Annonce
Fyn

Komfortabel sejr i ligaen - Odense Håndbold fløj hen over Silkeborg-Voel i Søhøjlandet

Nycke Groot - til venstre - og Kamilla Larsen er nogle af de stærke kort i forsvaret hos Odense Håndbold, der scorede en komfortabel sejr i Silkeborg. Her ses duoen i aktion for nylig mod Ajax. Nu tælles der ned til søndagens Champions League-brag i Sydbank Arena mod det stærke franske hold Brest. Foto: Michael Bager
Efter en storsejr i ligaen ude over Silkeborg-Voel kan Odense Håndbold nu for alvor tælle ned til søndagens brag hjemme i Champions League mod franske Brest.
Annonce

HÅNDBOLD: Odense Håndbold var kun lige netop kommet hjem fra udflugten til Kroatien og storsejren i Champions League, før holdet trillede i den anden retning til en ligakamp mod Silkeborg-Voel.

Det unge og normalt hurtige hjemmehold har før voldt Odense Håndbold visse problemer,  men denne aften tromlede gæsterne sig hurtigt klart i front.

Det blev hurtigt 3-0 på en indledende scoring af venstrefløjen Freja Cohrt, før Ayaka Ikehara tog fat, og det var vigtigt for fløjene, som havde visse problemer i forrige ligakamp mod Herning-Ikast - i den kamp, som blev spillet i Otterup på grund af Denmark Open-turneringen i Odense Idrætshal.

Men specielt den hurtige Helena Elver tog over og scorede flere gange før pausen, hvor også Nycke Groot markerede sig tydeligt, og når også Mie Højlund er på banen, har modstanderne ofte nogle gevaldige udfordringer med at følge de hurtige fodskifter og det skarpe blik for gennembruddene hos Odense Håndbold-trioen.

Annonce

La Cours mål

Det blev 14-6 til Odense Håndbold, inden Anne Cecilie de lc Cour nettede til 15-7, og la Cour sluses mere og mere ind på holdet i visse faser, så træner Ulrik Kirkely får endnu flere specialvåben at arbejde med.

Ved pausen stod det hele 18-7 til Odense Håndbold, og Mie Højlund øgede straks inde i 2. halvleg.

To fejlafleveringer af Nycke Groot betød ikke det store på en aften, hvor træneren kunne vælge at bruge af hele truppen.

Hårdt skydende Lois Abbingh fik brændt et straffekast, inden duoen Helena Elver og Mie Højlund igen præsterede et par scoringer.

Annonce

Uafgjort i Esbjerg

Silkeborg-Voel havde for en uge siden trods alt spillet uafgjort hos Team Esbjerg og dermed tildelt mesteren sæsonens først point-tab, så de klare cifre til Odense Håndbold var ingen måde givet på forhånd.

Alene ved et kig på holdkortet kunne man konstatere den skræmmende bredde hos Odense Håndbold i forhold til hjemmeholdet, og den har i hvert fald på det seneste fået lov til at blive brugt, nu hvor kampene nærmest snubler oven i hinanden.


Silkeborg-Voel havde for en uge siden trods alt spillet uafgjort hos Team Esbjerg og dermed tildelt mesteren sæsonens først point-tab, så de klare cifre til Odense Håndbold var ingen måde givet på forhånd

Sport Fyn om Silkeborg-Voel


Odense Håndbold-direktør Lars Peter Hermansen har til tider argumenteret for, at ligaen skulle afvikles med et par færre hold, så man eksempelvis spillede med 12 klubber, for med grundspil, slutspil, europæiske kampe og pokalturnering - ud over slutrunderne - bliver det hurtigt til et massivt kampprogram.

Annonce

Aambakk i front

Men det generede ikke de orangetrøjede denne aften, hvor transporten trods alt var til at overskue.

I slutfasen smed højrehånden Malene Aambakk et par mål ind, og Tess Wester afløste med et par redninger Althea Reinhardt i buret, og alene den duo har på det seneste været gift for modstanderne.

Stregen Sara Hald sluttede scoringen til 28-18 efter indspil fra Abbingh, og det var et passende punktum på udflugten til det midtjyske.

Odense Håndbold har nu vundet otte af ni kampe i ligaen - eneste nederlag var i premieren hjemme mod Team Esbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Borgmester til de ærøske forbrugere: Hvis du handler lokalt i dag, vil butikken også være der i morgen

Annonce