Annonce
Langeland

Klumme: Stop op og gør noget ved det økonomiske selvmordssystem

Torben Lunnemann Frederiksen. Arkivfoto: Søren Stidsholt Nielsen.

Som jeg så rigtigt skrev i mine brokkerier den 16. november og 1. februar, så er det kommunale selvstyre og udligningsreformen under pres. Landets borgmestre et dybt uenige om indholdet i de fremlagte ideer til en ny udligning mellem kommunerne, og den spåede borgerkrig er godt i gang.

Mit forslag om en samlet ens skat for alle borgere i landet er nu taget op af Dansk Folkeparti, som har fremsat et ønske om en ens kommuneskat på 25 procent opkrævet af staten. Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at jeg ikke er medlem af Dansk Folkeparti eller andre politiske partier. Jeg er for meget realist til en sådan tilknytning, hvor rævestreger og resultatet af næste valg for det meste har større betydning end borgernes ve og vel.

Efter min mening bør man vedtage den fremlagte udligningsmodel og derefter påbegynde arbejdet med indførelse af en skattereform med ens samlede skatteprocenter og en efterfølgende fordeling af beløb til kommunerne efter simple og forståelige retningslinjer. Fradragsjunglen skal forenkles, og staten/regionerne skal overtage driften af alle plejehjem og hjemmepleje.

Vore lokale politikere vil selvfølgelig modarbejde en sådan reform, som efter deres mening vil forringe det kommunale selvstyre endnu mere, men vi må som borgere forlange at blive behandlet ens.

Landets kommuner er i forvejen sat under administration af folketinget. Den løbende dagsorden er konstante besparelser, så jeg kan ikke se, hvor det berømte lokale selvstyre kommer ind.

Jeg er dødtræt af den retning, som demokratiet har udviklet sig i de senere år. Der indføres amerikanske tilstande, hvor de politiske partier samles i to fløje, som bruger alle kneb for at bekæmpe hinanden.

Ved vore folketingsvalg står der en hujende og skrigende flok rugekasse-politikere med bannere og balloner, og der klappes, så generalerne i Nordkorea er grønne af misundelse.

Landet bliver mere og mere drevet som en forretning, hvor alt skal kunne betale sig. Der er dog den forskel, at i private firmaer sammensætter man en bestyrelse, som samarbejder mod de samme mål. Vort lands bestyrelse (folketinget) sammensætter vi med personer, som stort set er uenige om alting!

Nok om udligning og nu til klimadebatten.

Klimaet er de sidste tre år gået amok. Vi har nu kun to årstider tilbage – efterår og sommer. Der er mange teorier om årsagen til denne forandring, men man er stort set enige om, at problemet kan løses, hvis vi holder op med at spise kød og flyve på ferie. Det undre mig, at befolkningen hopper med på den bølge uden at stille nogle skeptiske spørgsmål til sagen.

Der er ingen tvivl om, at klimaet har forandret sig, og det er et faktum, at CO2 indholdet i atmosfæren er steget i de seneste hundrede år, men hvad skyldes det?

Forskerne er uenige om årsag og om konsekvenser. Der er ingen tvivl om, at de sidste 100 års industrialisering har været medvirkende til, at atmosfærens CO2 indhold er steget, men er det den eneste årsag.

Jorden har været udsat for mange forandringer i klimaet gennem sin 4,6 milliarder år lange historie, hvor den i nogle perioder har oplevet store istider, mens ekstrem varme herskede i andre perioder. Hvordan kan vi forklare disse klimavariationer, og hvordan kan man i dag klarlægge menneskeskabte klimaforandringer, når nu jordens klima ikke er stabilt?

Vi kan ikke gøre noget ved jordens skiftende klimaperioder, men vi kan måske gøre noget ved de menneskeskabte forandringer.

De unge går foran i kampen, men gør de det helhjertet? De elektroniske hjælpemidler fylder meget, men tænker man på den forurening som fremstilling og drift af hjælpemidlerne, herunder mobiltelefoner forårsager? De store internetudbydere bygger gigantiske datacentre, som hver især bruger ca. 40 megawatt strøm. Det er kun klimavenligt, så længe vi kan producere den nødvendige mængde uden brug af olie og kul.

Kan vi løse problemet med den stigende CO2 udledning? Vi har indrettet vore samfund med et økonomisk system, som kræver evig vækst. Vi har for længst overskredet grænsen, hvor jorden kan reproducere den energi, som væksten kræver. Jordens grønne lunger, skovene, forsvinder, og samtidig bliver vi flere og flere mennesker, som alle vil have del i de materielle goder.

Er vi nået så langt, at vi agerer som store flokke af lemminger, der løber efter hinanden mod et kollektivt selvmord ved at kaste sig ud fra en klippeskrænt?

Jeg håber det ikke, men det er efter min mening tvingende nødvendigt, at vi stopper op og ændrer det økonomiske selvmordssystem, som fører jordens befolkning mod den høje skrænt.

BLÅ BOG

Torben Lunnemann Frederiksen har haft en maritim karriere hos bl.a. svendborg-rederiet A. E. Sørensen og A. P. Møller.

Han har været havnefoged i Marstal og Ærøskøbing og havnechef i Struer.

Han er bosiddende i Rudkøbing og nu formand for den 166-årige Rudkøbing Sømandsforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Dødsfald For abonnenter

Nekrolog: Praktiserende læge i Rudkøbing Erik Søgaard Rasmussen var aldrig bange for at tage ansvar på sine patienters vegne

GOG

GOG forlænger med stregtalent

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Annonce