Annonce
Ærø

Klumme: Vi må ikke glemme den rigdom, Ærøs natur er

Pædagog og naturmenneske Andreas Davidsen skriver om naturens egenskaber i sin klumme. Foto: Privat

"Gå en tur og duft lidt til den dejlige asfalt" er der aldrig nogen, der har sagt. Nogensinde. Biler, højhuse, busser og bilos har ligesom ikke rigtig den samme afstressende og helende virkning, som naturen har. At færdes i naturen, at opleve naturen, at tage naturen ind. Her kan naturen noget, som intet andet kan.

Jeg vil vove den påstand, at inderst inde har ethvert menneske en dyb følelse af at være forbundet til naturen. Årsagen er sikkert, at det meste af vores historie og udvikling er foregået i tæt samspil med naturen omkring os. I det store billede er det jo kun et kort øjeblik, at et menneskeliv primært leves indendørs, og naturen blot er noget, vi går igennem for at nå ind igen. Ja, det er sat på spidsen, men alligevel.

At naturen har en positiv indvirkning på menneskets krop og sjæl er ikke noget nyt, men de seneste års forskning har givet os ny viden på området.

Når vi oplever en heling eller afstresning i naturen, er det fordi, naturen påvirker vores hjerne.

Følelsen af, at kroppen slapper af, og at alting falder på plads, stammer fra et skift i de kognitive funktioner i hjernen. Hjernen er som udgangspunkt altid på arbejde, men når vi bevæger os ud i naturen, og vore sanser møder naturens rolige stimuli, slår den over i en slags genopladning. Naturen genoplader simpelthen vores hjerner - og det endda ganske nemt og gratis.

En ny undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet viser en sammenhæng mellem, hvor grønne omgivelser børn vokser op i, og hvor stor tendens de har til senere i livet at udvikle psykiske lidelser. Undersøgelsen viste, at de børn, som har størst fravær af grønne omgivelser i barndommen, har op mod 55 procent større risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Det er altså ikke kun lige nu og her, vi kan få det bedre ved at gå ud og dufte lidt til blomsterne eller lytte til strandens bølgeskvulp. Naturen påvirker os så meget, at det kan spores mange år senere.

Flere og flere kommuner er heldigvis begyndt at tage denne ny viden til sig. Svendborg Kommune har eksempelvis igangsat et tiltag, som sender mænd med en større livskrise ud i naturen med kyndig vejledning - og de oplever betydelige forbedringer.

Naturen har og kan så meget. Det vidste de i Norge for utallige år siden, da de kørte deres allestedsnærværende reklamer med sloganet "Norge for krop og sjæl". Jeg er i tvivl, om vi ved det på Ærø.

På Ærø er vi specielt heldige, fordi skov, strand og mark aldrig er længere end et stenkast væk. Alligevel glemmer vi lidt denne rigdom. Jeg synes, naturen og alt det gode, den kan, er til at overse i de beslutninger, der bliver taget på eksempelvis børne- og ungeområdet, ældreområdet og erhvervsområdet. Når undersøgelser viser, hvor stor og vidtrækkende betydning naturen har for mennesker, hvorfor så ikke anvende den meget mere, når nu den er lige for næsen af os?

Jeg ser for mig et Ærø, hvor ældreplejen anvender naturen, så den bliver en selvfølge i det gode ældreliv på vores ø, og et Ærø, hvor vi aktivt har besluttet, at vores børn, hvad enten de går i vuggestue, børnehave eller skole, skal være mere ude, end de er inde.

Det er en ø, der forstår at udnytte sine ressourcer. Det er en ø, man vil flytte til.

Annonce
Jeg ser for mig et Ærø, hvor ældreplejen anvender naturen, så den bliver en selvfølge i det gode ældreliv på vores ø, og et Ærø, hvor vi aktivt har besluttet, at vores børn, hvad enten de går i vuggestue, børnehave eller skole, skal være mere ude, end de er inde.

Blå Bog

Andreas Davidsen, 35 år, bor sammen med sin kone og 2 døtre i Ærøskøbing.

Han er uddannet multimediedesigner og pædagog.

Arbejder til dagligt som naturpædagog i daginstitutionen Mopælappen i Marstal og har virksomheden Vild Ild, som producerer chilisaucer med håndplukkede ingredienser fra Ærøs vilde natur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

Ærø

Lykkelig tilflytter på Ærø: - Jeg er så glad for vores børnehave, som er fuld af nærvær og tryghed

112

Ruder knust: Fem indbrud i biler i Svendborg

Annonce