Annonce
Erhverv

Kommunen er trivsels-sponsor: Tag i biografen eller svømmehallen med klassen

En tur i biografen med klassen, er et af de forslag, som er præsenteret i et katalog, der skal genskabe trivslen blandt børn og unge. Arkivfoto: Anne Bæk
Et klippekort til aktiviteter i hver klasse er en af de modeller, der skal få glæden tilbage i klasseværelset efter ugevis med skærmundervisning.

Svendborg: Vil I en tur i svømmehallen, i bowlingcentret eller i biografen? Eller vil I hellere holde en klassefest med burgere til alle eller en tur med hele klassen til en GOG-kamp i Gudme?

Det er nogle af de valg, som alle klasser på skolerne i Svendborg sandsynligvis kommer til at stå overfor, når de skal tilbage i trivselsmæssig topform, og det sker med kommunen som sponsor.

Politikerne har fået forelagt et katalog med aktiviteter for mellem 800.000-900.000 kroner, der er målrettet til børn i dagplejegrupper, daginstitutioner og i folkeskoler.

Annonce

Nu er kataloget sendt ud til de politiske udvalg til åben diskussion, og borgmester Bo Hansen (S) håber, at det resulterer i endnu flere input og ideer.

- Jeg kan godt være bekymret for, hvad sker der, når børn har siddet hjemme foran skærmen så længe, og jeg tror, der venter kommunen en stor opgave. Derfor forsøger vi at skubbe noget socialt i gang, så børn kan blive kickstartet i en eller anden form for et fællesskab, siger han.

Ældre er ikke glemt

De ældre er ikke nævnt i det poliske oplæg, men de er ikke glemt, forsikrer borgmesteren, der nu sender sagen til behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

- Vi har også fokus på, hvad der kan skabe liv for ældre efter en større nedlukning, siger han.

Kataloget

Elevrådet på hver skole får penge til aktiviteter, der styrker fællesskab og trivsel på skolen. Det kan være en skolefest, bolde, legeredskaber, en koncert, en teaterforestilling, fælles idrætsaktiviteter eller cirkus. Udgift: 190.000 kroner.

Alle klasser får et klippekort til to fælles aktiviteter – eksempelvis en tur i svømmehallen, bowlinghallen eller biografen. Udgift: 40-50 kroner pr. elev pr. aktivitet. Budget: 420.000–520.000 kroner.

På dagtilbudsområdet foreslås det, at hvert børnehus og dagplejegruppe får 5000 kroner til en særlig aktivitet - for eksempel en udflugt, et besøg af en kunstner eller en musiker. Budget: 200.000 kroner.

Venstres borgmesterkandidat Mette Kristensen støtter forslaget om lokale hjælpepakker, men hun vil også have undersøgt, om der er penge på vej til kommunerne fra Christiansborg. Sidste år sendte kommunen også trivsels-penge i omløb, og samtidig kom der penge fra staten.

- Det betød, at vi sad i Børne- og Ungeudvalget i juni og dårligt vidste, hvad vi skulle bruge pengene til. Det er der ingen grund til at gentage, siger Mette Kristensen.

Det er planen, at sagen om de kommunale hjælpepakker og fordelingen af penge skal færdigbehandles på et møde i Økonomiudvalget 20. april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Klar til at finde den store kædesav frem: Venstre vil fjerne øverste etage fra Rubberton-byggeri

Annonce