Annonce
Svendborg

Klumme: Står vi midt i Danmarkshistoriens største udviklingsprojekt?

Ane Qvortrup. Klummeskribent for Fyns Amts Avis. Foto: Andreas Bastiansen
Annonce

Zoooommm siger det, og endnu et onlinemøde lukker ned. Online-møder og -sammenkomster er blevet en fuldstændig indgroet del af vores hverdag her under Corona. Mange fysiske sammenkomster er aflyst. Om 14 dage står den på min arbejdsplads på online-ølsmagning som erstatning for den årlige julefrokost.

Hvad har vi lært af alle disse onlinemøder og -sammenkomster? Har vi ramt en innovativ bølge, som formand for Rådet for Børns Læring, Charlotte Rønhof, foreslog i Politiken Skoleliv tilbage i april 2020, og har det været danmarkshistoriens største udviklingsprojekt, som formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, foreslog det i Jyllands-Posten d. 16. juni 2020?

For mit eget vedkommende går udviklingen ikke i én retning. Fagligt har jeg fundet ud af, at nogle møder kan afholdes meget mere effektivt, når det foregår online, mens det med andre typer af møder slet ikke fungerer på den måde. Samtidig har jeg lært, at vi skal passe på, at det hele ikke pludselig bliver lidt for effektivt. Vi kan nå voldsomt meget, når det er online, går hurtigt fra det ene møde til det andet, og alt det, der normalt giver en eller anden form for break – transport, sludren over en kop kaffe, o.lign. – er væk.

Socialt er jeg ligeledes todelt. På den ene side er jeg blevet meget bedre til at mødes oftere ved indtjek online. Værdien af sådanne ofte indtjek er blevet meget tydelig for mig, når jeg har fulgt min lille nye nevø, som blev født under den første Corona-bølge.

Men på den anden side: åh hvor jeg savner de sociale sammenkomster. Det at mødes online er bare ikke det samme som at være sammen og nærværende fysisk. Herudover har Corona gjort mig mere bevidst om en række mindre og mere usynlige fællesskaber. En tidligere klumme i avisen gjorde det klart, at Corona har ført til et større fokus på lokalområdet. Det er også min oplevelse, og det er ét af de mindre synlige fællesskaber, vi måske har lært at værne om.


Åh hvor jeg savner de sociale sammenkomster. Det at mødes online er bare ikke det samme som at være sammen og nærværende fysisk.


Herudover lægger jeg endnu mere mærke til de helt usynlige fællesskaber, lige fra vores måde at passe på hinanden i køen og offentlig transport til det, at vi er fælles om at sætte lys i haverne her frem mod første advent. Måske lærer vi at lægge mere mærke til og værdsætte den slags fællesskaber noget mere?

I forhold til vores børn og unge menneske – dem som vi kalder generation Z (zappere) eller de digitalt indfødte, som slet ikke kan erindre tiden før internettet, computere og mobiltelefoner – synes jeg også, vi har lært meget. Det er blevet tydeligt for mig, at mange børn og unge er rigtigt gode til at socialisere online. Til gengæld er de måske ikke helt så gode, når det kommer til faglige online-fællesskaber.

Jeg har gennemført en undersøgelse af skoleelevernes deltagelse i online-undervisningen under skolenedlukningen. Den viser, at vores børn og unge mennesker er udfordrede på oplevelsen af at mestre faglige og læringsmæssige online-fælleskaber. De føler, at kravene til at præstere er overvældende, og de er nervøse for de andres reaktioner.

Dette er ikke lige gyldigt. I den globaliserede verden vil det være nødvendigt at kunne deltage i og bidrage til den slags fællesskaber, så måske er en vigtig udvikling her, at vi er blevet klogere på, hvad digital læring og dannelse handler om. Det handler ikke blot om at kunne mestre digitale teknologier og at være kritiske overfor sådan noget som fake news, mobning og deling af videoer. Digital dannelse handler i høj grad også om, at vores vores børn og unge skal kunne indgå i online-fællesskaber af forskellige art (sociale, faglige og læringsmæssige).

Så: rider vi på en innovativ bølge, og har det været danmarkshistoriens udviklingsprojekt? Ikke i en retning i hvert fald. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi er blevet meget klogere på både online og fysiske fællesskabers muligheder og begrænsninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Kaninerne skal have slikket såret

Ærø

Ny dagligvarebutik bekymrer købmænd på øen: Jeg forudser 12 fyringer

Annonce