Annonce
Ærø

Kommunens sorte aktier er forsvindende få

Kommunaldirektør i Ærø Kommune Allan Filtenborg. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Ærø: Økonomi- og erhvervsudvalget stemte forleden nej til at lægge Ærø kommunes investeringsportefølje om, så man ikke længere havde penge stående i såkaldte "sorte aktier".

- Det er svært at spå om, hvad forskellen i afkast mellem den nuværende portefølje og en omlagt til noget mere grønt, ville have givet. Vi havde besøg af Sydbank, der forklarede om den nuværende ordning og den, som de ville kunne lægge om til, hvis man ville, og der er mulighed for nogenlunde samme afkast på begge ordninger. Det er ikke sådan, at hvis man havde valgt den ene fremfor den anden, så var man sikret et større afkast. Men igen; det er aktier og derfor er det svært at sætte præcise tal på, fortæller kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg.

Samlet set er der også tale om en nærmeste forsvindende lille andel af kommunens ialt 42 millioner investerede kroner, der står i de "sorte aktier". Den langt største andel er investeret i Shell og denne del udgør kun godt 62.000 kroner, svarende til lidt over en promille af den samlede investering.

Hvad der dog er mere sikkert er, at man ved en omlægning ville have fået en besparelse på de årlige handelsomkostninger på 69.000 kroner i 2020, hvor man skulle have lagt investeringerne om, og for de efterfølgende år på små 200.000 kroner. HVIS man altså havde valgt at omlægge. Det fremgår af sagsfremstillingen.

Allan Krogh Filtenborg fortæller, at sagen endnu ikke er helt afsluttet, da investeringerne også lige skal en tur omkring kommunalbestyrelsen 20. november.

- Der er to sager, der følges ad. Der er den her som, der nu blev stemt om i Økonomi- og erhvervsudvalget, og så er der en sag, der handler om fat lave investeringspolitikken om, så man fremadrettet forpligter sig til at gøre nogle andre investeringer. Og man kan jo godt lave politikken om, men så er det vel også, fordi man gerne vil føre den ud i livet. Men der er intet til hinder for, at man vil have en ny politik, der så først skal træde i kraft senere, fortæller kommunaldirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Pletskud: Udvidet borgerservice

Svendborg

Flere indbrud i virksomheder: Tyv smurte ketchup, kartoffelsalat og marmelade på vinduer

Annonce