Annonce
Fyn

Kommunen trækker i land om dødsulykke i børnehave: - Vi ved ikke, om der var tale om et hændeligt uheld

Fyns Politi er fortsat i gang med at efterforske sagen om den treårige dreng, der afgik ved døden torsdag aften. Arkivfoto: Michael Bager
Det står endnu uklart, hvad der var årsagen til, at en treårig dreng onsdag mistede livet efter en alvorlig ulykke i børnehaven Myretuen i Ullerslev. Kommunal direktørs udtalelse om, at der var tale om et "hændeligt uheld" trækkes tilbage.

Nyborg/Ullerslev: Torsdag aften kunne Fyns Politi meddele, at den treårige dreng, der onsdag eftermiddag var ude for en alvorlig ulykke i børnehaven Myreturen i Ullerslev, var afgået ved døden.

Allerede torsdag formiddag udtalte direktør i kommunen, Marianne Stentebjerg til Fyens Stiftstidende, at der var tale om hændeligt uheld, som var årsag til ulykken.

Jeg er nødt til præcisere, at vi ikke ved, om der er tale om et hændeligt uheld.

Lone Mørup, pressechef Nyborg Kommune

Den information gør kommunens pressechef, Lone Mørup, nu opmærksom på, at kommunen ikke kan udtale sig om.

Annonce

- Jeg er nødt til præcisere, at vi ikke ved, om der er tale om et hændeligt uheld. Al information vedrørende ulykken henvises der til politiet.

Kan du forstå, at I som myndighed er med til at vække mystik omkring, hvad der kan være foregået?

- Det forstår jeg godt. Derfor er jeg nødt til at præcisere, at alt ligger hos Fyns Politi.

Dog gør Lone Mørup opmærksom på, at alle fastansatte i kommunens børneinstitutioner har taget førstehjælpskursus, som bliver genopfrisket hvert andet år.

Derudover bliver der lavet lovpligtigt tilsyn med samtlige legepladser i kommunen en gang om året.

Ingen oplysninger

Hos Fyns Politi efterforskes ulykken fortsat.

Derfor kan politiet ifølge kommunikationsrådgiver Charlotte Nyborg heller ikke komme med yderligere kommentar til, hvad der er sket på legepladsen onsdag eftermiddag, som var årsag til ulykken.

Hvornår politiet er færdig med efterforskningen på stedet, kan hun ikke svare på.

Hun oplyser dog til Fyens Stiftstidende, at der skal være ligsyn af drengen.

Ved et ligsyn får en læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed og en politibetjent fastlagt kendsgerninger omkring dødsfaldet og sikrer, at der sker en nærmere undersøgelse af omstændighederne ved dødsfaldet, hvor der er mulighed for, at dødsfaldet ikke var naturligt.

Først efter ligsynet bliver det besluttet, om Fyns Politi ønsker, at lægerne på Retsmedicinsk Institut laver en retslægelig obduktion.  Er der et skyldsspørgsmål, som skal afklares i forbindelse med dødsfaldet, skal der være obduktion. Det fastslår loven.

Hvilken afdeling hos politiet, der står for efterforskningen af drengens død, ønsker kommunikationsrådgiveren heller ikke at oplyse. Kun at der ikke er polititeknikere til stede på ulykkesstedet på nuværende tidspunkt.

Annonce

Står sammen

Kort tid efter det blev offentliggjort, at den treårige dreng var afgået ved døden, kunne borgmester Kenneth Muhs (V) udtrykke sin dybeste medfølelse, men også lokalsamfundet viser nu medfølelse over for familien.

En privatperson fra Ullerslev har valgt at starte en indsamling til fordel for familien til den afdøde dreng.

På blot 12 timer lykkedes det vedkommende at samle 1500 kroner ind, som overføres direkte til familien.

Indsamleren har dog ikke ønsket at give en kommentar til Fyens Stiftstidende om, hvorfor vedkommende valgte at lave en indsamling til familien.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Store mængder af mønter, skibsnagler og våben fra vikingetiden fundet på Ærø: - Det er helt exceptionelt!

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Sport

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Sport For abonnenter

Søndagsnavne - med eks-GOG'er Emil Jakobsen, Michael Outzen, der sætter ord på tragisk hændelse, og B1909-general i comeback

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Annonce