Annonce
Langeland

Knallert blev fikset til at køre for stærkt: Stoppet af politiet i Rudkøbing

Den unge mand får en bøde på 6000 kroner, der kan forvandles til fængsel i 10 dage, hvis han ikke kan eller vil betale. Arkivfoto.

RUDKØBING: En 18-årig mand har fået konfiskeret sin knallert i forbindelse med en retssag i Svendborg. Desuden har han fået en bøde på 6000 kroner, der kan forvandles til fængsel i 10 dage, hvis han ikke kan eller vil betale. Bøden er lavere end normalt på grund af hans unge alder.

Der er tale om en knallert-45 eller en stor knallert. Politiet traf den 18-årige på p-pladsen i Grønnegården i Rudkøbing 22. maj sidste år. Han havde intet kørekort, og knallerten var hverken indregistreret eller forsynet med en nummerplade. Til gengæld var der foretaget ændringer af motoren, så knallerten kunne køre op til 69 kilometer i timen mod de lovlige 45 kilometer i timen, nævnes det i dommen.

Den 18-årige bar ikke styrhjelm. Han er tidligere frakendt retten til at køre lille knallert i tre år. /milo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce