Annonce
Ærø

Kommentar: Ærøs turistchef har misforstået sin opgave

Anders C. Østerby, lokalredaktørBylinebillede.

Når ugebrevet fra Ærøs turist- og erhvervsdirektør, Chris Hammeken, tikker ind i indbakken, kan man sædvanligvis læse om spændende begivenheder, omtale af Ærø i medierne eller lovprisninger af ærøske herligheder.

Nyhedsbrevet i fredags var anderledes. Turistchefen brugte hele sit nyhedsbrev eller mere end 1000 ord på at kritisere Fyns Amts Avis’ artikler om den kritik, som to tidligere ansatte havde rejst af Marstal Søfartsmuseum.

Enhver er i sin gode ret til at kritisere vores journalistik, og vi tager gerne imod kritik og står på mål på vores journalistik – også i denne sag.

Men når kritikken kommer i et officielt nyhedsbrev fra hele øens kommunalt støttede turist- og erhvervsforening, må man for det første forvente et noget bedre kendskab til journalistik, end turistchefen udviser.

Lad mig blot give to eksempler. Turistchefen skriver: "Hvis nyhedskriteriet på FAA’s alene er, at hvis minimum to medarbejdere er utilfredse med noget, så trykker vi historien, ja så er det mangelfuld kritisk journalistik."

For at svare kort: Når to ansatte har sendt en udførlig, officiel klage til en offentlig tilsynsmyndighed, så er det selvfølgelig en relevant historie. Vi ville svigte vores opgave som lokalmedie fuldstændigt, hvis vi bare lukkede øjnene, som turistchefen antyder, at vi skulle have gjort.

Turistchefen skriver også, at historien om besøgstallet på museet var ”for tynd til at gå i trykken”, fordi to eksperter ikke er enige i, at der er tale om manipulation. Men de to eksperter er samtidig kritiske over for metoden, fordi der efter deres mening er alt for meget fokus på besøgstal, som ikke siger noget om kvaliteten af et museum, og fordi museer netop af den grund har en interesse i at være optimistiske, når de skønner, hvor mange besøgende der har været. En interessant diskussion, som er affødt af de to tidligere ansattes kritik, og som man ikke kan have, hvis man tier kritikken ihjel. Lad os da få det frem i det åbne, så vi kan diskutere på et oplyst grundlag i stedet for på rygtebasis.

Men for det andet må man spørge, om det overhovedet er en turist- og erhvervsdirektørs rolle at kritisere et medie for dækningen af et hans medlemmer. Det mener jeg ikke, det er.

En turistchefs fornemste opgave er først og fremmest at sælge øen udadtil som et spændende sted at besøge. Og en erhvervschefs rolle er at støtte op om og udvikle det lokale erhvervsliv. Som der står i vedtægterne for Ærø Turist- og Erhvervsforening:

”Foreningens formål er at fremme turisme- og erhvervsudviklingen på Ærø ved at udnytte fælles økonomiske og faglige ressourcer til markedsføring samt fortsat innovation, vækst, bosætning og beskæftigelse på Ærø.”

Det er selvfølgelig nemt for turistchefen at lægge sig i slipstrømmen på den store forfatter Carsten Jensens kronik, som var et langt forsvar for søfartsmuseet. Spørgsmålet er bare, hvad han får ud af det, andet end nogle billige point fra dem, der allerede er overbeviste. Det er som at slå en åben dør ind.

En turistchef skal være samlende og tale på vegne af alle medlemmer. Det gør han ikke her. I stedet lukker han øjnene i en misforstået støtte til det bestående. Det fremmer ikke nogen udvikling. Tværtimod risikerer han at ekskludere og splitte og dermed skade sammenhængskraften på øen. Dét er på ingen måder hans opgave.

Annonce
Men når kritikken kommer i et officielt nyhedsbrev fra hele øens kommunalt støttede turist- og erhvervsforening, må man for det første forvente et noget bedre kendskab til journalistik, end turistchefen udviser.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykkelig afslutning på Hamed Rezaiis sag

Endelig fik Hamed Rezaii sit svar. Og lykkeligvis for ham var det et positivt svar. Han har langt om længe fået den opholdstilladelse, han så inderligt har ønsket sig. Det er meget, han har været igennem. Lægeerklæringer har dokumenteret, at de psykiske traumer, han har fået som følge af sin opvækst i og flugt fra Afghanistan, har medført , at han lider af posttraumatisk stress syndrom. Bedre er det ikke blevet af, at hans sagsforløb har været en knudret affære med en del afslag og meget lang ventetid. Nu er det heldigvis overstået. Svaret er nået frem til Ærø, og så er der ikke så meget at sige til, at hans hoved var så fyldt med impulser, at hans umiddelbare behov egentlig var at slukke for hjernen og bare spille Playstation, efter han først havde kaperet, hvad nyheden betød for hans liv og færden. At der så også lige sniger sig yderligere en lettere grotesk detalje ind i sagsforløbet, er på bundlinjen underordnet for Hamed Rezaii. Det vigtigste for ham må være, at han har fået lov til at blive i landet. Nu kan han koncentrere sig om at passe sit arbejde og komme videre med bearbejdningen af PTSD'en. Og naturligvis kan han arbejde videre med integrationen i det samfund, han allerede er en del af. Den groteske detalje er måske også en anelse kendetegnende for et sagsforløb, hvor tidsplanen skred, og det har knebet gevaldigt med den gode og oplysende kommunikation fra Udlændingestyrelsen til Hamed Rezaii og familien Kjelsmark, som han har boet hos, mens hans ansøgning om at få en opholdstilladelse er blevet behandlet. Sidste krølle på sagen er, at Udlændingenævnet ved en fejl ikke fik fortalt Rezaiis advokat, at ansøgningen var gået igennem. Advokaten blev blot bedt om at fremskaffe nogle boligpapirer, og derfor kom det frem, at sagen var afsluttet med et lykkeligt resultat for Hamed Rezaii. Måske er det ikke den største fejl eller den tungeste opgave i hele sagsbehandlingen, der er kikset, men det er trods alt en ret vigtig oplysning, der ikke er blevet givet videre til først Hamed Rezaiis advokat og siden hovedpersonen selv. I sig selv behøver det ikke give meget røde ører. Fejlen har trods alt ikke alvorlige konsekvenser for sagen. Men samlet set, har sagsforløbet ikke været kønt. Set med positive øjne kan det slås fast, at der er lavet en sagshåndtering, der på nogle felter kan danne skole for, hvordan tingene ikke skal gøres. Adskillige små og store fodfejl undervejs har sat Hamed Rezaii under et unødigt mentalt pres, og det vil da være prisværdigt, hvis den slags fejl kan undgås i fremtiden. Han er jo ikke det eneste menneske, der befinder sig i en yderst sårbar position, hvor små administrative fodfejl kan få store menneskelige konsekvenser.

Annonce