Annonce
Faaborg-Midtfyn

Kom bag om lysfesten: 20-årige Rasmus lod hele Ringe se juletræet blive tændt

Tadaaa! 20-årige Rasmus Kirkeløkke Svane live-streamede juletræstændingen, så hele Midtfyn kunne se med, da træet blev lyst op. Foto: Ane Johansen
Rasmus Kirkeløkke Svane fra Midtfyn stod bag livesendingen på Ringe Handelsstandsforenings Facebook-side, hvor flere hundrede fulgte med, da juletræet på Kirkepladsen blev tændt.
Annonce

Ringe: Han har brugt hele eftermiddagen på at sætte udstyr op på Kirkepladsen. Resten af ugen er gået med at filme julehilsner fra byens butikker og optage sange fra Den Fynske Sangskole i Faaborg-Midtfyn.

20-årige Rasmus Kirkeløkke Svane, som står bag Svanefilm, har haft travlt med at forberede årets lysfest, som denne gang er foregået digitalt. Det skete på Ringe Handelsstandsforenings Facebook-side klokken 16.45.


Jeg ved slet ikke, hvordan det gik. For jeg har slet ikke set, hvordan det så ud på skærmen.

Rasmus Kirkeløkke Svane, Svanefilm


Flere hundrede mennesker så således med live, da nissemor (Lise Ørtved fra Spektaklet, red.) sammen med julemanden og fire dansepiger kunne tænde Ringes største juletræ efter den traditionsrige nedtælling.

Rasmus Kirkeløkke Svane havde sat al udstyr, inklusive flere kameraer og lamper, op inden showet. Foto: Ane Johansen

- Jeg ved slet ikke, hvordan det gik. For jeg har slet ikke set, hvordan det så ud på skærmen, siger Rasmus Kirkely Svane lettere forpustet, efter livesendingen er overstået, og han har lagt kameraet ned.

- Det gik skidegodt, lyder konklusionen dog prompte fra kammeraten Markus Levin Jensted, som agerede lydmand på dagens sending.

- Og hvis der skete en fejl, så var det min skyld, griner Keld Jakobsen, der også har haft en lille finger med i spillet.

Alt gik imidlertid, som det skulle. Julemanden og nissemor kom til byen, juletræet og julebelysningen i Ringe er blevet tændt, og julestemningen har nu for alvor indtaget gaderne. Dét kan selv coronaen ikke sætte en stopper for, beviste Rasmus Kirkeløkke Svane og resten af holdet fredag eftermiddag.

Julemanden og nissemor kom cyklende fra Algade på en ladcykel. Foto: Ane Johansen
Nissemor, Lise Ørtved, var vært på livesendingen. Foto: Ane Johansen
Julemanden bød nissemor op til dans. Foto: Ane Johansen
Juletræstændingen foregik live på Kirkepladsen og blev streamet på Ringe Handelsstandsforenings Facebook-side. Foto: Ane Johansen
Livesendingen blev filmet fra flere vinkler. Foto: Ane Johansen
Nissehuen skal naturligvis sidde rigtigt, inden det hele går løs. Foto: Ane Johansen
Farvel, vinkede de alle, inden livesendingen sluttede. Foto: Ane Johansen
Juletræet blev tændt fredag aften. Rasmus Kirkeløkke Svane filmede det hele. Foto: Ane Johansen
Julemanden, nissemor og fire nissepiger fra Spektaklet dansede, inden juletræet blev tændt. Foto: Ane Johansen
Julemanden, nissemor og fire nissepiger fra Spektaklet dansede, inden juletræet blev tændt. Foto: Ane Johansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce