Annonce
Debat

Kronik: Kultur-natur koncept: Her kommer publikum

Publikum strømmer til for andet år i træk til Naturama. I 2019 steg besøgstallet til over 100.000 gæster, hvilket er en klar ny rekord for et naturhistorisk museum i en mindre by som Svendborg. Hvad er historien bag? Hvad lokker folk fra nær og fjern til huse? Er det tilfældigheder og skiftende vejr eller en planlagt strategi? Og er succes et spørgsmål om antal kunder i butikken?

Og hvorfor sker det netop i Svendborg?

Historien om Naturama går helt tilbage til 1935, hvor ildsjælen Harald Thomsen fik realiseret sin livsdrøm: det første naturhistoriske museum uden for København. Der fortælles mange historier om Harald Thomsen. Kun syv år gammel åbnede han sin første udstilling med nogle konkylier og sneglehuse i en kaninkasse. Han tog to øre i entre for voksne og en øre for børn. Siden kom specielt fuglesamlinger til. I 1934 fik Harald Thomsen en særlig fugl - en lille levende brillepingvin, som sandsynligvis var undsluppet fra en hvalfanger-båd i Vesterhavet. Ping blev en tro følgesvend for Harald, hvor end han gik, og den blev landskendt, da Harald Thomsen tog den med til oplæsninger i Danmarks Radio.

Harald Thomsen gik fra et ry som en småskør fuglesamler til en kongeligt agtet mand. Kong Christian 10. skænkede Svendborg Zoologiske Museum en kronhjort, han selv havde nedlagt. Den svenske Kong Gustav 5. skænkede senere en elgtyr til museet. Og under Kong Frederik 9.s besøg i Svendborg i anledning af byens 700-års jubilæum i 1953 lovede kongen, at også han ville nedlægge et dyr til museet. Herom senere.

Dengang var udstoppede dyr på række nok til at trække publikum til. Konkurrencen om publikum er hårdere i dag. Men nogle af Harald Thomsens landskabstableauer, hvor dyrene udfoldede sig i deres "vante omgivelser", er så retro, at vi har valgt at bevare dem. Og når vi i 2021 åbner for en godt 14 millioner kroner og 625 kvadratmeter stor tilbygning med blandt andet nye magasiner og ekstra 150 kvadratmeter særudstillingsareal, vil vi lave en super-retro "Tilbage til Harald"-udstilling, hvor historien om manden, kaninkassen og den nu udstoppede Ping skal folde sig ud. For vi kan godt lide gode historier på Naturama og Fjord&Bælt.

Måske er natur blevet mere in. Interessen for naturen synes at være stigende. Men jeg har en lille tilståelse. Når jeg har været på inspirationsture på museer og akvarier i blandt andet USA, har det slået mig, at historierne om menneskene bag forskellige fund ofte er lige så spændende som selve fundene. Man kan se tonsvis af dinosaurusskeletter på for eksempel Chicagos naturhistoriske museum, men for en ikke-ekspert er det historien om amatøren Sue Hendrickson, som i 1990 fandt et af verdens største og mest komplette Tyrannosaurus rex-skeletter, nu kaldet Sue, der gjorde størst indtryk.

Vi identificerer os med andre mennesker, og gennem dette styrkes interessen for det, de interesserede sig for. Kombinationen af den menneskelige historie på den ene side og naturhistorien på den anden side får begge sider til at blive endnu mere interessante.

På Naturama i Svendborg har vi taget konsekvensen af denne indsigt. Flere af vores nye udstillinger og aktiviteter styrer nu efter et kultur-natur princip, eller "kul-na-tur"-princip, om man vil. Vi ønsker at fortælle historier og sammenstille kultur og natur. I 2017 lavede vi en teaterforestilling midt mellem vores hjorte, elge og bjørne i den permanente udstilling om 150-året for salget af De Dansk Vestindiske Øer med hjælp fra Svendborg lokalmuseum, Baggårdsteatret og vores formidlere. Vi har koncerter med grønlandske musikere midt mellem vores grønlandsudstilling, og børn laver kunstudstillinger om dyr i et af vores særudstillingsrum.

Dette 8-kantede særudstillingsrum blev i 2017 ombygget til et akustisk enestående lydteater, hvor historien udfoldes om den italienske lydprofessor David Monacchi, der i årevis har lavet optagelser af regnskovens dyrelyde for at bevare dem og råbe verden op, før dyrearterne uddør og regnskoven ødelægges helt af mennesker. Professorens kamp for regnskoven er den gribende historie, foruden selve historien.

Rigtig fart i kul-na-tur-konceptet kom der i 2018 med Jim Lyngvilds dyreinspirerede kjole-udstilling, hvor de mest fantastiske fjer- og pels-beklædte mannequiner - 32 styk - stod side om side med elge, bjørne og ulve. Kun få i Danmark opdagede vist denne for et naturhistorisk museum ret revolutionerende særudstilling, der trak et helt nyt publikum til Naturama, fra godtfolk til grevinder. Vi undrer os såre over den postyr, der siden opstod, da Jim Lyngvild udstillede et par vikinger på Nationalmuseet.

I rekordåret 2019 fortsatte vi kul-na-tur-konceptet med udstillingen "Naturens Juveler", hvor 35 guld- og sølvsmede fortolkede et dyr med et unikt fremstillet og kostbart smykke, udstillet sammen med dyret rundt omkring i hele den permanente udstilling. Wow, hvor var det flot og spændende, hvilket publikum, der strømmede til, også kunne skrive under på. Og vel at mærke gæster, som for en stor del aldrig havde været på et naturhistorisk museum før, og som fik en historie om dyrenes verden med hjem sammen med den kulturelle oplevelse.

Skal man være for fin til at lave en dinosaur-særudstilling? Bestemt ikke. Men har man ikke en komplet og ægte T-rex, kan man gøre mere end at stille nogle skeletter op på rad og række: Man kan fortælle nogle historier, lege dinosaur-dyretæmmer med den "levende" dino, danse dino-danse med børn, bygge vagttårn af bambus til overvågning af, om der kommer farlige dinosaurer, ja, så strømmer publikum til. Og 2019 var i høj grad også et godt år på grund af vores dino-udstilling, som jo også har fortællingen om masseudryddelser, der desværre er blevet påtrængende aktuel i vores tid.

Og netop alvoren er særdeles vigtig. Vores mål er ikke at få mange gæster i sig selv, men at leve op til vores mission: At inspirere til bevarelse af naturen gennem oplevelse, fascination og forståelse. Denne mission for både Naturama og Fjord&Bælt blev formuleret i 2015 og har været vores ledetråd og drivkraft lige siden. Vi vil noget med at drive naturhistorisk museum og marint oplevelsescenter. Vi vil nå de mange med nogle underholdende, men også vigtige historier om naturen. Og vi glæder os til de næste år, hvor vi både går "Tilbage til Harald" og ind i nutidens emner om invasive arter, FN's verdensmål foruden fiskefotografier ultratæt på og udstillingen "Havets Juveler" med 39 guld- og sølvsmede, som lader sig inspirere af havet med brug af perler, koraller og rav.

Og hvad med Kong Frederik 9.s løfte?

Løftet gik i glemmebogen, indtil det nye Naturama kontaktede kongehuset og mindede om det gamle løfte. Svaret faldt prompte, da Prins Henrik drog i Jægersborg Dyrehave og opfyldte sin svigerfars løfte ved at skyde en fornem dåhjort. Både kong Christian 10.s kronhjort, Kong Gustav d. 5.s elgtyr og Prins Henriks dåhjort indgår den dag i dag i Naturamas faste udstilling af landlevende pattedyr.

Annonce
Mette Thybo. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Svendborg Havn - igen, igen

Læserbrev: Fyns Amts Avis har bragt utallige indlæg om Svendborg Havns fremtid. Meningerne er mange, og følelserne er ofte kommet i kog. Medlemmerne i Svendborg Byråd er stort set enige om, at byen skal være et maritimt knudepunkt og mekka, hvor søfartens betydning for Svendborgs opståen er en vigtig faktor. Det er derfor ganske spændende at følge byrådets beslutninger og de indgreb, som skal føre Svendborg Havn frem til disse visioner. Jeg finder det utroligt fornuftigt, at Museet for Lystfartøjer skal væk fra havnen. De har intet at gøre der. Byrådet bør følge denne fantastiske beslutning op med at flytte Ring Andersens Værft ud i industrikvarteret. Det vil måske skabe nogle problemer med at forhale skonnerter og andre fartøjer fra havnen og ud til værftet, men den mindre udfordring kan sikkert løses. Samtidig bør man bede Petersen og Sørensen om at flytte væk fra havnen, måske til det gamle Lindø Værft på Nordfyn. Prøv at forestille jer hvilke muligheder det vil give for en udvikling af havneområdet. Byrådet skal ikke længere tage hensyn til erhverv på havnen, og alle de planlagte ønsker kan nu føres ud i livet. Rådhus, bibliotek, teater, jobcenter og andre maritime kulturinstitutioner kan nu frit indrettes på Frederiksøen, hvor der også kan blive plads til et passende antal parkeringspladser. I forlængelse af det planlagte navigationsskolebyggeri kan der rundt kajkanten bygges flere andre glashuse med kontorer og beboelse. Svendborg Havn kan fuldt udbygget komme på højde med København, Nyborg og andre havnebyer, hvor alt det gamle maritime bras er udskiftet med moderne og nutidigt byggeri. Nå, spøg til side – og hvorfor blander en langelænder sig egentlig i et Svendborg-anliggende? Jeg er for ganske mange år siden født og opvokset ved Christiansminde, hvor havnens lyde med Langelandsfærgens dampfløjte og skibsværftets hamren var en velkommen og naturlig del af hverdagen. Der var liv på havnen, og Svendborgs indbyggere følte stolthed over byens maritime kulturarv. Svendborg bærer en stor del af skylden for, at jeg senere i mit voksne liv har været beskæftiget i skibsfarten og ved havnene. Det skærer derfor i mit gamle hjerte, når jeg efterhånden må konstatere, at Svendborg Havn lidt efter lidt bliver omdannet til ikke et maritimt knudepunkt, men derimod til beboelse og kultur. Kultur er en god ting, men hvad med den maritime kulturarv? Fyns Amts Avis har i Søsiden, hvor Søren Stidsholt Nielsen uge efter uge bringer spændende og oplysende artikler om det maritime liv rundt omkring i Danmark, beskrevet, hvorledes Holbæk Kommune har reserveret store dele af havnefronten til maritime formål. I kølvandet af denne beslutning er der dannet en almennyttig forening, Kystliv, hvis formål er, at kunne bruge den rige, lokale maritime kulturhistorie til at skabe værdi i vores moderne samfund, herunder at etablere en ramme for gode fritidsliv, undervisning, inkluderende projekter og fællesskab samt at tiltrække turister og dermed styrke byen. I en anden af kommunens haller, som er stillet til rådighed for Nationalmuseet, kan publikum følge med i renoveringen af galeasen Anna Møller af Svendborg. Holbæk Havn lægger desuden kajer til flere af Nationalmuseets andre fartøjer. I min tid som havnechef i Struer var jeg medstifter af foreningen Nordvestjysk Fjordkultur. Denne forening er i lighed med Kystliv i Holbæk med til at fremme den maritime kulturarv. Det er skræmmende, at Svendborg med sin historiske maritime betydning ikke satser mere på sin søfartshistorie. Svendborg Museum burde for længst have etableret et søfartsmuseum og Svendborg Kommune skulle følge i Holbæk Kommunes fodspor. Spark nu lidt til chefen for Svendborg Museum. Køb Baagøe & Riber-grunden med bygninger. Her kan der etableres det maritime mekka med søfartsmuseum og arbejdende værksteder, som alle vi gamle svendborgensere sukker efter. Jeg er sikker på, at den nuværende ejer, Erik Skjærbæk, vil sælge på samme fordelagtige vilkår, som han erhvervede den 3500 kvadratmeter store grund tæt ved havnefronten. Var det ikke for to millioner kroner? Kom nu i gang, så Svendborg Havn ikke ender som Nyborg og København, hvor glashusene overtager kajerne.

Annonce