Annonce
Danmark

Kommunerne betaler 1/3 til Arnes pension

Annonce

Debat: Under overskriften “godt nyt for de nedslidte” i lørdagens debatsektion skrev DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl et indlæg, hvori han fremfører sin tilfredshed med den nye pensionsaftale, også kaldet “Arne-pensionen”. Tillige med fremhæves en tilfredshed med, at en ellers bebudet aktieafkastbeskatningsstigning blev afløst af noget andet, så finansieringen kom til at gå op.

Jeg forholder mig ikke til selve Arne-pensionen i nedenstående, men vil dog bemærke et par vigtige detaljer i finansieringen. For 1/3 af Arne-pensionen betales nemlig af kommunerne (!) - nemlig 1,1 milliard ud af totalt 3,5 milliarder, som pensionen koster.

Søren Steen Andersen

På forhandlingsnatten, forrige fredag-lørdag, gik DF’s forhandlere nemlig hjem. Tilbage sad så S, SF og EL og kiggede. Senere på døgnet kom DF dog igen; de ville have udskiftet finansieringselementet med aktieafkastskat til noget andet. Pengene - de 1,1 milliard - skulle i stedet findes ved hjælp afbureaukratisering af jobcentrene. Det blev sent på natten, og klokken 4 lørdag morgen kunne aftalen endelig præsenteres.

Og ja, job- og beskæftigelsesområdet i Danmark er et kæmpe apparat, som indebærer en stor økonomi. Finansministeriet havde regnet ud, at de 1,1 milliard godt kunne tages ud af en samlet beskæftigelses- og jobcenterøkonomi på samlet 13,1 milliarder kroner.

Men så enkelt er det ikke helt. Disse penge dækker over en række aktiviteter for de ledige - og en pæn del af de ledige, der er her under højkonjunkturen, er dem der måske har deres livs chance for at komme ind på jobmarkedet nu. Altså; det er ikke alm. blot “job-til-job”, men de mere krævende forløb.

Administrationen i jobcentrene er langt mindre end 13,1 milliarder, snarere fem milliarder. Og her skal så komme et kommunalt konkret eksempel: Assens Kommunes andel af de 1,1 milliard er knap otte millioner kroner, hvis vi ganger vores relative størrelse ind. Altså bliver vi - i lighed med alle andre kommuner - trukket et millionbeløb på bloktilskuddet. Uanset hvor godt eller skidt folketinget kommer igennem med en brugbar og effektiv afbureaukratisering af jobcenterområdet.

Hos os må det som udgangspunkt betyde, at cirka 16 fuldtidspersoner i dag udelukkende beskæftiger med unødigt bureaukrati, som vi må kunne forvente lovmæssigt bliver skåret væk på et tidspunkt. Det ved vi mere om i 2021, idet der i pensionsaftalen mellem ovenstående partier står, at vi skal afvente nærmere herom i 2021.

Vi har hos os de senere år reduceret området fra cirka 140 til 100 ansatte, og må forvente at lande på 84, når der skal reduceres for otte millioner kroner. Alt andet lige. Og det betyder, at folketinget skal garantere os, at der skæres hårdt i antal love og regler svarende til cirka 2200 jobcentermedarbejdere i kommunerne samlet set.

Jeg håber, det kan lade sig gøre, men belært af tidligere tiders centrale bestræbelser på at skære i bureaukratiet, så er jeg ikke helt sikker. Helt sikker er jeg dog på, at vi bliver bedt om at finde pengene ude i kommunerne, for vi bliver automatisk trukket i statstilskuddene til kommunerne. Hvis en effektiv afbureaukratisering ikke lykkes, er der blot tilbage at finde de resterende midler andre steder i den kommunale drift - i velfærdsområderne.


Helt sikker er jeg dog på, at vi bliver bedt om at finde pengene ude i kommunerne, for vi bliver automatisk trukket i statstilskuddene til kommunerne. Hvis en effektiv afbureaukratisering ikke lykkes, er der blot tilbage at finde de resterende midler andre steder i den kommunale drift - i velfærdsområderne.


En sag, jeg naturligvis vil følge. Både fra rådhuset i Assens, fra politiske natværk og fra min post i KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg. Fra kommunernes side hjælper vi naturligvis gerne med forslag til afbureaukratiseringer, men forventer også, at de bliver taget imod. Vi forventer også at forligspartierne tager ansvar, hvis bestemte grupperinger ikke får samme hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet som hidtil. Nogle af dem har deres livs chance nu.

Annonce
Ærø

Elev på HF-Sørfart smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce