Annonce
Langeland

Klumme: Vil vi sameksistens, er samtale og samarbejde nødvendigt

Hanne Davidsen, Rudkøbing. Foto: Katrine Becher Damkjær

Jeg er sikkert ikke den eneste, der har brugt de ekstra ledige timer i corona-tiden til at rydde op. Det kan være på loft, i kælder eller garage. For mit vedkommende var det oprydning i min fars gamle arkiv. Han er afgået ved døden for mange år siden, men først nu fik jeg endelig tid til dykke ned i de mange papirer.

Det viste sig, at der gemte sig mange spændende historier i de gamle støvede kasser. Her er en af dem. Og jeg trækker netop den frem, fordi den vidner om et unikt samarbejde mellem meget forskellige mennesker i en vanskelig tid. Samarbejde trods uenighed. Et godt eksempel, som vi kan lære noget af i dag.

Min far var præst i Sønderborg under Anden Verdenskrig. Menighedsrådet ved Sct. Marie Kirke bestod af et tysk mindretal på fem og et dansk flertal på 11. Man arbejdede sammen, for man deltes jo om både kirke og kirkegård og et fælles mindesmærke for de faldne fra Første Verdenskrig – altså for både de tyske og danske soldater.

Annonce


Vi kan nemt forestille os, hvor anspændt situationen har været. Nazisterne bliver rasende over beslutningen, og sagen kommer helt til Berlin.

Hanne Davidsen


Mindesmærket, som står lige foran Sct. Marie Kirke, blev i 1935 overdraget til menighedsrådet. Det blev på menighedsrådsmødet 15. marts 1935 bestemt, at der ved mindesmærket ikke måtte nedlægges kranse med nationale eller politiske farver eller tegn. Der var 10 stemmer for og fire imod (den tyske fraktion). Mindretallet ønskede følgende protokolleret, at det ”anerkender den fair måde, på hvilken sagen er blevet behandlet fra dansk side.” Men den 16. marts 1941 nedlægger en lokal nazistisk organisation alligevel kranse med nationale farver og tegn. Sagen behandles på et menighedsrådsmøde (16. juni), og det danske flertal beslutter at sende en påtale til organisationen. Den tyske fraktion underlader at stemme. På mødet 24. oktober fremlægger de et forslag om, at bestemmelsen fra 1935 skal ophæves, men det bliver nedstemt. Så sker det igen den 26. oktober. Med den danske nazist og folketingsmedlem, dyrlæge Jens Møller, i spidsen nedlægges kranse med hagekors ved mindesmærket. Om natten fjernes af ukendte gerningsmænd båndene. Igen må menighedsrådet samles, og igen påtaler det danske flertal overfor den nazistiske organisation, at de imod reglementet har nedlagt kranse med nationale farver og tegn. Samtidig beklager man allerhøfligst, at båndene er blevet fjernet.

Vi kan nemt forestille os, hvor anspændt situationen har været. Nazisterne bliver rasende over beslutningen, og sagen kommer helt til Berlin. Derfra bliver der sendt en klage til Erik Scavenius, der på det tidspunkt var udenrigsminister (han blev senere også statsminister), med krav om, at menighedsrådet skal irettesættes og sognepræsten, min fars kollega, Halfdan Høgsbro, afskediges (min far var på det tidspunkt kun residerende kapellan, og blev vel derfor ikke stillet til ansvar). Scavenius skulle efter sigende havde udtalt følgende replik: ”Afskedige en præst i Folkekirken! – det kan hverken Gud eller Fanden!” Og så blev der ikke gjort mere ud af det. Senere frasagde menighedsrådet sig ansvaret for mindesmærket.

Halfdan Høgsbro ledede efter krigen det nationale kirkelige hjælpearbejde for de tyske flygtninge. Men altså, i en meget vanskelig tid, hvor der var mange spændinger og usikkerhed, formåede det sammensatte menighedsråd ved fair drøftelser og demokratiske afstemninger at navigere igennem et følsomt emne. Man må huske på, at det trods ikke var mere end 20 år efter genforeningen. Den tyske præst i Sønderborg, Carl Jørgensen, var meget samarbejdsvillig, har min far fortalt. Han forsøgte ofte at mægle og finde forlig. Og da en kollega, pastor H.J. Madsen, blev taget af tyskerne og ført til en koncentrationslejr i Tyskland på grund af sit engagement i modstandsbevægelsen, forsøgte Carl Jørgensen at få ham fri, dog uden held.

Blå bog

Hanne Davidsen er fhv. sognepræst

1985 i Langå-Øksendrup-Svindinge pastorat

1993 Mårslet pastorat

2015 Rudkøbing-Simmerbølle pastorat

Formand for Åben Himmel – Foreningen til Kirkespillets Fornyelse siden 1997.

Det var en særlig tid, og vi mindes i disse dage befrielsen. Befrielsen var glæde og forløsning. Heldigvis undgik vi de lange knives nat, selv om mange af dem, der havde mistet pårørende eller på anden måde havde lidt under overherredømmet, nok havde haft lyst til at hævne sig. Samarbejdspolitikken kan diskuteres, men det er så nemt at være bagklog. Civilbefolkningen og de danske jøder blev skånet på grund af samarbejdspolitikken. Og samme Scavenius indgav da også regeringens afskedsbegæring august 1943. Der var grænser.

Vil vi i fremtiden undgå sådanne lidelser, grusomheder og tab, som Anden Verdenskrig afstedkom, er det altafgørende at tale sammen, værne om den demokratiske debat, respektere forskellighed, fremme dialog. Vil vi sameksistens, er samtale og samarbejde nødvendigt - både lokalt, nationalt og internationalt. Ellers kan det gå helt galt!

Annonce
Ærø For abonnenter

Hverken glamping eller hotel: Søbygaards fremtid er på plads

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Svendborg

Bøderegnen fortsætter: Politiet giver bøder til yderligere 10 bilister på Nyborgvej

Navne For abonnenter

Nekrolog: Inga Jønsson var et socialt samlingspunkt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Det ser uhyggeligt ud: Danmarks bedste motionsrute stinker af døde fisk

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Langeland

Klumme: Tæller du ned til sommerferien? Jeg tæller jeg ned til et frit arbejdsliv for alle

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Først erobrede de Svendborg Havn: Kammerateriet-kammerater åbner strandbar i Haderslev

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Svendborg

11 bøder på 40 minutter: Bilister blæser på vejarbejde

Ærø For abonnenter

Jens Weiss er gal: - Jeg kan ikke længere stå model til det her

Svendborg

Oversete kræftknuder og stærke sovepiller: Svindellæge fra Svendborg har også været kritiseret for dårligt lægearbejde

Annonce