Annonce
Indland

Kommuner stopper skolers adgang til YouTube efter datasag

Kacper Pempel/Reuters
Helsingør Kommune har videregivet persondata om elever til YouTube. Flere kommuner kan have gjort det samme.

Flere kommuner lukker ned for elevernes adgang til YouTube i skoletiden.

Det skriver Politiken.

Kommunerne er blevet opmærksomme på, at der ikke er styr på datasikkerheden i forbindelse med brugen af folkeskolernes computere kaldet Chromebooks.

De pågældende kommuner er Aalborg, Tårnby og Ballerup.

De har taget beslutningen, efter at det er kommet frem, at Helsingør Kommune har givet personlige oplysninger om skoleelever videre til YouTube, der er ejet af Google.

Oplysningerne er givet videre uden forældrenes samtykke. Helsingør Kommune har efterfølgende rettet fejlen.

Cirka halvdelen af landets kommuner samarbejder i øjeblikket med Google om computerne.

Aalborg Kommune er først blevet opmærksom på problemet efter Politikens dækning af sagen i Helsingør.

Rasmus Greve Henriksen, leder for Pædagogisk & Digital Udvikling, kan ikke garantere, at der ikke er videregivet personfølsomme oplysninger af eleverne til Google.

- Vi kan ikke afvise, at det har fundet sted. Vi vil derfor i samråd med en databeskyttelsesrådgiver sørge for at håndtere det, skriver han i en mail til Politiken.

Avisen har fået aktindsigt i alle sager, Datatilsynet har behandlet om brud på datasikkerhed i forbindelse med indkøb af Chromebooks og tilhørende undervisningspakker.

Der er kun én enkelt indberetning, og den kommer fra Odense.

Odense Kommune har selv indberettet sagen, der omfatter 8000 elever, til Datatilsynet.

Selv om halvdelen af kommunerne samarbejder med Google, er det ikke alle skoler i kommunerne, som er omfattet af aftalen.

Derfor findes der ikke et præcist tal på, hvor mange elever der har en Chromebook i skoletasken.

/ritzau/

Annonce
Link til den citerede artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

HF & VUC på Ærø ramt af besparelser: Lærere sat 25 procent ned i tid og løn

Annonce