Annonce
Debat

Kronik: Er naturlighed blevet en pengemaskine?

Marie Ørneborg Larsen fra 2.M er en af de tre vindere af Svendborg Gymnasiums artikelkonkurrence 2021. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Jeg står i Matas. Fanget midt i myldretiden. En horde af småstressede kunder farer forvirrede rundt. På jagt efter de sidste juleindkøb. Jeg spejder efter nærmeste udgang, da en reklamestander for et dansk makeupbrand springer mig i øjnene. En slank kvinde med blå, intense øjne smyger sig op ad en vesterhavsklit i kontrast til et oprørsk hav i baggrunden. “Scandinavian mood” står der skrevet som for at understrege det uundgåelige budskab, at denne kvinde er essensen af nordisk, naturlig skønhed.

Et spørgsmål presser sig på. Lever vi virkelig i et samfund, hvor naturlighed kan købes for penge? Kunne noget i det hele taget tyde på, at vi har gjort det naturlige til en brandingstrategi og et varemærke? Er det ikke et paradoks, at det naturlige udseende er blevet en kommerciel vare? Min tankestrøm afbrydes af en smilende ekspedient ved min side, der er i fuld færd med at sælge de nyeste produkter til en vildledt kunde. “De lover alle naturlig skønhed”, som ekspedienten formår at sige det til kunden, mens butikkens skarpe lysstofrør ironisk nok afslører hendes egen markante overdosis af gullig foundation.

Jeg undres endnu engang. “Naturlig skønhed”. “Naturlig glød”. “Naturligt look”. Jeg står lidt. Giver tankerne frit løb og dvæler ved ordene. Blinker et par gange og får øje på mit eget spejlbillede foran mig. Mit blik fanges af min blege vinterhud og mine trætte, mørke rander under øjnene. Jeg føler mig diskvalificeret. Men diskvalificeret for hvad? For at være naturlig midt i en kommerciel logik, der har hjernevasket os til at tro, at naturlighed findes i kommercielle, kunstigt fremstillede præparater?

Annonce

Vi har i min familie de seneste mange år haft en tradition for at købe tapas hver fredag. Jeg kan tydeligt huske, når jeg som mindre stod med min mor i Føtex’ delikatesseafdeling og betragtede skiltene over kølemontrerne, der skulle signalere, at det var ægte italienske råvarer, der lå foran os. Lavet fra bunden efter kunstens ældgamle regler. Det var i hvert fald den historie, motiverne forsøgte at sælge. En skægget italiensk mand, der nænsomt var i færd med at betragte skorpen på en parmesanost midt i lagringsprocessen. Oliven, der blev høstet af solbrændte bønder under sydens aftenrøde skær.


Noget kunne tyde på, at disse absurde normer er beviset på, at vi mennesker kultiverer den naturlige krop og gør os til herre over menneskekroppens naturlige væsen.


Mit mindreårige jeg betragtede disse billeder uden videre omtanke, men i skrivende stund kan jeg ikke lade være at reflektere over, at disse billeder jo netop forfører os til at tro, at vi køber et stykke naturligt, rent og uspoleret italiensk fødevareprodukt. Det samme gør sig gældende, når jeg ved morgenbordet griber ud efter Arlas skyr og bliver mødt med sloganet “Icelandic style yoghurt. Simply natural”, hvortil et isfjeld pryder emballagen.

Ovenstående leder mine tanker hen på begrebet kulturindustrien, der vandt frem efter 2. verdenskrig og refererer til det faktum, at man gjorde populærkulturen til en samlebåndsindustri, der solgte kommercielle kulturprodukter. Herunder mode- og nydelsesprodukter. En Levi’s-reklame fra 50’ernes USA skildrer eksempelvis en cowboy på prærien iført Levi’s jeans, langskaftede støvler og en lasso i hånden. Denne reklame forsøger akkurat som de italienske delikatesser i Føtex’ køledisk at gøre et kommercielt, industrielt produkt til en særlig oplevelse ved at spille på historien om det unikke og uspolerede. Kan vi i forlængelse af denne tankegang derfor med rette spørge os selv, om vi i fødevare- og skønhedsbranchen ligeledes har skabt en “naturlighedsindustri” med et kommercielt fortegn? En “naturlighedsindustri” der forsøger at manipulere forbrugeren til at idyllisere en fabriksvare som det rene, unikke og naturlige produkt? Hvis dette er tilfældet, er det oplagt at spørge sig selv, hvorfor det naturlige langt hen ad vejen har så positive konnotationer? Når vi tilsyneladende sidestiller det naturlige med det rene, autentiske og uberørte, kunne et oplagt bud være, at vi lever i en verden, hvor nærmest ethvert hjørne af kloden er koloniseret af menneskets aftryk. Det naturlige er simpelthen blevet en eftertragtet vare i en kulturliggjort, kunstig verden uden meget ren natur tilbage.

Fakta

Fyns Amts Avis bringer de tre vindere fra Svendborg Gymnasiums nylige artikelkonkurrence om emnet naturlighed. Denne er skrevet af Marie Ørneborg Larsen, 2.M, Svendborg.

Måske har vi faktisk til alle tider i alle kulturer manipuleret med det naturlige? Forleden stødte jeg på et billede af en mand fra et eksotisk stammesamfund. Midt i regnskoven stod han pyntet med farverig ansigtsmaling, store halskæder og en prægtig hovedbeklædning. Det mest bemærkelsesværdige var dog den lange, spydlignende pind, som han havde stukket tværs gennem sine næsebor. Umådelig upraktisk at bære rundt på, når man lever i en tæt bevokset regnskov. Provokerende kunne man spørge, om denne mand i grunden er naturlig at se på? Hans pyntegenstande er vel netop beviset på, at vi mennesker i alle kulturer har lagt afstand til den naturlige krop? At vi til hver en tid har manipuleret med det naturlige udseende? Iscenesat os selv i overensstemmelse med vores kulturs love, normer og idealer?

Jeg kan nævne i flæng. Tag blot et af Kinas ældste statussymboler “Lotusfoden”. En fod på under 10 centimeter, der af datidens kinesiske mænd opfattedes som den ultimative skønhed hos en kvinde. Den smertefulde radbrækning af foden og den manglende evne til at gå normalt var underordnet. Skønhedsidealer af samme absurde karakter findes overalt i verden. Afrikas tradition for såkaldte “girafkvinder”, hvor kvinder gennem hele livet ved hjælp af halsringe gradvist får strukket halsen lang og skrøbelig, er endnu et eksempel. Noget kunne tyde på, at disse absurde normer er beviset på, at vi mennesker kultiverer den naturlige krop og gør os til herre over menneskekroppens naturlige væsen.

I forlængelse heraf må jeg spørge mig selv, hvad er mennesket så? Er vi natur, når vi gennem hele vores eksistens har kultiveret det naturlige og modarbejdet naturens love? Hvis vi skal forstå verden i modsætninger, er vi så det modsatte af natur? Er vi unaturlige? Kunstige? Er vi i virkeligheden i højere grad produkter af vores kultur, end vi er produkter af naturen? Her kan jeg ikke lade være med at drage paralleller til min seneste læseoplevelse: Olga Ravns roman de “De ansatte”, som er et moderne take på sci fi-genren. “En arbejdsplads roman fra det 22. århundrede”, lyder undertitlen, idet vi følger både mennesker og menneskelignende maskiner i deres daglige arbejdsgang på et rumskib. Rumskibet har samlet en række genstande op fra en fjern planet. Romanen igennem efterforskes besætningens tilknytning til disse genstande. Genstandene kan læses som en allegori på det moderne menneskes absurde tilknytning til og afhængighed af alt, hvad der er materielt. Olga Ravn peger altså blandt andet på den vigtige pointe, at de materielle ting, vi omgiver os med, bliver identitetsmarkører, der former os, hvilket i sig selv er kunstigt, unaturligt og iscenesat. Et sidste afgørende spørgsmål trænger sig på. Er vi et produkt af en kulturskabt kunstig, materiel industri? Noget kunne tyde på det. Med denne undren i baghovedet ser jeg til, mens kunden ved min side træder ud af Matas med en anti-age rynkecreme i hånden.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Skjoldnæs-kaptajn har afleveret sine nøgler: Stopper med øjeblikkelig virkning

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Snart kan børnene rutsje og klatre i midtbyen: Sådan kommer den nye legeplads på torvet til at se ud

Ærø For abonnenter

Hverken glamping eller hotel: Søbygaards fremtid er på plads

Faaborg-Midtfyn

Sensationelt fund: Ligsten over prominent Faaborg-købmand dukker op under kirkens gulv

Kultur

Fem nye navne på Heartland: Fleetwood Mac-legende giver sin første solokoncert i Danmark

Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Debat: Helhedsplan for Marstal?

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Ærø

Pengene vælter ind: Ærø kåret til Europas mest energiansvarlige ø

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Svendborg

Undskyld for fjernvarmeuheld: - Nina skal holdes skadefri

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Debat

Fyns Amts Avis mener: Derfor tager Hjulmand fejl – men selvfølgelig skulle regnbuelyset have været tændt i München

Annonce