Annonce
Svendborg

Kommunalvalg: Radikale opstiller to partihoppere

Hanne Ringgaard Møller er byrådsmedlem for Radikale Venstre og står som nummer et på partiets opstillingsliste, der nu er blevet offentliggjort. Foto: Katrine Becher Damkjær
Radikale Venstre i Svendborgs spidskandidat og nuværende medlem af byrådet Hanne Ringgaard Møller jubler over sin 15 mands og kvinders store kandidatliste.

Svendborg: Når Radikale Venstre går til valg i efteråret bliver det med en liste på 15 navne, hvoraf de to af dem er kommet til fra andre partier.

Hanne Ringgaard Møller er endnu engang spidskandidat, mens Steen Tinning - der i øjeblikket har en stol i byrådet - er nummer to på listen.

Mette Gregersen, der tidligere har gjort sig bemærket som medlem af Venstre og haft ambitioner om at starte et kvindekrisecenter er også at finde på listen.

Annonce

Ligesom Kurt Sorknæs, der tidligere har stillet op for Finn Olsens Svendborg Lokalliste.

Han har i flere år også været formand i LAG SØM, men gav sidste år den formandspost videre.

Hanne Ringgaard Møller er godt tilfreds:

- Det er en anden gruppe denne gang, som på en eller anden måde vil noget mere, end vi plejer, siger hun og fortsætter:

- Der er fire nye, meget aktive kandidater: Karen Margrethe Jensen, Mette Gregersen, Majbritt Kjærulff og den unge Teddy Stafsen, siger hun og giver udtryk for, at hun med det hold ser frem mod kommunalvalget med optimisme.

- Ja, jeg befinder mig faktisk rigtig godt med den gruppe, og det står jo noget i kontrast til Radikale Venstre i det landspolitiske.

Radikale Venstres opstillingsliste

1.Hanne Ringgaard Møller

2.Steen Tinning

3.Allan Østergaard

4.Karen Margrethe Jensen

5.Mette Gregersen

6.Teddy Stafsen

7.Majbritt Kjærulff

8.Carol Tornow

9.Merete Visbjerg

10.Preben Gammelmark

11.Kristina Siig

12.Bjarne Laustsen

13.Kristian Møller

14.Kurt Sorknæs

15.Svend Erik Hansen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Dispensationer i stride strømme

Annonce