Annonce
Langeland

Konkurrence om hyldestsang til kendt fødselar

Hanne Davidsen er formand for kirkespilsforeningen Åben Himmel, som er gået sammen med H.C. Ørstedselskabet om at lave en sangkonkurrence. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

LANGELAND: Kan du skrive en sang, som man kan synge med på, om H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen - så kan du godt læse videre.

I anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen har H.C. Ørstedselskabet og kirkespilsforeningen Åben Himmel udskrevet en sangkonkurrence til ære for den langelandske jubilar.

Der eksisterer i forvejen to hyldestsange om netop dette emne. Den seneste hyldestsang blev skrevet til 100-års jubilæet for opdagelsen af elektromagnetismen.

- Den har vi sunget i forskellige sammenhænge, men nu er det på tide af få en ny sang. Og der er simpelthen så mange dygtige og musikalske sangskrivere på Langeland, så det må kunne lade sig gøre, siger Hanne Davidsen, der er formand for kirkespilsforeningen Åben Himmel.

Vinderen af sangkonkurrencen afsløres 14. august ved uddelingen af Ørstedpriserne på ØP. Sangen kan skrives på en kendt eller en nykomponeret melodi.

Kriterier for en god hyldestsang er:

  1. Teksten skal på en original måde berette om H.C. Ørsteds betydning.
  2. Emnet skal svøbes i et varieret, opfindsomt og poetisk sprog.
  3. Tekst og melodi skal harmonere, så sangen er egnet til fællessang.
  4. Det skal fremgå af teksten, at vi hylder H.C. Ørsted i anledning af 200-året for hans opdagelse af elektromagnetismen.

Sangforslag indsendes til Hanne Davidsen, hda@km.dk senest 15. juli 2020.

Sangkonkurrencen er et samarbejde mellem H.C. Ørstedselskabet og kirkespilsforeningen Åben Himmel, som også står bag et teaterstykke om H.C. Ørsted, der skal fremføres til efteråret. /anst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce