Annonce
Navne

Klummeskribent: Togforsinkelser lokkede gymnasieelev til tasterne

Nikolaj Wied Nellemann har skrevet en klumme om fortrædelighederne på Svendborgbanen. Privatfoto
Nikolaj Wied Nellemann bor lige uden for Stenstrup, og skal dagligt køre med Svendborgbanen, fordi han går på Svendborg Gymnasium. Togproblemer får ham dog ofte til at finde andre løsninger.

Nikolaj Wied Nellemann ville egentlig ønske, at han ikke behøvede at tage brokkasketten på i dagens Unge Stemmer-klumme, men han undrer sig så meget over, at det endnu ikke er lykkedes DSB at leve op til deres eget motto om at levere gode tog til alle. Derfor faldt det ham også helt naturligt at skrive om Svendborgbanen, da han skulle skrive dagens klumme.

- Jeg skal bruge toget hver dag, når jeg skal til gymnasiet, og det er bare ærgerligt at få fravær, fordi toget er forsinket, siger han.

Han har derfor også nogle gange taget toget lidt tidligere for at undgå en anmærkning i den sorte bog, men han synes ikke, det har været en holdbar løsning.

- Jamen, jeg har jo også afleveringer, jeg skal have lavet, og jeg vil også gerne have noget søvn. Men ja, selvfølgelig kan jeg tage toget lidt tidligere, hvis jeg vil være sikker. Jeg synes bare ikke, det burde være nødvendigt, siger Nikolaj Wied Nellemann, der derfor er begyndt at ty til en anden transportform, når muligheden byder sig.

- Jeg låner nogle gange min farfars bil. Det er meget nemmere, men egentlig ville jeg hellere tage toget. Det er også bedre for miljøet, pointerer han.

Annonce

Skal sejle med kongeskibet

Om godt et halvt års tid springer Nikolaj Wied Nellemann ud som naturvidenskabelig student, og lidt planer har han lagt for fremtiden. Han vil gerne tage en uddannelse som ingeniør i enten Aarhus eller Esbjerg. Hvilken slags ingeniør, han vil være, har han endnu ikke bestemt, men han vil gerne tage uddannelsen et sted, hvor han ikke er afhængig af offentlig transport.

- Det er mere sikkert, hvis jeg bare kan cykle rundt. Altså med mindre det er København, jeg flytter til. Der fungerer den offentlige transport stabilt - i modsætning til i Stenstrup, hvor jeg bor nu, siger han.

Inden studierne kalder, venter der dog en anden oplevelse, som han glæder sig meget til.

- Jeg skal aftjene min værnepligt på kongeskibet. Det glæder jeg mig meget til. Jeg er en blandt ret få heldige, der fik det ønske opfyldt. Så ud over træningen satser jeg også på at få en masse oplevelser i løbet af de måneder, jeg skal aftjene, fortæller Nikolaj Wied Nellemann, der ikke umiddelbart har planer om at blive den, der så i sidste ende finder en god løsning på togproblemerne på Svendborgbanen, når han på et tidspunkt er færdig med sin uddannelse.

- Det er ikke der, min interesse ligger, men det vil være dejligt, hvis det snart lykkes at få en stabil togdrift, understreger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: At galopere på en stubmark

Dødsfald For abonnenter

Dødsfald: Keramiker, aktivist og Tvind-mand - inden han tog afstand fra Amdi

Carsten Ringsmose, Sletterød ved Harndrup, er død, 77 år. En omstridt, meget aktiv debattør, aktivist som ung, keramiker, tidligere Tvind-leder og meget andet er borte med Carsten Ringsmoses død. Som ung var Carsten optaget af frømandsdykning og blev ansat hos Fyns Svejseteknik, der forhandlede dykkerudstyr. Interessen førte til venskaber i Motorbådsklubben Frem, senere i Sejlklubben Fjorden og Odense Sejlklub, ligesom han var medstifter af Frømandsklubben Neptun. I 1963 flyttede han i Huset på Hunderupvej i Odense, en patriciervilla, der rummede et kollektiv med blandt andre Mogens Amdi Petersen, den senere Tvind-frontfigur. Carsten ragede noget uklar med Mogens Amdi om sit keramikværksted og flyttede ud af Huset til Albanigade 17 sammen med sin læremester Flemming Ritz. I disse år deltog Carsten i en del aktivisme, der for eksempel handlede om at få handlende til ikke at sælge varer fra apartheidlandet Sydafrika. I 1965 købte Carsten og Flemming Ritz sammen med Peter Tybjerg det nedlagte Jægersminde Mejeri i Fjelsted, men det var først ægteskabet med en anden keramiker, Birgit Andersson, der gav det afgørende skub i keramik-karrieren. De blev medlemmer af og leverandører til Den Permanente og Håndarbejdets Fremme. En ansættelse på Kunsthåndværkerskolen kom i 1969, inden Mogens Amdi Petersen og Carstens veje igen krydsedes et par år senere. Keramikeren var med til at starte Den Rejsende Højskole i Ulfborg, blev formand for bestyrelsen i den selvejende institution, der på den tid i mange kredse ansås for en betydningsfuld nyskabelse. I starten af 1970'erne startede Carsten på Odense Universitet og tog senere en socialvidenskabelig kandidateksamen sideløbende med undervisning på Båring og senere Kolding Højskole. Fra 1977 og fem år frem hed arbejdspladsen Det Nødvendige Seminarium, Tvind-imperiets andet ben i Ulfborg. Det var i de år, hvor Amdi forsvandt fra offentligheden og kritikken af Tvind tog til. Man så skolen som meget topstyret og sektlignende. Carsten tog konsekvensen og stoppede som underviser og bestyrelsesformand. Siden fulgte oprettelsen af en skole og et skibsprojekt for adfærdsvanskelige børn og unge, og i det hele taget havde han gennem årene megen fokus på børns opvækst. Han var således forfatter til bøger og bidrag til bøger om børns, familiers og institutioners forhold og forskede i børns dødsulykkesårsager. Det hele med baggrund i tilknytningen til Center for Småbørnsforskning. Et halvt hundrede kronikker i Fyens Stiftstidende samt flere i andre aviser samt en hel stribe debatindlæg vidner om en voldsom lyst og vilje til at komme ud med sine synspunkter om mange emner. Skarpt skåret og skrevet, så der sagtens kunne udvikle sig en disput med andre debattører i avisens spalter over flere omgange. /RAS

Annonce