Annonce
Langeland

Kronik: En tryg ældrepleje gælder vel også Langeland

Erik Jørgensen, medlem af Langelands Kommunalbestyrelse, Socialistisk Folkeparti. Pressefoto

”Når der kommer flere ældre, så skal pengene følge med…”

”Alt for meget tid går væk fra det enkelte menneske… med processer, bureaukrati og skemaer…”

”Hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre fortjener…”

Annonce

Citat: Statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), der, som hun sagde, ville bruge nytårstalen til at foreslå noget vidtgående: ”At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og begynder helt forfra. En ny kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav”.

Lige mine ord.

Statsministerens budskab er soleklart, at medarbejderne på ældreområdet skal have tid og hjerterum til at passe og pleje fru Jensen og hr. Hansen med nærhed og omsorg og en hyggesnak over en kop kaffe.

Men kan vi stole på statsministeren?

Jeg vil endnu ikke sige tak for kaffe. Jeg kan godt blive lidt irriteret og bekymret, når jeg ser på de udfordringer, Langeland Kommune slås med.

Aktuelt skal vi spare fire millioner kroner på ældrebudgettet.

Det harmonerer dårligt med, at Langeland er udnævnt til frikommune på netop at afbureaukratisere og udvikle ældreområdet ved at give medarbejderne frihed, tillid, albuerum – kort sagt: sund fornuft – og varme hænder til de mange ældre medborgere, der har brug for det både i eget hjem og på plejehjemmene.

Men der er ikke, som statsministeren ellers siger i sin nytårstale, fulgt penge med til det langelandske frikommuneforsøg på ældreområdet.

Tværtimod. Langeland Kommune søgte 69 velfærdsmillioner i fattighjælp fra staten til budget 2022, fordi vi på mange parametre er en fattig kommune, men vi blev spist af med 37 millioner kroner fra den socialdemokratiske mindretalsregering, der jo nok, synes jeg, har misforstået opgaven med et Danmark i social balance.

Som lokalpolitiker på Langeland, og medlem af Sundhedsudvalget føler jeg mig lidt kørt over og ud på et sidespor af en socialdemokratisk mindretalsregering, der siger et og gør noget andet, når det kommer til stykket.

I et følgebrev til social- og ældreminister Astrid Krag (Socialdemokratiet), da de i september 2021 underskrev velfærdsaftalen mellem Langeland Kommune og regeringen, skrev borgmester Tonni Hansen (Socialistisk Folkeparti) til hende om vilkårene:

”Fra budget 2022 og overslagsårene sidder kommunalbestyrelsen desværre nu med et krisebudget. Derfor er det meget vanskeligt at se for sig, hvordan Langeland Kommune på nogen som helst måde kan imødekomme den økonomiske udfordring, som regeringen opstiller for Velfærdsaftalen på ældreområdet… Langeland Kommune er ikke så privilegeret, at vi kan fastfryse vores velfærdsbudgetter tre år frem… For os er Velfærdsaftalen på ældreområdet ikke en spareøvelse”.

Tværtimod. En udfordring, både økonomisk og mandskabsmæssigt.

Og så tilbage til statsministerens nytårstale, hvor Mette Frederiksen refererer til syv kommuner, herunder Langeland, som har fået mulighed for ”at blive fri af næsten alle statslige regler på en række velfærdsområder”. Men samtidig siger hun gudhjælpemig også, at i regeringen her i det nye år ”vil vi tilbyde alle landets kommuner det samme”.

Og så er vi vel lige vidt, og så er det, at jeg spørger: Hvad er så meningen med de syv frikommuner, der over en tre-årig periode skulle udvikle og danne skole for nytænkning inden for børnehaver, skoler og ældreområdet?

Som lokalpolitiker på Langeland, og medlem af Sundhedsudvalget føler jeg mig lidt kørt over og ud på et sidespor af en socialdemokratisk mindretalsregering, der siger et og gør noget andet, når det kommer til stykket.

Også fordi Socialstyrelsen i slutningen af 2021 uddelte 191,6 millioner kroner, som var afsat på finansloven i en aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, til 25 kommuner, øremærket udvikling af faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen, med ”kendte medarbejdere, som skal skabe en mere stabil og tryg hjemmepleje”.

Netop, hvad Langeland Kommune også har på tegnebrættet. I et krisebudget. Men det må vi selv betale, og det er jeg skuffet over. Det må mit parti, Socialistisk Folkeparti, kunne gøre bedre derinde på Christiansborg og præge mere målrettet en anden gang, når pengene skal fordeles retfærdigt efter behov.

Som social- og ældreminister Astrid Krag siger:

”Det skal være trygt at få besøg af hjemmeplejen, og der skal være plads til nærvær og omsorg… Vi har en bunden opgave i udfordringen med at skaffe medarbejdere nok i ældreplejen, og faste teams kan være med til at gøre det mere attraktivt at arbejde som social- og sundhedshjælper”.

Det gælder vel også i Langeland Kommune.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Unge begår forbrydelser for at gå viralt: Video kan være det egentlige motiv bag betonklodssag

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Se video: For Laura er drømmescenariet en vuggestue i Vester Skerninge

Ærø For abonnenter

36 nye boliger skudt til hjørne på grund af 'væsentlig retlig mangel': - Vi har ikke været opmærksomme nok

Debat

Læserbrev: Vækst, vækst og vækst gentages unuanceret og lettere overbærende i al færgedebat

Debat For abonnenter

Færgedebat fuld af ubekendte

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Navne For abonnenter

Pigen fra Nordjylland blev en lykkelig lyriker på Sydfyn

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Svendborg

Torsdagens coronatal: Smitten tonser af sted i Svendborg og Faaborg-Midtfyn kommuner

Svendborg

Varsel om forhøjet vandstand: Svendborg Havn er forberedt

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

faa.dk

Podcast: Derfor står Langeland over for kæmpebesparelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nødråb fra Lyø: Hvem vil komme over og vaccinere de sidste?

Faaborg-Midtfyn

Betonklodssag griber om sig: Endnu en mindreårig er sigtet - og flere hændelser er dukket op

Annonce