Annonce
Fyn

Kontroversielt skridt: Vandcenter vil rense forurenet boring med kulfilter

De to kulfiltre er i denne uge blevet monteret i en container ved boringen. Efter at vandet er blevet renset og dermed er helt rent, bliver det ledt ud i en nærliggende bæk. Foto: Vandcenter Syd
Vandcenter Syd indleder nu et forsøg, hvor man vil rense vandet fra den boring, der er mest forurenet med pesticidet desphenyl-chloridazon. I første omgang bliver det rensede vand ikke sendt ud til forbrugerne.

Odense: Mens drikkevandet i store dele af Europa bliver renset for forurenende stoffer, før det når forbrugeren, har drikkevandet i Danmark været så rent, at det stort set har kunnet løbe frit fra boringerne og ud til vandhanerne.

Sådan er det fortsat, men hos Vandcenter Syd tager man nu skridt til at forsøge sig med en lokal rensning af vandet fra de mest forurenede boringer med et såkaldt kulfilter.

Tilbage i 2017 blev det afsløret, at mange boringer - ikke mindst på Fyn - var forurenet med pesticidet desphenyl-chloridazon, der tidligere er blevet brugt i dele af landbruget. Og i dag er pesticidet at finde i mere end halvdelen af boringerne i Odense, hvoraf 14 ud af i alt 44 boringer indeholder for store koncentrationer af pesticidet.

Annonce

Det har gjort, at vandcentret har skruet op for trykket fra de rene boringer og ned for trykket fra de forurenede. På den måde har man sikret rent drikkevand til odenseanerne. Men på den lange bane er det ikke nødvendigvis en holdbar løsning.

- Vi overholder grænseværdien ved, at vi har skruet ned for indvindingen fra de værst forurenede boringer og op for indvindingen fra de gode boringer. Vi risikerer at overudnytte nogle af vores boringer, og det holder ikke på sigt, siger driftschef hos Vandcenter Syd, Andreas Bassett, der videre forklarer, at man risikerer at ødelægge de gode boringer.

- Mange af boringerne trækker vand fra det samme magasin. Så når vi trækker mere på én boring i forhold til en anden, flytter vandet sig. Og så risikerer vi altså, at det trækker noget af det forurenede vand over til de ellers gode boringer, siger han.

Forurenet vand bliver rent

Vandcenter Syd forsøger sig derfor nu med en lokal rensning af den mest problematiske boring, der henter vand op fra grundvandet ved Lindved syd for Odense. Vandet har her en koncentration af pesticidet på 2,9 mikrogram/liter, hvilket er markant over grænseværdien i drikkevand på 0,1 mikrogram/liter.

Grundvandsbeskyttelse skal sikre vores vandressource på den lange bane. Det er udfordringen nu og de kommende år, som vi håber at kunne løse med kulfiltrering af udvalgte boringer.

Andreas Bassett, driftchef, Vandcenter Syd


To kulfiltre er i denne uge blevet monteret ved boringen, og der er foreløbigt tale om et forsøg, der løber over de næste tre måneder. Det er nemlig første gang i Danmark, at man forsøger sig med en lokal rensning af forurenede boringer. Vandet bliver renset og bliver derefter ledt ud i en nærliggende bæk.

Hvis rensningen er effektiv, er det planen at ansøge Odense Kommune om lov til at rense grundvandet ved de værst forurenede boringer.

Vandet bliver renset med kulfilter og bliver herefter ledt ud i en bæk. Grafik: Wayne Southwell

Andreas Bassett understreger dog, at rensningen ikke er tænkt som en permanent løsning. Vandcentret arbejder målrettet med beskyttelsen af grundvandet og har siden 2014 været involveret i fire store projekter, hvor skovrejsning beskytter grundvandet på vigtige kildepladser. Senest er der indgået en aftale, der vedrører den samme kildeplads i Lindved, hvor man nu også forsøger sig med en rensning af den mest forurenede boring.

- Grundvandsbeskyttelse skal sikre vores vandressource på den lange bane. Det er udfordringen nu og de kommende år, som vi håber at kunne løse med kulfiltrering af udvalgte boringer, siger Andreas Bassett, der erkender, at det er kontroversielt at rense drikkevandet:

- Men vi ser det helt klart som den mest ansvarlige model, hvor vi i en midlertidig periode renser vandet for at kunne vende tilbage til en situation, hvor det forhåbentligt ikke er nødvendigt længere.

Forsyningsselskaberne Trefor og DIN Forsyning er også med i projektet og forsøger sig med lignende rensning af forurenede boringer.


Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Store mængder af mønter, skibsnagler og våben fra vikingetiden fundet på Ærø: - Det er helt exceptionelt!

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Sport

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn

Yppig nøgenhed: Læserbrev bragte kendt, men glemt statue frem i lyset

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Annonce