Kritik af Black Friday fra jul og nytår: Vi vil også staves med stort

Højtidsdage som skærtorsdag, langfredag og palmesøndag staves alle med småt.

Men ikke Black Friday, og det er faldet en række ældre højtidsdage for brystet.

Anført af juleaften og nytårsaften har kendisser som mortensaften, santkhansaften og mikkelsdag lanceret kampagnen #DetMedSmåt for at skabe debat om det, de betegner som udansk og diskriminerende adfærd.

- Hvorfor skal sådan en snoldet opkomling af en kræmmerdag skrives med stort, når jeg skal skrives med småt? Jeg, der har været her siden tidernes morgen, lyder det fra nytårsaften.

Den bakkes op af juleaften, som sammen med juledag, anden juledag og lillejuleaften har sendt et skarpt brev til Dansk Sprognævn med krav om religiøse hensyn.

Dansk Sprognævn afviser kravet med henvisning til Retskrivningsordbogens paragraf 13c, som siger, at måneder, ugedage og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv skrives med lille.

Altså ikke kun kristne helligdage som jul, påske og pinse, men også eid, ramadan og yom kippur. Og for den sags skyld også mors dag, fars dag og sidste skoledag.

De to undtagelser, Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag, opfordrer i en fælles udtalelse til at sætte punktum for sagen og kalder jul og nytår for "sproglige fluekneppere".

I butiksbranchen, for hvem Black Friday er årets største højtidsdag, forsvarer man brugen af store bogstaver med, at fænomenet stammer fra USA, hvor det staves med stort.

- Sikke noget pis at fyre af. Vi skriver da heller ikke hamburger, frankfurter eller berliner med stort, bare fordi de kommer udefra, siger juleaften, der ikke tøver med at betegne brugen af store bogstaver som et knæfald for fremmede magter.

Jul og nytår har fået opbakning til deres kampagne fra prominente navne som påske, pinse og store bededag, der ellers sjældent optræder sammen.

De garanterer, at vi ikke har hørt det sidste ord, og tilføjer:

- Vi har tænkt os at tale med store bogstaver.