Annonce
Danmark

Konservative vil nægte udlændinge med fængselsdom dansk pas

Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Både ubetingede og betingede domme skal forhindre udlændinge i dansk statsborgerskab, mener De Konservative.

Hvis man som udlænding begår kriminalitet, der giver en ubetinget eller betinget fængselsdom, skal man aldrig kunne få dansk statsborgerskab.

Annonce

Sådan lyder et forslag fra De Konservative.

Partiet vil dermed stramme de nuværende regler, hvor man ikke kan få statsborgerskab med en ubetinget dom på et års fængsel. For personfarlig kriminalitet som vold er grænsen tre måneder.

- Det er noget helt særligt at blive dansk statsborger, og der følger nogle helt særlige rettigheder med som pas og stemmeret, siger Søren Pape, der er formand for De Konservative.

- Det er ikke for kriminelle, der har fået fængselsdom. Sådan er livet. Det har konsekvenser at begå kriminalitet, siger han.

Forslaget betyder, at en udlænding kan risikere aldrig at få dansk statsborgerskab, hvis man har kørt spirituskørsel eller fået en dom for et slag i nattelivet.

Det vil for eksempel også gælde unge, som har fået betingede domme for at dele en sexvideo, som det er set i Umbrella-sagen, hvor flere hundrede unge har fået 7-20 dages betinget fængsel for at dele en video med to 15-årige.

Selv om fængselsdomme efter tre til fem år bliver slettet fra straffeattesten og efter ti år ikke længere vil være på den offentlige straffeattest, vil man stadig ikke kunne søge om dansk pas, hvis det står til De Konservative.

- Vi vil hellere tage det rene snit. Det skal have nogle konsekvenser at have fået en fængselsstraf.

- Selv om man har fået en betinget fængselsdom, kan man jo godt bo og leve fint i Danmark, siger han.

Han har ikke noget bud på, hvor mange udlændinge der vil blive ramt, hvis stramningen bliver en realitet.

- Vi synes bare, at der er givet for mange statsborgerskab, og der skal være nogle helt særlige krav for at få det. For os handler det ikke om, om det er en, ti, 100 eller 10.000, vi rammer, siger Søren Pape.

En anden del af udspillet er, at man for at få statsborgerskab skal kunne dansk på et niveau, så man kan bestå eksamen i 9. klasse.

Hos regeringen ser indfødsretsordfører Rasmus Stoklund ikke et stort behov for at ændre reglerne.

- Vi er i udgangspunktet tilfreds med reglerne, der blev strammet for nylig (2018, red.), men vi er åbne for at diskutere forslaget, siger han.

Venstre bakker op om stramme regler for statsborgerskab. Partiet vil også gerne se på forslaget, men er umiddelbart skeptisk.

- Der skal være en balance mellem handlingen og den konsekvens, handlingen har, og jeg er ikke overbevist om, at den er til stede i De Konservatives forslag, siger indfødsretsordfører Morten Dahlin.

Forslaget bliver hældt ned ad brættet hos Enhedslisten.

- Det er en blakket tankegang, at man skal være udelukket fra statsborgerskab, hvis man har begået en enkel kriminel handling i ungdommelig kådhed, siger indfødsretsordfører Peder Hvelplund.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce