Tåsinge: Mandag eftermiddag er der mulighed for både at møde den nye ejer af Valdemars Slot, få en rundvisning på det historiske slot og høre om planerne for fremtiden.
Det er den nye ejer, Louise Albinus, som har taget initiativ til arrangementet, der begynder klokken 15 og løber til cirka klokken 17. Her vil værtinden indledningsvist holde et oplæg om slottets fremtid, hvorefter chefredaktør på Fyns Amts Avis, Rikke Bekker, er moderator for en snak mellem slotsejeren og de sikkert nysgerrige gæster.
Siden får interesserede lov til at begive sig rundt på det nu tomme slot til en rundvisning.
Seancen på Valdemars Slot er primært forbeholdt naboer og lokalbefolkningen. Fyns Amts Avis har dog fået mulighed for at invitere 30 abonnenter med. Pladser skal bookes via avisfordele.dk.