Annonce
Faaborg-Midtfyn

Kommunen tog ikke stemmesedler med på valgoffensiv: Bjarne fik ikke lov at stemme til Ældrerådet

Hvis man vil brevstemme til ældrerådsvalget, så skal det foregå på Borgerservice i enten Ringe eller Faaborg. Foto: Kim Haugaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Mobile afstemningssteder skal give en højere valgdeltagelse, men kommunen havde ikke stemmesedler til alle tre valg. Vil man brevstemme til ældrerådsvalget, kan det kun ske på Borgerservice.

Allested-Vejle: Faaborg-Midtfyn Kommune gør det vanskeligere at brevstemme til Ældrerådet, end det er til kommunal- og regionsvalget. Det måtte blandt andre 79-årige Bjarne Hougaard Rasmussen sande, da han onsdag dukkede op ved kommunens mobile brevstemmested ved Allested-Vejle Fritidscenter.

Kommunen havde kun stemmesedler med til kommunal- og regionsvalget - men ikke til ældrerådsvalget, der finder sted samtidig. Kommunens offensiv for at højne valgdeltagelsen gælder nemlig ikke Ældrerådet.

- Det er under al kritik. Vi har kun én mulighed hvert fjerde år for at stemme til Ældrerådet, siger Bjarne Hougaard Rasmussen.

Annonce
Bjarne Hougaard Rasmussen ville have brevstemt til ældrerådsvalget ved et mobilt brevstemmested. Det var ikke muligt. Det kan kun lade sig gøre på Borgerservice. Foto: Privatfoto

Demokratiets festdag

For Bjarne Hougaard Rasmussen er valgdagen en festdag for demokratiet, og den ville han i år tage forskud på ved at brevstemme, da muligheden bød sig. Han fortæller om forløbet på det mobile afstemningssted:

- Da jeg have legitimeret mig, fik jeg udlevet to stemmesedler, en til kommunalvalget og en til regionsrådsvalget.

Sidste gang (red. i 2017) var det også sådan, at brevstemmer til Ældrerådet skulle afgives på Borgerservice. De har vi ikke set nogen anledning til at ændre

Tina Bernsdorf Jungsfeldt, chefkonsulent for Valgsekretariatet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Udleveringen af stemmesedlerne undrede ham dog:

- Da jeg er over 60, kan jeg også stemme til Ældrerådet. Så jeg spurgte, om jeg måtte få en stemmeseddel til det. Det kunne jeg ikke, for de havde dem ikke med, fortæller Bjarne Hougaard Rasmussen.

- Jeg er forbløffet over, at man ikke har det absolut vigtigste for valghandlingen, uddyber han.

Annonce

Ikke helt tilfreds

Det er ikke kun Bjarne Hougaard Rasmussen, som har oplevet problemer med at brevstemme til Ældrerådet. Avisen har tidligere bragt et læserbrev fra Kim Laue Christensen, medlem af og kandidat til Ældrerådet, som fortalte, at man på Borgerservice kun får en stemmeseddel til ældrerådsvalget, hvis man beder om det, og på biblioteket, hvor man også kan brevstemme,  kan man ikke stemme til Ældrerådet.

Ældrerådsmedlem og tidligere valgchef i Faaborg-Midtfyn Kommune, Palle Bjerre, deler bekymringerne:

- Vi i Ældrerådet er ikke helt tilfredse. Det burde være muligt at stemme til ældrerådsvalget på lige fod med kommunal- og regionsrådsvalget. Stemmesedlerne burde være med hos de mobile brevstemmesteder, siger han.

Annonce

Det skal gøres på Borgerservice

Der er dog en logisk forklaring på, hvorfor stemmesedlerne ikke var med det mobile brevstemmested. Det forklarer chefkonsulent i Valgsekretariatet Tina Bernsdorf Jungfeldt:

- Det har ikke været meningen, at de skulle med. Hvis man vil brevstemme til Ældrerådet, så skal det gøres på Borgerservice. Det er heller ikke muligt at brevstemme til ældrerådet på bibliotekerne.

- Det står også på kommunens hjemmeside, at det skal foregå således, uddyber hun.

- Hvorfor har I som kommune valgt, at man ikke kan stemme til Ældrerådet i de mobile brevstemmesteder?

- Det er vigtigt at understrege, at det er to separate valg. Sidste gang (i 2017, red.) var det også sådan, at brevstemmer til Ældrerådet skulle afgives på Borgerservice. De har vi ikke set nogen anledning til at ændre, forklarer Tina Bernsdorf Jungfeldt.

- Grunden til, at vi har haft de mobile brevstemmesteder i år, er, vi har fået penge fra en statslig pulje. Brevstemmestederne skal bruges til at højne valgdeltagelsen til kommunalvalget, uddyber chefkonsulenten.

Der er muligt at afgive brevstemme hos Borgerservice til alle tre valg indtil fredag den 12. november klokken 16.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Landsretten knuste forældres håb om at få dødssyg søn hjem i hans sidste tid: Må kun besøge ham tre gange om ugen

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Erfaringer fra Svendborg Sygehus skal nu udbredes: - Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus

Ærø For abonnenter

Borgmester i debut, knipsende konservativ og coronasyg politiker: Den nye kommunalbestyrelses første møde forløb i fuld fart

Langeland

Debat: Medarbejder- og borgerinddragelsedagsordenen

Svendborg

Lørdagens coronatal: Rekordhøje smittetal på Sydfyn

Jens Jensen har stemt på 'Tulle' én gang: - Det var, fordi han havde hjulpet mig med at tage vasketøjet ned

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Anti-vaccine-skilte ulovlige: Nu sendes kommunale vejfolk på sagen

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Navne For abonnenter

Dødsfald: Søren Peder var først fodermester, men endte som bedemand

Svendborg For abonnenter

Giftstoffer ved at blive fjernet: Hundstrup Borgerforening spiller Filippahuset på banen som vuggestue

Den afgående formand: DF's nekrolog bliver gjort til skamme

Faaborg-Midtfyn

Christina sad på ambassaden i Beijing og savnede Svanninge: Corona fik familien til flytte hjem til bakkerne

Søsiden For abonnenter

Mølle-Maries lystjagt har sat sejl gennem tre århundreder

Langeland

Klumme: Rudkøbing er sluppet nådigt

Annonce