Annonce
Faaborg-Midtfyn

Knap så genialt: Asfaltarbejde skaber ekstra kaos på trafikeret skolevej

Det trafikale kaos på Rolighedsvej er ikke blevet mindre, efter asfaltfolk gik i gang. Det skete allerede så småt onsdag morgen. Arbejdet er færdigt fredag. Foto: René Johansen

Ringe: Et større trafikkaos af skolebusser, biler og cyklende.

Det er billedet på Rolighedsvej i Ringe om morgenen, når elever skal fragtes til Ringe Friskole, Nordagerskolen, Midtfyns Gymnasium og børnehaven 1000Fryd. Institutionerne ligger alle inden for en radius af ganske få hundrede meter og betjenes alle af samme vej.

Torsdag morgen var køerne dog længere end normalt, og tålmodigheden blev sat på prøve for mange bilister i den halvmørke morgen. Her tog asfaltfolk for alvor hul på at lægge ny asfalt, og de store maskiner gjorde på ingen måde noget godt for den trafikale situation.

Ifølge Flemming Hansen fra kommunens vejafdeling er der ikke umiddelbart taget højde for mængden af trafik på vejen.

- Ikke andet end at de ikke spærrer hele vejen, for de arbejder kun i en vejbane ad gangen. Så der er stadig farbart, men det er da noget, som jeg lige vil tage hånd om i forhold til tidspunkter, forklarer Flemming Hansen.

Torsdag morgen gav asfaltarbejdet skolepatruljen fra friskolen svære vilkår. Tidligere er forældre og ansat blevet varskoet gennem institutionerne, men det er ikke sket denne gang.

- Det er lagt ud til asfaltøren at informere, men jeg vil som sagt tage fat i dem, bemærker Flemming Hansen.

Der er tale om en såkaldt rendeforsejling efter fjernvarmearbejde, som bliver lavet. Efterfølgende bliver der trukket et lag over hele vejen. Arbejdet skal være færdigt fredag, så det gælder om at være opmærksom fredag morgen.

Annonce
Det trafikale kaos på Rolighedsvej er ikke blevet mindre, efter asfaltfolk gik i gang. Det skete allerede så småt onsdag morgen. Arbejdet er færdigt fredag. Foto: René Johansen
Det er på hele Rolighedsvej, at der arbejdes. Foto: René Johansen
Det trafikale kaos på Rolighedsvej er ikke blevet mindre, efter asfaltfolk gik i gang. Det skete allerede så småt onsdag morgen. Arbejdet er færdigt fredag. Foto: René Johansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce