Annonce
Svendborg

Kort køretur med store konsekvenser: Frakendt kørekortet

Modelfoto: Michael Bager
Annonce

Svendborg: Det fik forholdsvis store konsekvenser for en kun 18-årig ung mand, da han sidste år på Johannes Jørgensensvej ville flytte sin bil fra en parkeringsplads til en anden 100 meter derfra.

Han blev på den korte køretur standset af en politipatrulje og bedt om at blæse i et alkometer, og da resultatet forelå, blev kørekortet inddrevet.

Alkoholpromillen var på over 2.

Den unge mand har nu et år senere fået sin sag afgjort ved Retten i Svendborg.

Den lyder på 20 dages betinget fængsel.

Retten fulgte dog Kriminalforsorgens anbefaling og gjorde straffen betinget med en prøvetid på et år. I stedet skal den dømte udføre 40 timers samfundstjeneste.

Han skal desuden betale en bøde på 4500 kroner og vinke farvel til sin bil, der konfiskeres.

Hans kørekort frakendes desuden i tre år.

Den nu 19-årige har erkendt sig skyldig, men håbede på at frakendelsen af føreretten også kunne gøres betinget, da han er i gang med en uddannelse, der kræver kørekort.

Det håb opfyldte dommeren dog ikke. /gige

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce