Annonce
Danmark

Kommune tilbyder kriminelle 15.000 kroner og gratis husleje: Nu kræver DF handling

Her ses opslaget, der er hængt op i en række opgange i Odense over weekenden. Opslaget fremstår som et slagtilbud til beboere, der er dømt for kriminalitet i 2019. I så fald kan man få penge til flytningen fra Odense Kommune og gratis husleje og indskud fra tre boligselskaber. Foto: Nils Svalebøg-
Dansk Folkeparti har bedt boligministeren samle partierne bag ghettopakken for at diskutere, hvordan man kan undgå, at kommuner belønner kriminelle for at undgå, at boligområder skal rives ned. Sagen er endt på ministerens bord, efter Odense Kommune har tilbudt gratis husleje og dækning af flytteomkostninger for at få kriminelle til at flytte ud af ghettoområde.

Ghetto: 14 dages fri husleje, gratis flytninger og dækning af udgifter til flytningen på op til 15.000 kroner. Sådan lyder tilbuddet til beboere i de almene boliger i Riisingparken, Påskeløkken, Smedeløkken og Solbakken i Odense. Hvis man vel at mærke er kriminel.

Odense Kommune og tre boligselskaber, som står bag tilbuddet, vil gøre alt, der står i deres magt, for at sikre, at kriminelle flytter fra området med knap 1400 beboere, så de kriminelle ikke kommer til at tælle med i en afgørende opgørelse over antallet af kriminelle i boligområdet. For hvis ingen kriminelle flytter fra området, risikerer det at blive defineret som ”hård ghetto”. Og det kan i sidste ende føre til, at op imod 60 procent af boligerne skal omdannes, sælges eller rives ned på grund af ghettopakken.

Helt konkret tilbyder kommunen og boligforeningerne AB, Civica og Odense Boligselskab at bruge skattekroner på at betale flytteomkostninger, 14 dages fri husleje i en almen bolig, og op mod 15.000 kroner i dokumenterede flytteomkostninger til beboere, der kan dokumentere, at de i 2019 er dømt efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer.

Men den løsning er en tand for smart, mener Dansk Folkeparti. Derfor har partiets boligordfører Mette Hjermind Dencker bedt boligminister Kaare Dybvad (S) om at samle forligspartierne bag ghettopakken, så de kan diskutere, om man kan forhindre lignende tiltag.

- Vi må finde en løsning. Åbenbart er det juridisk muligt at gøre det med de her feberredninger, og det må vi komme væk fra, siger Mette Hjermind Dencker.

Annonce

Sagen kort

De såkaldte ghettokriterier afgør, hvorvidt et alment boligområde bliver kategoriseret som ghetto. Har et område stået på listen i fire år i træk, ender det som en såkaldt "hård ghetto". Så er der krav om, at mindst 60 procent af boligerne enten skal rives ned, sælges eller omdannes til andre boligformer.

Den situation risikerer Risingområdet at stå i til næste år, og det vil tvinge en større del af de 1342 beboere til at flytte samt betyde udgifter for et trecifret millionbeløb. Derfor har boligforeninger og kommunen sat en slutspurt ind for at få ændret forholdene, inden det er for sent.

Området er på ghettolisten, fordi der bor mere end 1000 i området og andelen af indvandrere og efterkommere er over 50 pct. Derudover opfylder man tre ud af fire kriterier: For mange er uden for arbejdsmarkedet, for mange har fået en dom for at have overtrådt enten straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Og endelig har for mange beboere mellem 30 og 69 år kun en grundskoleuddannelse. Men fordi Risingområdet ikke er så stort, er det forholdsvis få mennesker med de "forkerte" karakteristika, der skal flytte, for at området ændrer status.

Derfor har boligselskaberne indført særlige udlejningsregler for at prøve at ændre på forholdene, men området er populært, så ikke mange flytter. Men hvis man har en ren straffeattest, en ungdomsuddannelse som minimum, er selvforsørgende og har en indtægt af en vis størrelse, får man fortrinsret til ledige boliger.

Derudover har kommunens kontrolenhed undersøgt, om der bor folk ulovligt i området på en såkaldt co-adresse, og boligselskaberne har haft folk til at gå fra dør til dør for at finde beboere, der har en højere uddannelse med sig fra udlandet, som bare ikke er blevet godkendt i Danmark endnu.

Tallene for antallet af beboere med ikke vestlig baggrund og uddannelsesniveau trækkes 11 måneder inden ghettolisten offentliggøres. Tallene for beskæftigelse, indkomst og kriminalitet beregnes som et gennemsnit af de seneste to år. Den ghettoliste, som offentliggøres 1. december 2019, bruger således tal fra 2017 og 2018.

Gaveregn

Hun har ikke selv noget konkret bud på, hvordan man kan undgå, at andre kommuner og boligselskaber benytter samme løsning. Men noget skal der gøres, mener hun.

- Det kan ikke passe, at når man er tæt på at ramme det rigtige antal kriminelle, så skal man lade en gaveregn regne ned over de kriminelle. Jeg blev utrolig provokeret af opslagene fra Odense, siger hun.

Også Venstres boligordfører Heidi Bank kritiserer tilbuddet fra Odense Kommune.

- Det er ærgerligt, at det er det her signal, man vælger at sende, siger ordføreren, der mener, at Odense Kommune risikerer at flytte udfordringerne med kriminelle til andre områder og mener, at det sender et dårligt signal til særligt børn og unge, at man tilbyder kriminelle flyttehjælp.

SF forstår kommunen

I Odense Kommune er der opbakning fra byrådets partier til beslutningen om at tilbyde de kriminelle en gratis flytning betalt af skattekroner. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) forklarede onsdag i Fyens Stiftstidende, at kommunen gør det i nødværge. Målet er at få 10-12 kriminelle til at flytte fra området.

- Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om, at vi belønner kriminelle på denne her måde. Men det handler jo om, at vi med et relativt beskedent beløb kan undgå at skulle bruge et trecifret millionbeløb på at rive en masse boliger ned i et område, hvor det ikke løser noget. Det ville jo være et kæmpe ressourcespild, sagde borgmesteren til avisen.

Mens DF og V er kritiske over for Odense Kommunes slagtilbud, så er SF mere forstående. Partiets boligordfører, Kirsten Normann Andersen, synes kun, at det er et problem, hvis de kriminelle fik penge, der ikke dokumenteret gik til en flytning.

- Jeg synes ikke, man belønner de kriminelle. Hvis de havde været førtidspensionister, og man skulle have færre af dem, så havde man gjort det samme. Det handler om at lave spredning af kriminelle i området, siger hun.

Hun mener mest af alt, at sagen er et udtryk for, at dele af ghettopakken bør ændres. Hun peger eksempelvis på, at ghettolisten, der offentliggøres 1. december 2020, er baseret på tal fra 31. december 2019, og at de tal først bør trækkes senere. Derudover mener hun, at grænserne for, hvornår der er tale om en hård ghetto bør være mindre stringente.

- Kriterierne bør være mere fintmaskede, så vi også kan lave håndholdte indsatser, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Hvis det eksempelvis er tale om færdselsforseelser kunne man måske se gennem fingre med det, modsat hvis der er tale om røveri, salg af stoffer eller tyveri, siger hun.

Boligordfører Mette Hjermind Dencker (DF) vil have minister til at indkalde til møde for at drøfte sagen, hvor Odense Kommune tilbyde flyttehjælp til kriminelle for at få dem ud af boligområde, der risikerer at blive kategoriseret som en hård ghetto. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

V afviser krav om elastik

Hverken Venstre eller DF mener dog, at der er brug for mere elastik i kriterierne for, hvornår der er tale om en hård ghetto.

- Jeg synes, der er elastik nok. Man ser jo ikke bare på et enkelt år. Man ser på en sammenhængende periode og på flere kriterier. Et eller andet sted må man lægge snittet, mener Heidi Bank.

Mette Hjermind Dencker synes heller ikke, at kravene er for stramme. Men hun vedkender, at hun forstår, at kommunen gør, hvad de kan for at undgå at bruge et trecifret millionbeløb på at nedrive boliger.

- Jeg kan godt se det fra deres side af. At nu har de pludselig travlt med at undgå at komme på ghettolisten. Men moralsk er det ikke okay, at man gør det på en måde, hvor man belønner de kriminelle indvandrere, siger hun.

Boligminister Kaare Dybvad (S) ønsker ikke at kommentere sagen.

Det er ikke første gang boligselskaber er gået drastisk til værks for at styre uden om ghetto-listen. I 2018 besluttede Brabrand Boligforening i Skovgårdsparken i Gellerup i Aarhus at tilbyde 10 personer på overførselsindkomst op mod 50.000 kroner i flyttehjælp.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Annonce