioner ned efter markant udbrud af coronavirussen. Helt ligesom det vil kunne ske her i Danmark, og som flere personer fra myndighederne nu siger, vi nok skal være forberedte på også her. Indtil videre er offentligheden orienteret om, hvordan man skal forholde sig i forhold til, hvis man skal rejse ud i berørte områder, og ellers har planen mod virussen på verdensplan været en inddæmningsstrategi, hvor man med lige dele planlagt karantæne og håb, har satset på at virussen kunne netop inddæmmes. Det er den strategi, som de danske myndigheder i løbet af mandagen nu ser så meget under pres, at der nu skiftes strategi. Der forlyder nu i stedet, at man heller ikke her i Danmark regner med at kunne undgå coronavirussen, men at man tværtimod skal være "forberedt på smittespredning", som det lyder. Det er ikke mindst udbredelsen til nu 30 lande og senest den aktuelle situation i Italien, der har ændret det. Det er selvfølgelig en ny situation for os her i landet, og her må man sige, at det er afgørende for både de måske kommende smittede i Danmark og for vores alles hverdagsliv de kommende måder, at der allerede fra nu kommunikeres klart og tydeligt om, hvad beredskabet går ud på. Nogle vil selvfølgelig fortsat kunne trække på skuldrene over den megen larm over mulig ny influenzavirus. Men hvis virussen kommer her, vil en del i forvejen syge eller svage personer kunne blive ramt hårdt, og med den udvikling, der ses lige nu, vil vi også se dødsfald som følge af coronavirussen. Ligesom vores sundhedsvæsen og ikke mindst samfundet i al almindelighed vil blive alvorligt præget af et stort udbrud. Selvfølgelig skal personer i særlig risikogruppe orienteres særskilt om de forholdsregler, de bør tage, når og hvis virussen konstateres her i landet. Men resten af befolkningen bør også allerede nu informeres om den ændrede strategi og en opdateret beredskabsplan. Det værste, der kan ske nu, er at folk går i panik, når og hvis sygdommen konstateres her. Det bedste middel mod panik er jo viden og oplysning, og derfor er rettidig, grundig og klar kommunikation af stor betydning for at vi undgår at reagere unødvendigt følelsesbetonet. Så lige i halen på en ny beredskabsplan må følge en kommunikationsplan, så man netop også når bredt ud til folk. De fleste af os husker nok, hvordan en stor del af befolkningen kan agere mindre hensigtsmæssigt, som vi gjorde med gær-hamstring under storkonflikten i 1998. Så det er for at finde den rette balance i reaktionen på det, der netop "kun" er en influenzavirus og måske slet ikke kommer i udbrud her - og alligevel kan kræve fornuftig indsats og samspil mellem sundhedssystemet og befolkningen for at komme bedst muligt igennem sådan en mulig epidemi. Så husk nu fokusset på at gøre befolkningen klar med rette fakta. Det vil kunne spare mange mennesker for mange unødige bekymringer - og mange i sundhedsvæsenet for unødige kontakter, der tager tiden fra det, der måske er mere væsentligt. Derfor kort sagt en opfordring herfra: Fortæl os om beredskabet - jo før, jo bedre.

Annonce