Annonce
Fyn

Fyn skal det være: Krebsegilde i de 70 søers land

Krebsejagten er gået ind i den store Davinde Sø. Emil Sanderhoff og Isabel Ebbesen er klar til at vende sten. Foto: Palle Søby
Avisen tog med naturvejlederne Isabel Ebbesen og Emil Sanderhoff på eventyr i det fantastiske naturområde Tarup-Davinde, hvor der findes omkring 70 søer dannet i tidligere grusgrave. Vi fangede signalkrebs, fandt en strandtudse og sluttede med et formidabelt krebsegilde med bål, hvidvin og nattergalesang.

Tarup-Davinde: Naturvejleder Emil Sanderhoff fra Naturama i Svendborg har fået et godt tip: Man skal bare gå og vende de store sten langs bredden af den store Davinde Sø - så skulle der være gode chancer for at fange signalkrebs.

Allerede efter et par minutter har vi fanget de første to signalkrebs, som kommer ned i en spand. Det lover godt, det her. Men vi skal bruge flere endnu, for vi er taget ud for at holde krebsegilde i det kæmpestore naturområde, der er skabt i grusgravene ved Tarup-Davinde.

- De gemmer sig under stenene for at beskytte sig mod ænder og andre fugle - og måske også rotter. Nogle af krebsene er helt små ligesom rejer, men de kan blive helt op til 15-18 centimeter, siger Emil.

- Vi er på jagt efter en invasiv art, som oprindelig ikke hører til i den danske natur. Signalkrebsen udkonkurrerer vores egen flodkrebs, som tidligere var udbredt, men nu er på vej væk. Så det er godt, at vi gør en indsats for at bekæmpe signalkrebsene. De er nogle rigtige banditter, men meget velsmagende. Og det er jo bedst, hvis man kan spise sig ud af problemerne, siger Emil og tilføjer, at Naturama snart åbner en udstilling om invasive arter.

Lidt efter møder vi den lokale naturvejleder Isabel Ebbesen, der er ansat på Naturskolen Åløkkestedet lige midt i det store naturområde. Hun kender området ud og ind - og hun ved også en hel del om signalkrebs:

- Signalkrebs ligner flodkrebs, men kan kendes på en lille hvid eller blålig plet ved klosaksen. De stammer oprindelig fra Nordamerika, og i 1970'erne blev de sat ud i nogle lukkede søsystemer på Sjælland, men så gik det helt galt, og de har spredt sig til hele Danmark. Nu er det nærmest håbløst at bekæmpe dem. Problemet er også, at de spreder krebsepest, som de ikke selv bliver syge af, men som flodkrebs dør af. Og så vokser de meget hurtigt og lægger tre gange så mange æg som flodkrebs. Man kan i øvrigt kende hannen fra hunnen ved, at hannen ligesom krabber har to tissemænd - en til hverdag og en til fest!

Annonce

Naturområdet Tarup-Davinde

Mange års grusgravning har forvandlet landskabet ved Tarup-Davinde fra et fladt landbrugsland til et kuperet landskab med mere end 70 søer.

Området vokser stadig, for efterhånden som man bliver færdig med at grave grus, omdannes grusgravene til naturområder.

Hele graveområdet er på cirka 1400 hektar. Heraf ejer og forvalter Tarup-Davinde I/S cirka 400 hektar, som i dag er natur- og friluftsområde.

Her er masser af muligheder for friluftsliv: Du kan blandt andet bade, sejle, fiske, overnatte i shelter, lave mad over bål eller bare gå rundt og nyde naturen.

Der findes to badesøer, og inden længe kommer der en brændefyret sauna op ved den ene.

I den sydvestlige del af området ligger Ibjerget (62 meter over havet), hvorfra der er en fin udsigt over Ibjergsøen.

Fra Røllehøj (66 meter over havet) i den nordvestlige del af området er der vid udsigt i alle retninger.

Se mere på tarupdavinde.dk

Fiskesø og badesø

Det er næsten ikke til at fatte, men hele det store naturområde her i Tarup-Davinde rummer omkring 70 søer.

- Det er kun her i Davinde Sø, man må fiske. Det allerbedste tidspunkt er fra juli til september, især på lune aftener i august kan det være helt fantastisk. Man kan bruge krabbefiskestang eller krebsebrik, en lille trekantet ring, som man binder på en snor, og så kan man bruge et lille stykke svinehjerte eller kylling som madding, forklarer hun.

- Man kan også bruge et stykke ståluld, hvor man lægger lokkemad ind i midten, tilføjer Emil.

Davinde Sø fungerer også som badesø, og inden længe kommer der en sauna op.

- Det er mega lækkert at bade i dybe søer, og nu får vi snart en brændefyret saunatønde med vindue ud mod Lille Ibjerg Sø, og så kan alle booke saunaen, fortæller Isabel.

Inden længe har vi 13-14 signalkrebs i spanden. Det må være nok til et lille festmåltid.

På jagt efter strandtudsen

Men forinden har vi lige to andre missioner: Vi skal prøve at finde strandtudsen og en meget sjælden bille, der hedder kugleløber.

- Den findes kun hist og her i landet. Man ser den sjældent, og den lever et lidt mytisk liv. Men hvis man pisker vand op på søbredder, hvor der er sand, pibler de op af sandet, fortæller Emil.

Isabel ved, hvor der er bedst chancer for at finde strandtudsen, så dér kører vi over.

- Her findes en indlandsbestand af strandtudser. De findes mange steder, men er generelt i tilbagegang. Men her er de faktisk i fremgang. De kan godt lide lavvandede vandhuller, hvor temperaturen bliver høj. De udvikler sig meget hurtigt - der går kun fem uger, fra de lægger æg, til bittesmå tudser går på land, fortæller Isabel, mens vi går rundt og vender en masse store sten for at se, om der skulle være strandtudser under dem.

- Det er et godt sted for tudser, fordi der er masser af grus og sand, hvor de kan grave sig ned og gemme sig. I oktober graver de sig 60-120 centimeter ned og ligger i dvale dernede indtil foråret.

Vi har næsten opgivet, da Isabel siger:

- Jeg prøver lige dén sten dér som et sidste forsøg.

Hun vender stenen - og voila! Dernede ligger en sød lille strandtudse.

- De har en fin lille gul stribe og lyder som cikader. På en lun sommeraften er der måske 100 strandtudser, der synger. Deres sang kan høres på halvanden kilometers afstand.

Emil leder forgæves efter sin bille, kugleløberen.

Dagens største fangst: En pænt stor signalkrebs - en hun med masser af æg. Foto: Palle Søby

Krebsegilde ved søens bred

Så nu er det tid til krebsegilde. Vi kører over til en shelterplads med bålsted ved den sø, der hedder Nordsøen.

Emil tænder bål og sætter en gryde vand til at koge. Da vandet koger, hælder han alle vores signalkrebs op i gryden, og så får de lov til at koge nogle minutter.

Herefter blancherer han dem i hvidvin, citronsaft og dild.

Nu har krebsene skiftet farve. De er blevet helt røde - ligesom hummere.

Isabel forklarer, hvordan man spiser dem:

- Først tager man hovedet af, så suger man hjernen ud og knækker ribbenene op, hvorefter man kan pille kroppen ud. Det er ligesom at pille rejer.

- Hør lige! Det er er nattergalen, der synger, udbryder Isabel.

Det er mageløst, det her. Friskfanget signalkrebs, bål, hvidvin, nattergalesang og solskin ved Nordsøens bred.

Sikke et krebsegilde!

Her er alt, hvad vi skal bruge: Et bål, en spandfuld signalkrebs, en citron, et bundt dild og en flaske hvidvin. Foto: Palle Søby
Naturvejlederne Isabel Ebbesen og Emil Sanderhoff skåler på en vidunderlig dag i Tarup-Davinde, mens de friskkogte signalkrebs ligger klar på bordet. Foto: Palle Søby
Signalkrebsen smager godt, og det er helt okay at fange den, for den hører faktisk ikke til i den danske natur. Foto: Palle Søby
Så er der dækket op til krebsegilde. Foto: Palle Søby
Emil Sanderhoff og Isabel Ebbesen vender sten for at finde strandtudser. Foto: Palle Søby
Mmmmm, de smager vidunderligt, de friskfangede signalkrebs. Foto: Palle Søby
Emil Sanderhoff "suger hjernen ud" på en signalkrebs. Foto: Palle Søby
Så er bålet tændt, og vi er klar til krebsegilde. Foto: Palle Søby
Her på stensletten kommer skoleklasser for at bestemme sten. Isabel Ebbesen har lavet de her stenduge, og så skal børnene finde stenene og placere dem de rigtige steder. Foto: Palle Søby
Emil Sanderhoff har parkeret ekspeditionskøretøjet oven for den store Davinde Sø. Nu skal vi ud og fange signalkrebs. Foto: Palle Søby
Også Isabel Ebbesen har held med sig og fanger flere signalkrebs. Foto: Palle Søby
Der er smukt sådan en forårsdag i det kæmpestore naturområde Tarup-Davinde. Foto: Palle Søby
Den ser drabelig ud, og den kan også godt nappe lidt, når man får signalkrebsen i hænderne. Foto: Palle Søby
Emil vender en sten og fanger en signalkrebs med fingrene. Foto: Palle Søby
Sådan! Emil Sanderhoff har fået fat i en signalkrebs. Foto: Palle Søby
Det var her under denne sten, Isabel Ebbesen og Emil Sanderhoff endelig havde held med at finde en strandtudse. Foto: Palle Søby
Så er krebsefangsten i gang, og Emil vender den første sten. Foto: Palle Søby
Er den ikke nuttet, den lille strandtudse? Foto: Palle Søby
Ingredienserne til et herligt krebsegilde er klar. Foto: Palle Søby
Lige om lidt kommer denne signalkrebs i gryden og bliver kogt. Foto: Palle Søby
Signalkrebs får en flot rød farve, når de bliver kogt - ligesom hummere. Foto: Palle Søby
Det kan de bedste gourmetrestauranter altså ikke gøre bedre! Foto: Palle Søby
Signalkrebsene bliver kogt og skifter farve til rød. Foto: Palle Søby
Tarup-Davinde er et gigantisk friluftsparadis med sheltere, bålpladser, badesøer og meget andet. Foto: Palle Søby
Til sidst bliver signalkrebsene blancheret i hvidvin tilsat citronsaft og dild. Foto: Palle Søby
Det er kun her i Davinde Sø, man må fiske - og for eksempel kan man fange signalkrebs, som Emil Sanderoff og Isabel Ebbesen her er i gang med. Foto: Palle Søby
Emil suger hjernen ud på en signalkrebs. Foto: Palle Søby
Annonce
Annonce
Dødsfald For abonnenter

Nekrolog: Praktiserende læge i Rudkøbing Erik Søgaard Rasmussen var aldrig bange for at tage ansvar på sine patienters vegne

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

GOG forlænger med stregtalent

Annonce