Annonce
Debat

Konservative siger fra: Endnu et centraliseringsforsøg fra borgmesterens side

Borgmester Hans Stavnsager udtaler til fyens.dk 2. december, at der ikke er nogen forvirring omkring at samle kommunens tre fagområder - Sundhed og Omsorg, Social og Opvækst og Læring - i et nyt selvstændigt socialområde i Gislev.

Men det er vel ikke ensbetydende med, at det nødvendigvis er en fornuftig beslutning med endnu et forsøg på centralisering.


Annonce

Fra konservativ side har vi meget svært ved at se, at disse planer kan have nogen som helst fordel for vores ansatte og for kommunens borgere.

Michael Møller, konservativ byrådskandidat


Fra konservativ side har vi svært ved at se det fornuftige i at samle, rent fysisk, et sådant nyt selvstændigt område.

Er medarbejderne rundt i kommunen utilfredse med deres nuværende fysiske arbejdspladser, og har de ønsker om at flytte til en anden ende af kommunen?

Har Børne- og Familieafdelingens cirka 140 medarbejdere i det gamle rådhus i Nr. Broby en utidssvarende arbejdsplads til trods for, at der for cirka 10 år siden blev brugt et tocifret millionbeløb på indretningen af deres arbejdspladser?

Skal det gamle rådhus stå tomt hen, eller hvad er planen her med så stor en kommunal bygning?

Mangler der plads, hvorfor så ikke udnytte de mange kvadratmeter i Nr. Brobys gamle bibliotek, som nu i flere år blot har stået tomme hen?

Fra konservativ side har vi meget svært ved at se, at disse planer kan have nogen som helst fordel for vores ansatte og for kommunens borgere. Mener byrådet virkelig, at der er fornuft i at bruge mange millioner på at flytte rundt på noget, som fungerer udmærket i dag?

Specielt set i lyset af at kommunen ikke ligefrem har overflod af økonomiske midler.

Eller er det måske en ny administrationsledelse i socialforvaltningen, der blot har fået en fiks idé om at sætte deres præg på tingene ved at rykke rundt og samle det hele i Gislev?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hvorfor glemmer I altid os sejlere: En bro vil tvinge os ud midt på Lillebælt

Annonce