Annonce
Ærø

Kronik: En havnerundfart med hund

Tommy Christensen ønsker, at der bliver taget bedre hånd om Marstal Havn. Foto: Rikke Laugesen

Når jeg går tur med min hund, Basse, så vil den helst ned til havnen. Så det er som regel den tur, vi går. En hund er jo også som os andre et vanedyr. Basse har sædvanligvis sine faste gøremål på turen, mens jeg kigger på havnen, som jeg kender så godt. Vores tur starter som regel nede ved HCC Bådeværft og ÆrøXpressen. Eller mere præcist, når jeg gør klar til at gå en tur, så begynder Basse at møffe rundt om sig selv, mens den opmærksomt iagttager mine mindste bevægelser.

Når vi så omsider er nået ned til havnen ved ÆrøXpressen, bemærker jeg, mens vi går langs havnekajen, at spunsvæggen er så nedbrudt, at den skal udskiftes, og tænker, at det må der vel også være andre, der har bemærket? Men der sker bare ikke rigtigt noget. Er havnen under afvikling? tænker jeg forfærdet, men forsøger straks at mane den tanke til jorden. Basse er i fin form og svanser fornøjet frem og tilbage, mens jeg grubler over, hvor nedbrudt vores havn er visse steder.

Så smutter Basse hen mod havnehullet. Han kender ligesom turen, mens jeg står og betragter de rustne, som ikke ligefrem er en fryd for øjet for de gæster, der ankommer til havnen. De skulle bankes fri for rust og males op. Det ville være en fin velkomst til Marstal.

Annonce

Men nu vil Basse videre, og jeg glæder mig over, at Hollænderkajen nu har fået en ganske fin opdatering. Men det er vel stadig en skonnertkaj. Så hvorfor ligger der så lystbåde? Kan man ikke beslutte, at ved en skonnertkaj skal der ligge skonnerter? Det må enhver da kunne forstå. Det her er noget rod, synes jeg.

Da vi nærmer os Jollehavnen bag det gamle posthus, slår det mig, at brohammeren fremstår rusten og i den grad kunne trænge til en grundig opmaling. Basse sætter sine forben op på brohammeren og kigger spørgende op på mig. Ja, det er rigtigt, hører jeg mig selv sige, mens jeg nikker. Det må vi få gjort noget ved.

Basse sætter af og løber hen til mod Eriksens Plads. Det glæder mig at se, at museet har givet pladsen en fin opdatering, så den i dag fremstår, som den oprindeligt var tænkt. Basse laver lige en hurtig volte, inden den løber tilbage til mig. Det er tydeligt, at den godt kan lide at være her.

Hvor fanden er havnefogeden og formanden for havneudvalget? Er det dynamiske par gået i flyverskjul? Eller har de bare opgivet ævred?

Jeg kigger hen mod skonnertbroen, hvor der stritter en halv rampe ud fra den gamle dok. Her skulle der laves en oplæggerbro til skonnerter, det har længe været tanken. Hvorfor det ikke er sket, kan godt undre. Er det opgivet, tænker jeg, eller et det bare en forglemmelse? For der er vel nogen der har ansvaret for, at opgaven bliver løst.

Da vi når hen til Søndre Værfts store bedding, som kommunen har repareret så smukt for fem millioner kroner, slår det mig, at den slet ikke bliver brugt. Jamen, for fanden, var det ikke det, der var meningen? Men for at det sker, skal det vel markedsføres. Man skal vel vide, at det er muligt. Skibe kommer vel ikke af sig selv op på beddingen, hvis ikke den mulighed er bekendtgjort. Da jeg ryster på hovedet, kigger Basse op. Det er tydeligt, at han deler min undren. Der må vel være nogen, der har ansvaret.

Basse løber rask hen mod lystbådehavnen, som den kender så godt. Der har han et godt sted, hvor han ofte tisser. Det er ligesom hans sted. Der har vi gennem årene tilbragt mange timer sammen, Basse og jeg. Det er næsten som at være hjemme. Lystbådehavnen har efterhånden mange år på bagen; bygget engang i midt 70’erne. Den kunne i den grad godt trænge til en gennemgribende opdatering. I dag laves der mange mindre reparationer på broerne. Der er noget nødtørftigt over disse tiltag. Reparationerne er nødvendige for, at anlægget kan opfylde sit formål. Men den fremgangsmåde forekommer i stigende grad formålsløs. I stedet burde man opføre en ny bro eller to om året, så vi også i de kommende 50 år kan få besøg af de mange fastliggere og lystsejlere, som trofast besøger Marstal. Der er trods alt henved 300 faste lokale både, som hver betaler mellem 1.700 og 7.000 kroner om året for en bådplads. Så de årlige lejeindtægter er, når gæsternes leje medregnes, ganske betydelige. For de penge kunne man godt udskifte et brofag eller to hvert år. Og samtidig spare nogle af de løbende reparationsopgaver, som om fire-fem år helt kunne ophøre. Basse løber et smut ud på bro nummer to. Det er dens bro.

Der er i alt ti broer. Hvis vi også i de næste 50 år skal kunne byde vores gæster velkommen, så må det arbejde snart påbegyndes. Vi har det nødvendige grej og har også de folk, der kan klare den opgave. Skulle vi yderligere mangle nogle hænder, så kunne de vel også fremskaffes.

Basse har lagt sig til rette på græsplænen. Den er sikkert ved at være træt. Så vi trasker hjemad mod Østergade, men jeg forsøger af fastholde mine indtryk.

Det er med sikkerhed en enestående havn, vi har. Men det er også en havn, der mangler noget myndighedsopmærksomhed. Hvor fanden er havnefogeden og formanden for havneudvalget? Er det dynamiske par gået i flyverskjul? Eller har de bare opgivet ævred? Ja, der skal bruges penge, men havnen genererer også en del indtægter, så den opgave kan vel ikke være umulig at løfte. Og at tro, det bliver billigere ved at vente, kan bestemt afvises. Noget skal fornys, andet færdiggøres, og resten skal løbende vedligeholdes. Man kunne begynde med en registrering og på den baggrund udarbejde en prioriteret plan for opgaven. Det begynder at haste. Både Basse og jeg er utålmodige.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Herregård på Sydlangeland i stor udvidelse: Ferielejligheder, mikrobryggeri, røgeri og stor hal til konferencer og fester

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Lynchstemning i jollehavnen efter stortyveri: - Det er frækt ad helvede til!

Faaborg-Midtfyn

Tomgangsbøder udløser heftig debat: Der er én årsag til, Fyns Politi ikke vil rykke ud

Debat

Klumme: Nu falmer skoven og snart er der kommunalvalg

Debat

Læserbrev: Netto på havnen - naturligvis

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mathias forsyner Odenses finere restauranter med unikke urter og grønt: Nu vil han også sælge grøntsagskasser

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat For abonnenter

Politik er også følelser

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Som borgmesteren fik den bygget: 'Borgen' på lystbådehavnen skal have det oprindelige udtryk

Langeland For abonnenter

Ingen annoncekrig fra Rema: Vi siger bare tak for støtten

Kultur

Prosa, Pilgaard og Pape: Fem grunde til at du skal til litteratur-festival i Svendborg

Annonce