Annonce
Langeland

Konkurs i Rudkøbing: Kun hotelselskab ramt - bygningen har anden ejer

Selskab tilsyneladende uden drift - først sendt til tvangsopløsning, siden erklæret konkurs

RUDKØBING: Selskabet Hotel Rudkøbing ApS. er torsdag den 7. november taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Svendborg, skriver Statstidende.

Der har ingen drift været i selskabet, som ikke har afleveret regnskab for 2018. Derfor har det været under tvangsopløsning inden konkursen, som blev begæret 29. oktober. Det seneste offentlige regnskab stammer fra 2017 og viser 0 i årsresultat. Egenkapitalen har været de obligatoriske 50.000 kroner.

Poulina Juleita Seip Mendoza, København S., står som ejer af selskabet. Trods gentagne forsøg i flere dage har Fyns Amts Avis ikke kunnet træffe hende for en kommentar.

Selve ejendommen, der husede Hotel Rudkøbing - beliggende Havnegade 2 i Rudkøbing - er ikke omfattet af konkursen. Den ejes ifølge det offentlige register www.ois.dk af Carsten Seip Nielsen, Greve. Heller ikke han har reageret på talrige henvendelser fra avisen.

Der lejes værelser ud, men hvor mange har det ikke været muligt for avisen at få oplyst. Ifølge ejendommens BBR-meddelelse er der 16 værelser i alt. Efter nogle ændringer på andensalen i 1996 er der her fem dobbeltværelser og tre enkeltværelser.

Værtshuset i samme ejendom, "Nummeret", har stået tomt i længere tid.

Skifteretten i Svendborg har indsat advokat Henning Moritzen, Svendborg, Focus Advokater som kurator (bobestyrer) over selskabet Hotel Rudkøbing ApS.

Af retsbogen fremgår det, at der er særlige hensyn, som taler for, at der ikke skal stilles sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen. Den sikkerhedsstillelse, man således slipper for, er på 30.000 kroner.

Annonce

Hotel Rudkøbing

Hotel Rudkøbing blev bygget i 1913 af arkitekt Frits Jørgensen, og bygningen står i dag stort set, som da den blev opført, omend noget forfalden.

Der har været gæstgiveri på adressen siden sidst i 1700-tallet. Den stråtækte gård, der gik under navnet Nr. 18 har måske inspireret til det nye Hotel Rudkøbings værtshus Nummeret. Den gamle bygning blev revet ned i 1912 og gjorde plads til det nye hotel ved havnen og den nyanlagte jernbanestation.

I Peter Dragsbos bog "Hvem tegnede husene?" står der om Hotel Rudkøbing og Frits Jørgensen:

"Frits Jørgensen var en del af den generation, der var med til at skabe Bedre Byggeskik og bagefeter ny-klassicismen. Hans første og et af de smukkeste arbejder på Langeland blev det nye Hotel Rudkøbing, Havnegade 2 i 1913. Bygningen er et toetagers forhus med en facade indrammet af to karnappartier, der ender i helvalmede kviste forbundet af en altan foran førstesalen (senere ombygget til lukket veranda) samt teglhængt mansardtag med en bindingsværks kvistetage mod gaden. Huset er bygget i røde håndstrøgne sten med et væld af fine friser og detaljer, bl.a en fin indgangdør med inskription i typisk "Skønvirke"- bogstaver. Bygningen står ret intakt, men desværre noget præget af mange års forsømmmelse - et oplagt objekt for en kæmpe restaurering!".

Kilder: Historiske huse og gårde i Rudkøbing, Langelands Museum.

Peter Dragsbo: Hvem tegnede husene?, Langelands Museum.

1,2 million kroner værd

Havnegade 2 er senest vurderet 1. oktober 2018 og er sat til en værdi på 1,2 million kroner.

Ejendommen har et samlet bygningsareal på 642 kvadratmeter.

Ifølge OIS blev den handlet for 1.443.906 kroner tilbage i slutningen af november 2000.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Kadrii: Det er bedre nu

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Ærø For abonnenter

Efter voldsom undersøgelse på Svendborg Sygehus: Ærøbo måtte dingle ned til færgen, fordi hun ikke kunne få en patientbefordring

Annonce