Annonce
Ærø

Kritik fra tidligere museumsinspektører: Søfartsmuseum manipulerer med besøgstal

Annemette Aracama og Thomas Rehling mener, Marstal Søfartsmuseum manipulerer med sit besøgstal. Foto: Katrine Becher Damkjær
Ifølge de nu fyrede museumsinspektører Annemette Aracama og Thomas Rehling pumper Marstal Søfartsmuseum sit besøgstal kunstigt op, når det skønner, at 50.000 har besøgt Eriksens Plads. Mange museer skønner på den måde og er motiverede til at være optimistiske, siger eksperter. Ifølge museumsleder Erik Kromann er skønnet for ikke at overdrive lavt sat i forhold til tidligere tal.

Ærø: Marstal Søfartsmuseum manipulerer med det besøgstal, som museet indberetter til myndighederne. Sådan lyder kritikken fra de to tidligere museumsinspektører Annemette Aracama og Thomas Rehling.

I deres brev til Slots- og Kulturstyrelsen, hvor de beskylder Marstal Søfartsmuseum for dårlig ledelse, ekskluderende arbejdsmiljø og ringe faglighed, skriver de også, at "en stor del af den årlige indberetning af museets besøgstal er voldsomt manipuleret".

De skriver, at der bliver lagt 50.000 til museets faktiske besøgstal. Over for Fyns Amts Avis forklarer de, at museumsleder Erik Kroman blot skønner, hvor mange mennesker, der har besøgt det offentligt tilgængelige område Eriksens Plads, og lægger det til tallet for besøgende, der har løst billet til selve museet. Det tal blev i 2018 opgjort til 19.720. Tjekker man Danmarks Statistik, er det indberettede besøgstal for søfartsmuseet da også præcis 50.000 mere, nemlig 69.720. Det fremgår også af museets egen årsrapport, hvor der står, at Eriksens Plads i 2018 "har været besøgt af et skønnet antal på omkring 50.000."

To museumseksperter, Fyns Amts Avis har talt med, er enige om, at der stor usikkerhed forbundet med et sådant besøgstal, men de vil dog ikke kalde det manipulation. Lise Skytte Jakobsen, der er leder af center for museologi på Aarhus Universitet, siger, at det er en metode, mange museer benytter sig af.

- Det er ikke usædvanligt, at ikke mindst kulturhistoriske museer, som har nogle aktiviteter uden for museumsbygningen, i de nationale statistikker også opgiver besøgende, som ikke har løst billet og ikke har været indenfor i huset, men som har deltaget i aktiviteter, som museet tilbyder gratis, siger hun og tilføjer, at museer rundtomkring har forskellige måder at opgøre det på.

- Generelt gør museerne det, fordi der er afsindig meget fokus på besøgstal. Besøgstal er blevet et kvalitetskriterium; hvis du har mange besøgende, er ikke mindst din hovedtilskudsyder, typisk kommunen, glad. Så der er kommet et kæmpe pres på de her institutioner for at skulle producere nogle ret høje besøgstal.

Annonce

Sagen kort

De to museumsinspektører Annemette Aracama og Thomas Rehling har klaget til Slots- og Kulturstyrelsen over dårligt arbejdsmiljø og ringe faglighed på Marstal Søfartsmuseum.

De kritiserer både de faglige kompetencer hos den daglige ledelse og bestyrelsen.

Museet afviser kritikken, og bestyrelsen bakker ledelsen op i et svar til styrelsen.

Slots- og Kulturstyrelsen tager kritikken alvorligt, men tager svaret fra bestyrelse og museum til efterretning. Dog varsler styrelsen en fornyet kvalitetsvurdering i 2020 eller 2021.

De to nu tidligere inspektører blev sygemeldt i maj og blev senere begge fyret og er fratrådt.

Baseret på tal fra tælleapparat

Derfor er museer som Marstal Søfartsmuseum motiveret til at være "optimistiske", når de skønner, hvor mange besøgende, de har haft, mener Lise Skytte Jakobsen.

- Man ved, det betyder meget for museets ansigt udadtil, for det er i sig selv et problem at have lave besøgstal, siger hun.

Hans Dam Christensen er enig. Han er professor på Københavns Universitets Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og peger på, at det blandt andet har en betydning, når museerne søger fonde.

- Det er altid rart at kunne dokumentere et højt besøgstal, fordi så viser man, at man har en høj impact, siger han og konkluderer:

- Museerne har en interesse i at have høje publikumstal. Deres besøgstal bliver en af de parametre, de vurderes på. Det, jeg hellere vil spørge til, er, om det er en god metode. For besøgstal siger ikke noget om kvaliteten hverken af et museum eller en udstilling eller en udstillet genstand i det offentlige rum.

Museumsleder Erik Kromann forklarer, at tallet er opgjort ud fra, at besøgstallet, dengang der var tælleapparater på Eriksens Plads, lå på mellem 60.000 og 63.000 om året.

- Så for ikke at overdrive, når vi ikke har tælleapparatet oppe mere, er vi gået ned til 50.000.

Men hvordan vurderer du det?

- Jeg vurderer det ud fra, at vi havde det tælleaparat kørende over nogle år. Vi har så for en sikkerheds skyld for ikke at overdrive kørt det lidt ned, siger han.

Erik Kromann, leder af Marstal Søfartsmuseum, mener, at besøgstallet for Eriksens Plads er vurderet uden at overdrive. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Balancen skal tilbage på dagsordenen

Forventningerne til dette års finanslov har været store, og det er helt naturligt, at rigtig mange har sat næsen op efter at få en bid af kagen. Vi har trods alt skiftet regering for et lille halvt års tid siden, og der blev lovet både lidt her og lidt hist i løbet af valgkampen. Der er blevet talt meget om at bringe Danmark i balance i løbet af de seneste fire år. Både den tidligere og den nuværende regering har pointeret, at det har afgørende betydning for vores samfund, at balancen findes - og den er ikke helt på plads lige nu. Derfor er signalerne fra regeringen og støttepartierne heller ikke behagelige, når vi ser på udmeldingerne efter forhandlingerne. En udligningsreform er fortsat i restordre, og det er ikke, fordi der ikke er blevet talt højt og tydeligt om behovet. Der tegner sig dog desværre et billede af, at Mette Frederiksen og hendes regering taler mindre og mindre om det, siden hun og hendes folk har indtaget ministerkontorerne. Og så er der en lille, men ikke uvæsentlig post, som heller ikke har fundet plads i aftalen: landevejsprincippet. Det står der ikke et kvæk om i aftalen, og det er ærgerligt og lidt bekymrende. Landevejsprincippet har stor betydning for en ø som Ærø. Vi har for længst kunnet konstatere, at de lavere priser uden for højsæsonen har gavnet øen, og det har gavnet alle de mennesker, som tidligere egentlig gerne har villet en tur til Ærø, men et kig ned i pengepungen har sat en stopper for besøget. Sådan er det ikke længere, og det er fint, men vi mangler fortsat det sidste skub, så vi også får højsæsonen med ind under landevejsprincippet. Ærø og mange andre danske øer vil have stor gavn af en fuld implementering af landevejsprincippet. Det vil styrke de mindre samfund og binde landet bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til det i finanslovsaftalen. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan klemmes ind i en finanslovsaftale. Nogle elementer må ofres, hvis andre skal have plads, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at der for eksempel også er et stærkt behov for ekstra opmærksomhed på normeringen i daginstitutionerne. Og skal der tilføres penge til det område, er der nogle områder, der må holde for. Det er et simpelt vilkår, når der skal laves en finanslov. Ind til videre er det dog et bekymringspunkt, at regeringens fokus på at bringe balance mellem landsdelene og by og land ser ud til at være sat på pause. Eller bare gemt lidt væk. Det må og kan regeringen helt afgjort gøre langt bedre.

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce