Annonce
Ærø

Kommentar: Ny kampagne skal få indbyggertal for Ærø over 6000

Anders C. Østerby, lokalredaktør.

Ærøboerne bliver færre og færre. 1. januar 2000 var der 7392 indbyggere i kommunen, og siden er befolkningstallet dalet støt og roligt. 1. oktober i år faldt det for første gang til under 6000. Det er Ærøs største udfordring nu og i de kommende år at få vendt den udvikling, hvis Ærø skal blive ved med at være det, Ærø er i dag.

Derfor sætter Fyns Amts Avis i en ny kampagne fokus på bosætning. Målet er, at vi et år senere, den 1. oktober 2020, igen er over 6000 indbyggere på Ærø.

Ærø er som så mange kommuner uden for de større byer udfordret af en befolkningssammensætning med mange ældre. De tal, som kommunen offentliggør hver måned, viser, at der hver måned dør langt flere, end der bliver født. Derfor skal den manko opvejes af, at mange vælger at flytte til, og samtidig skal der være færre, der flytter fra øen igen, for at det samlet ender med et plus.

Regnestykket er simpelt, men det er øvelsen bestemt ikke. For Ærø kæmper mod nogle helt uundgåelige bespænd. Først og fremmest er det, der er charmen, også en barriere: At vi er på en ø, som man kun kan komme til og fra med færge. Dernæst er der ikke uanede muligheder, når det kommer til job. Så selv om der er mange, der føler sig fristet af ø-livet, skal der noget til for at tage springet.

Vi kommer i kampagnen ikke til at male et rosenrødt billede af livet på Ærø. For selvfølgelig er der negative sider ved at bo på en ø, ligesom der er positive. Vi vil derfor pege på både udfordringer og mulige løsninger. Vi vil give inspiration og høre om de erfaringer, folk har gjort sig. Vi vil tale med både tilflyttere om, hvorfor de er flyttet til, og med nogle, der vælger at flytte igen. Vi vil se på infrastruktur, pendlervilkår og boligmarkedet, og vi vil tale med virksomheder om, hvordan de kan tiltrække arbejdskraft.

Vi skal hele vejen rundt, og du må meget gerne bidrage. Hvad ville du gøre, hvis du skulle overbevise en bekendt om at bosætte sig på Ærø? Og hvad synes du konkret, man bør gøre for at vende udviklingen? Kom med dine ideer, og hold dig endelig ikke tilbage, det må gerne være vilde idéer. Send dem til redaktionen på aeroe@faa.dk - jo flere, der bidrager, des større er chancen for at nå målet: + 6000.

Annonce
Vi skal hele vejen rundt, og du må meget gerne bidrage. Hvad ville du gøre, hvis du skulle overbevise flere om at bosætte sig på Ærø? Og hvad synes du konkret, hvad man bør gøre for at vende udviklingen?
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Vigtig GOG-gevinst mod arvefjender

112

For 11. gang: Indbrud i bil i Svendborg

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et slidt toilet bliver aldrig retro

Mode har alle dage hentet inspiration fra fortiden. Og når ting bliver retro, bliver de spændende. Det, der var kikset for et par år siden, bliver pludselig smart og eftertragtet. Møbler i teaktræ og palisander har været i høj kurs, de gamle Lyngbyvaser er blevet solgt til ganske pæne beløb, gult og orange tøj vendte tilbage til tøjforretningerne og endda batikfarvning af tøj har flere gange vundet indpas. Terrassogulvet har en også overgang scoret pænt på retroskalaen. Men et gammelt skoletoilet fra 1969 med føromtalte terrassogulv bliver aldrig retro på nogensomhelst fed måde. Det forbliver, hvad det er. Og mestendels er det bare lidt ulækkert. Det lugter dårligt, også selv om det bliver gjort rent flere gange dagligt. Det gør det, fordi de mange års brug bare sætter sig i alle sprækker, og selv den mest indædte omgang knofedt kan ikke fjerne lugten og fornemmelsen af, at det er et sted, hvor hygiejnen ikke er i top. Derfor er det godt, at kommunalbestyrelsen på Ærø har besluttet, at Marstal Skole skal have 420.000 kroner til at renovere toiletter. Det rækker ikke til at toptune toiletfaciliteterne på hele skolen, men toiletterne i gården kan nu blive genstand for mere end rynkede næser og generelt ubehag. Når renoveringen er overstået, kan det måske ligefrem være, at skolens børn igen vil bruge dem uden væmmelse. Vi kan trække lidt på skuldrene over nogle slidte toiletter, men det gør noget ved trivslen, hvis vi ikke kan få os selv til at gå på toilettet. Syv timer kan blive meget lange, hvis et toiletbesøg trænger sig på, og man ikke kan få sig selv til at træde af på naturens vegne. Nu kan Marstal Skole komme et pænt stykke ad vejen, men helt i mål kommer skolen ikke. Beløbet dækker kun lidt over halvdelen af det økonomiske behov, skolen har. Derfor må opfordringen med det samme lyde, at kommunalbestyrelsen ikke glemmer eller nedprioriterer dette behov, når der skal lægges budget næste år. Børns trivsel har afgørende betydning for deres evne til at lære. Og vi kan nå et godt stykke vej, hvis vi sørger for acceptable rammer. Ingen taler om højteknologiske japanske toiletter eller bare noget, der minder om det. Det skal bare være et sted, eleverne ikke ækles ved at bruge i løbet af skoledagen. Kan vi sørge for det, så øges trivslen blandt eleverne også. Jovist, det koster penge, og andre ting må nedprioriteres. Den slags er ikke nemt, når man kigger på, hvad der er at gøre godt med på Ærø. Derfor må der også lettes på hatten, når politikerne, mens sparekrav tårner sig op, holder hovedet koldt og prioriterer børns trivsel.

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Annonce