Annonce
Debat

Kronik: Kampen om unionen er ikke fløjtet af

Illustration: Gert Ejton

Søndag 9. maj fejres Europadagen i alle EU-lande. Det stjernede blå flag vil derfor vaje over Christiansborg og på danske busser og minde os om, at unionen er levende med Danmark med om bord.

Men begge dele holdt hårdt. Først stemte danskerne nej ved afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, der skulle danne grundlag for Den Europæiske Union. Året efter stemte danskerne så ja ved Edinburgh-afstemningen, men først efter at have sikret sig en række forbehold over for unionssamarbejdet, blandt andet vedrørende fælles mønt (ØMU-forbeholdet) og forsvarssamarbejde.

Det var et sandt drama, fordi det danske nej 2. juni 1992 ikke kun forhindrede Danmarks deltagelse i unionen, men faktisk blokerede for, at unionen overhovedet kunne oprettes - på et helt kritisk tidspunkt i Europas historie lige efter murens fald, den tyske genforening og en borgerkrig undervejs i Jugoslavien.

Annonce

Nejet ved Maastricht-afstemningen har været med til at cementere et billede af danskerne som særligt euroskeptiske. Billedet har hentet næring fra en historisk forbeholden politik over for politiske og overnationale samarbejdstiltag. Samtidig blev Maastricht-afstemningen ikke sidste gang, danskerne stemte nej. Det gjorde de også i 2000, da Nyrup Rasmussen-regeringen forsøgte at afskaffe ØMU-forbeholdet, og igen i 2015, da Løkke Rasmussen-regeringen ønskede at omforme retsforbeholdet fra et absolut forbehold til en tilvalgsordning.

Det danske forhold til EF/EU er dog mere sammensat, end billedet antyder. Vælgerne har trods alt stemt ja fem ud af de i alt otte gange, de har været kaldt til stemmeurnerne om medlemskabet. Særligt i 2000’erne har danskerne endvidere været mere parate til at anse medlemskabet som ”en god ting” sammenlignet med opinionsmålinger i de fleste andre EU-lande - en tendens, der yderligere er styrket efter brexit og senest kom til udtryk ved europaparlamentsvalget i 2019, hvor de danske EU-skeptiske bevægelser og partier led et stort nederlag. I det lys er det mere korrekt at hævde, at Danmark længe oplevede en mere intens og folkelig europadebat end de fleste andre EU-lande, hvilket givetvis netop hænger sammen med de mange folkeafstemninger.

Den danske erfaring med folkeafstemninger er, at de mobiliserer vælgerne og rykker debatten fra Folketinget og fra de professionelle meningsdannere bredere ud i samfundet. Undersøgelser har gentagne gange vist, at de danske vælgere er blandt Europas bedst informerede om EU-spørgsmål. At spørgsmålene også har betydet noget for vælgerne, kan man se af den høje valgprocent ved valgene, som ved alle på nær et har ligget over 70 procent og endda var helt oppe over 90 procent ved afstemningen om Danmarks EF-medlemskab i 1972.

De mange folkeafstemninger om EF/EU-medlemskabet skyldes i høj grad Grundloven. Da den eksisterende grundlov blev til i 1953, var tiden præget af et intensiveret internationalt samarbejde fra FN over Nato til den netop etablerede Kul- og Stålunion (forløberen for EF). Disse samarbejder involverede i større eller mindre omfang spørgsmålet om suverænitetsoverførsel, altså at medlemskab havde en pris i form af uddelegering af selvstændig national beslutningsret til den fælles organisation/institution, man meldte sig ind i. Uddelegeringen var så at sige prisen for at få del i samarbejdets goder.

Det tog Grundlovens fædre bestik af og med paragraf 20 indførtes en mulighed for, at Danmark kunne overføre suverænitet til internationale samarbejder baseret på et overnationalt grundlag, mens de samtidig gjorde det svært at gøre det. Enten skulle der være et flertal på fem sjettedele i Folketinget, eller også kunne der ved kun et almindeligt flertal holdes en bindende folkeafstemning om emnet.


Den europæiske dagsorden bevæger sig stadig, blandt andet fordi den verdenspolitiske dagsorden også gør det. Det er noget, Danmark og danskerne må forholde sig til.


Særligt de europæiske samarbejder fra Kul- og Stålunionen, over EF, til EU har været præget af en overstatslig opbygning baseret på stærke institutioner. Det har de været, fordi den blev opfattet som mere bindende og effektiv, og fordi de europæiske staters historiske rivalisering med krig og konflikt stillede særlige krav til samarbejdets udformning.

I 2022 er det 50 år siden, at vi stemte ja til EF-medlemskab og samtidig 30 år siden, at vi satte en midlertidig stopper for idéen om EU. Den europæiske dagsorden bevæger sig stadigvæk, blandt andet fordi den verdenspolitiske dagsorden også gør det. Det er noget, Danmark og danskerne må forholde sig til for blandt andet at vurdere holdbarheden af de forbehold, som blev til i efterhånden en helt anden tid. Det sidste kryds er derfor næppe sat i spørgsmålet om unionen.

Maj måneds bog i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag er ”Kampen om Unionen” af Thorsten Borring Olesen, den udkommer på Europadagen søndag 9. maj. Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af Danmarks 100 bedste historikere. Se mere på www.100danmarkshistorier.dkSom abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Sport For abonnenter

Sport Fyn vurderer GOG: Farvel til en turbulent sæson

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Svendborg For abonnenter

Huset blev fyldt med skoldhedt vand: Mor til tre hjemløs efter voldsomt fjernvarmeuheld

Svendborg

Kæmpevindmøllerne spøger igen: Kommunen afsætter penge til en ekstern rådgiver

Navne For abonnenter

Hoteldirektør: Svendborg høster frugten af flere års investering

Langeland For abonnenter

Afgørelse om affaldsøer nærmer sig: Slaget skal stå ved kirken

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Kronik: Vi har haft en stolt tradition for at hjælpe flygtninge

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

51-årig mand skal fire år i fængsel: Voldtog sin egen datter

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Svendborg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Svendborg

Erhverv For abonnenter

Musikforeninger hjemløse efter salg af Arne B: - Vi har et stort problem

Podcast

Lyt til Mortens Madklub: Tre krydderurter fra Falsled Kro sætter duft på dit sommerkøkken

Annonce