Annonce
Fyn

Kras kritik og uformel dialog: Det skal du vide om centraliseringen af behandlingen af børn med kræft

Direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og Rigshospitalets overlæge, Kjeld Schmiegelow, var flere gange i løbet af 2018 i dialog om en centralisering af børnekræftbehandlingen, kunne Avisen Danmark afsløre i januar. Grafik: Mikkel Petersen
Sundhedsstyrelsen foreslog i november, at behandlingen af børn med kræft skal samles på Rigshospitalet, og dermed skulle afdelingerne i Odense, Aarhus og Aalborg lukke. Det forslag modtog voldsom kritik. Forstå her, hvad sagen handler om.

I dag er der specialiserede børnekræftafdelinger på Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, Skejby Sygehus og Aalborg Universitetshospital, men Sundhedsstyrelsen har foreslået, at behandlingen fremover skal samles på Rigshospitalet.

Det har ført til voldsom debat og kritiske røster fra forældre, ledende læger på OUH og politikere i både kommuner, regioner og Folketinget.

1 Arbejdsgruppe nedsat

I september sidste år blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen og de fire nuværende børnekræftafdelinger. Formålet med arbejdsgruppen er at se på den stigende kompleksitet i sygdomsudredning, behandling, behandlings-evaluering og bivirkningsmønstre, der er, når det handler om kræft hos børn.

Gruppen skulle også se på fordele og ulemper ved en centralisering af behandlingen.

I oktober præsenterede Sundhedsstyrelsen et forslag, der lægger op til at samle børnekræftbehandlingen Rigshospitalet.

2 Kræftbehandling i top på OUH

Hvert år udgives en national rapport med statistik for behandlingen af kræftramte børn på danske universitetshospitaler. Den bygger på tal fra Dansk Børnecancer Register.

I den seneste rapport, der er fra december 2020, står der, at andelen af patienter, der overlever fem år efter kræftdiagnosen uden at få tilbagefald, er 83,7 procent på OUH, mens den på Rigshospitalet er 68,1.

De to tal tager ikke højde for alvorligheden af kræftsygdommene. Eksempelvis behandles bestemte kræftformer med høj dødelighed kun på Rigshospitalet. Selv når man tager højde for det forhold, klarer OUH sig bedre end forventet, mens Rigshospitalet klarer sig en smule dårligere.

3 Kras kritik

Sundhedsstyrelsens forslag kom frem i november og blev straks mødt af kras kritik.

Blandt andet skrev de tre danske regionsrådsformænd Stephanie Lose (V) i Syddanmark, Anders Kühnau (S) i Midtjylland og Ulla Astman (S) i Nordjylland i en mail til sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at ”samlet set finder vi både processen og de påtænkte konklusioner aldeles uacceptable”

Forældre slog blandt andet på, at det er afgørende, at man ikke skal køre langt for at få behandlet sit barn. Det gælder ikke kun ved planlagte aftaler, men også hvis barnet pludseligt får feber eller bliver dårlig.

4 Uformel dialog

I januar kunne Avisen Danmark afsløre, at Sundhedsstyrelsen havde "uformel dialog" med Rigshospitalet om at centralisere behandlingen af børn med kræft. Den dialog deltog de vestdanske regioner ikke i.

Under et besøg på Rigshospitalets børneafdeling i februar 2018 drøftede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og Rigshospitalets professor og overlæge Kjeld Schmiegelow fremtiden for dansk børnekræftbehandling.

Bagefter sendte Schmiegelow et oplæg til Søren Brostrøm.

”Det vil utvivlsomt hjælpe til en lødig og åben diskussion, hvis udspillet kom fra Sundhedsstyrelsen frem for fra et enkelt center”, skrev Schmiegelow til Brostrøm.

5 Beslutning udskudt

Debatten om og den voldsomme kritik af Sundhedsstyrelsens forslag førte i december til, at udredningsarbejdet blev sat i bero.

Det blev besluttet, at sundhedsdirektørerne fra Region Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland i forsommeren 2021 sætter sig sammen med repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen for at diskutere det videre forløb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce