Annonce
Debat

Kronik: Den maritime tradition og historie smuldrer i Svendborg

John Lundsgaard frygter, at Svendborgs maritime arv vil klare sig dårligt uden Danmarks Museum for Lystsejlads. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville holde mine meninger for mig selv, men så kom jeg en tur til Holbæk, og det gjorde mig ked af det på min gamle bys vegne.

Hvad var det så, jeg oplevede i Holbæk?

Holbæk, der har en vis maritim tradition, men ikke på nogen måde har gjort meget væsen af sig i den sammenhæng, de har satset – og vundet.

Annonce

I Holbæk har man fra byrådets side kastet sig ind i kampen om den maritime arv, og det har resulteret i, at Nationalmuseets restaureringsværft er blevet lagt i Holbæk, der er blevet bygget et stort og spændende kystlivcenter, og et helt havnebassin er blevet øremærket til bevaringsværdige skibe og både, og her ligger de så, alle de gamle skonnerter, galeaser, jagter, drivkvaser, og hvad de nu ellers hedder, de forskellige gamle skibstyper.

Det er her, Nationalmuseets flåde bliver passer og renoveret – det er her, Bonavista er hjemmehørende, og det er her, Anna Møller blev renoveret.

Hvorfor gør det mig ked af det?

Når jeg ser på Svendborg i den sammenhæng, kan jeg se, hvordan historien og den maritime tradition smuldrer mellem fingrene på os.

Vi havde et stærkt maritimt tilhørsforhold, men det er desværre fortid takket være vores bys nuværende og tidligere ledelse.

Vi havde en maritim samling i Troense. Den forsvandt i Svendborg Museums magasin. Vi havde en enestående skibsbyggeplads i form af Jacobsens Plads i Troense. Den venter vel bare på, at en med tilstrækkeligt mange penge får bygget et luksushus på stedet, da alt er faldet sammen. Vi havde et maritimcenter, der havde fokus på at formidle maritime oplevelser og varetage flåden af maritime klenodiers interesser. Vi havde et aktivt miljø omkring sejlskibsbroen, men den dag, hvor bystyret får held til endeligt at få jaget Danmarks Museum for Lystsejlads ud af byen, så vil der ikke være mange interessante både der. Vi havde en kapsejlads Fyn rundt for bevaringsværdige skibe, der altid sluttede i Svendborg. Det var en selvfølge.


Den dag, hvor Danmarks Museum for Lystsejlads er væk, og hvis en eller begge af de private virksomheder vælger at flytte til bedre lokaliteter eller lukke, så er Svendborg i turistmæssig sammenhæng helt uden et maritimt islæt.


Og det er netop problemet. Kommunen fremhæver den maritime tradition i tide og utide, men sørger ikke for, at den kan blomstre.

Fåborg har lige fået Øhavscentret og har bygget en havn til bevaringsværdige fartøjer, og Marstal har et gudsbenådet søfartsmuseum. Hvad har Svendborg reelt tilbage?

Vi har et lystfartøjsmuseum, som byrådet ønsker skal forsvinde. Vi har et museum, der udelukkende fokuserer på omsorg og udsatte; sikkert vældigt relevant og fint, men det bidrager jo ikke til at bevare den maritime arv, der trods alt engang var så stærk i Svendborg.

Så hvad er der tilbage? Der er præcis to privatejede maritime virksomheder, der alene bærer den synlige maritime tradition videre: Det er Ring Andersen og Petersen og Sørensen. De to virksomheder skaber alene den maritime dynamik, der gør Svendborg Havn levende og interessant at besøge.

Jeg håber sandelig, at de bliver i vores by i al fremtid, men når jeg læser om byrådsmedlemmer eller kandidater, der taler for at få ryddet op i havnen, så bliver jeg for alvor bange.

Den dag, hvor Danmarks Museum for Lystsejlads er væk, og hvis en eller begge af de private virksomheder vælger at flytte til bedre lokaliteter eller lukke, så er Svendborg i turistmæssig sammenhæng helt uden et maritimt islæt. Så er havnen reduceret til en død kulisse for det hjerneløse spekulationsbyggeri.

Jeg har jo nået en alder, hvor jeg i princippet kan være ligeglad og bare håbe, at der bliver lidt tilbage i min tid, så jeg ikke skal opleve det helt store ophørsudsalg, men jeg synes, det er ufatteligt synd, at det i løbet af en enkelt generation er lykkedes for uforstandige politikere helt at udradere en maritim tradition og samtidig se de samme personer tale om "den maritime tradition”, ”det maritime islæt” og helt skamløst (mis)bruge disse ting i deres markedsføring af byen.

Det er det modsatte af "rettidig omhu" og det endda i den by, hvor rederiet, der har netop det som sit motto, blev skabt.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Politikere kræver handling fra minister og kommunen i Marco-sag: - Lad nu den familie flytte ind til deres barn

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Hvem er den store afslutter 5700 Summer?: Her er musikanmeldernes bud

Erhverv For abonnenter

Lynmanøvre i Svendborg: Assens-firma køber konkursramt skiltefabrik - og sælger den videre til tidligere ejere

Svendborg

Se videoen af måske kommende hotdogkonge: Robert slugte 15 hottere på 15 minutter

Svendborg

Små partier rykker sammen: SF og Alternativet i valgforbund til kommunalvalget

Erhverv For abonnenter

Kro må afvise gæster og lukke tre af ugens dage: Kokke og tjenere er ikke vendt tilbage efter genåbningen

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Debat

Debat: Borgerne har ret til at vide, hvor møllerne skal stå

Faaborg-Midtfyn

Borgmester vil ikke føre personalesager i avisen: Skolebestyrelse tilgiver fyringstruet fagchef

Erhverv

Vred hotelejer har droppet bookingportal og vil klare sig selv: - Jeg vil ikke finde mig i deres metoder

Ærø

Politiet rykkede ud: Sejler mistænkt for at være spirituspåvirket

Langeland For abonnenter

Mindre lodsselskab fra Spodsbjerg taber overskud, men er alligevel tilfreds:  - Vi har egentlig gjort det udmærket

Faaborg-Midtfyn

Ingen andre kunne hjælpe havarist ved Avernakø: Marinehjemmeværnet trak lystsejler fri efter syv-otte timer på grund

Annonce