Annonce
Ærø

Klumme: Spørgsmål om magt og afmagt

Ole Finnerup, Søby, klummeskribent.
Annonce

Jeg er bevidst om, at vi klummeskrivere bliver opfordret til at skrive om Ærø-forhold, men den landspolitiske sex-tsunami har jo en karakter, der let kan skylle (og vel også allerede er skyllet) ind over lokalpolitik og lokale, menneskelige relationer i det nære miljø.


Jeg er helt enig i, at der bør ryddes op i et betændt politisk ulighedsmiljø, men tillad mig alligevel at stille et par spørgsmål.

Ole Finnerup, klummeskribent


Så derfor: Tillad mig at indtage en upopulær synsvinkel på de seksuelle chikanesager, der i disse tider får lige så omfattende sendetid som globale miljøforhold, internationale konflikter og nøden i Sahel-bæltet i Afrika.

Jeg er helt enig i, at der bør ryddes op i et betændt politisk ulighedsmiljø, men tillad mig alligevel at stille et par spørgsmål:

Hvorfor sætter den offentlige mening de almindelige, grundlæggende retsprincipper til side?

En tv-journalist bliver spurgt: "Har du talt med begge parter?” Og journalisten (på en landsdækkende tv-kanal) svarer: ”Ja, jeg har talt med både offeret og krænkeren”.

Der ligger ikke en undersøgelse – endsige en retssag til grund for disse betegnelser. Nej, anklagen står alene som basis for sagsforløbet. Hvem forsvarer, hvem belyser omstændigheder og hvem afvejer konsekvenser?

Er rollerne krænker og offer ikke fastlagt på forhånd? Og har folkedomstolen ikke afgivet sin dom fuldstændig samtidigt med, at sagen er kommet op?

Er det ikke også grunden til, at de anklagede lægger sig fladt ned, så snart sagen ser dagens lys – vil protester fra den anklagede ikke være ganske omsonst og kun gøre sagen værre?

Hvorfor hører vi aldrig om sexovergreb fra ældre magtfulde kvinder overfor yngre, lavere rangerende mænd? Eller hvad med situationer, hvor en stærk, ung, indflydelsesrig kvinde forfører en mand, der måske er familiefar? Er det, fordi situationen er forbundet med skam fra mandens side?

Hvis vi tænker lidt frem i tiden, vil der givetvis være kvinder, der har belastende oplevelser i bagagen, men der vil ikke være nogen af de forulempede kvinder, der bør lide af skamfølelse, hvorimod de forulempende mænd for altid vil bære rundt på en aura af skyld, skam og utilregnelighed.

Vil kvinderne ikke fremstå som modige og retfærdige, som dem, der har brudt isen og være dem, der har påkaldt sig både medfølelse, sympati og en vis grad af beundring?

Da jeg engang i oldtiden studerede i København, var der opbrud i de fastlåste forestillinger om køn og de dermed forbundne roller. Lige overfor Rundetårn var der en frokoststue, hvor man i ligestillingens navn ikke ville skrive ”Herrer” eller ”Damer” på toiletdørene. På et tidspunkt går jeg ud til toiletterne sammen med en medstuderende ung mand, der kommer til at åbne en uaflåst dør ind til et af toiletterne, hvor der sidder en kvinde på kummen. Inden fyren kan få sagt undskyld, har kvinden med stor og behjertet stemmekraft skreget ”SVIN” ud over området.

Var det retfærdigt, at det var mandspersonen (og vel også mig selv), der rødmede? Og var i overhængende fare for at blive anklaget for at være en fascistoid, bagstræberisk sexkrænker.

Jeg sad på det tidspunkt i studenterrådet og stemte ved først givne lejlighed for, at der skulle symboler på toiletdørene.

Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg er absolut fordømmende overfor en giftig blanding af sex og magt i politiske partier. Men samtidig må jeg også tilslutte mig kønsforsker Karin Sjørups udsagn om det uholdbare i,” at nogle få kvinders anklage automatisk fremkalder en folkedomstol”.

Det er vigtigt, at vi ikke sætter grundlæggende retsprincipper over styr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Tillidsmand rystet over lukning af kraftvarmeværk: - Vi troede, vi havde frem til 2024. Nu får vi travlt med at omskole os

Annonce