Annonce
Ærø

Klumme: Måske burde vi lade naturen regulere sig selv? Den har givetvis den største erfaring

Bent Juul Sørensen, naturklummeskribent og kommunalbestyrelsesmedlem, Ærøs Fremtid. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Miljø og natur hører ubrydeligt sammen!

Et usundt miljø kan give rovdrift på naturen. Regulerer vi på naturen, kan det give et usundt miljø for enkelte arter.

Eksempler på det sidste kan være den korte jagttid af dådyr på Ærø. De store flokke af dådyr fylder meget og holder andre dyr væk.

Nok især rådyr, der har de samme fødekilder. Men ingen tvivl, dådyr er flotte dyr.

Rovfuglene er i stærk vækst på Ærø. Da de æder rotter og mus, er det en rigtig god ting. Men der ryger måske en sangfugl og et par ællinger med på menuen også? Det er naturens orden. Store enkeltstående træer giver landskabet karakter. De udgør samtidig en vældig jagt platform for rovfuglene.

Havørnene skal der også være plads til. Men hvor mange ørnepar kan Ærø bære? Når der i foråret letter en havørn på Ærø, så letter alle rugende fugle på holme og øer i en stor omkreds. Så er der frit spil for mågerne til at æde de ynglende fugles æg. Pludselig har vi kun rovfugle og måger tilbage. Og mågerne er i lidt “bad standing” her i Covid-19-tiden. Så det er ikke uden betydning, at regulere på naturen.

Skarverne er af uforståelige grunde fredet. De sidder på hver eneste bundgarnspæl og vogter ved fiskernes ruser. De forurener med afføring så både jorden og træerne dør, hvor de overnatter.

I H.C. Andersens fædreland er svanen selvfølgelig fredet og er tilmed Danmarks nationalfugl. I min barndom kunne man fodre dem på isen og de kom op i byerne og var en del af gadebilledet. I dagens Danmark er isen væk. Om det er vores hang til flyrejsers skyld kan diskuteres. Men det ændrer vi næppe på? Nu sidder svanerne i stedet i vinterafgrøderne og fylder sig. Hvis de æder hjerteskuddet er planten færdig.

Arbejdet med at etablere vinterafgrøder kan derfor være spildt. Det må gøres om og CO2-udledningen vokser. Med regeringens lovgivning om færre vinterafgrøder, skal vi måske til at fodre svanerne igen?


Mange af vandhullerne her midt øen, er anlagt af hertugerne til opdræt af karper og andre fisk. Ifølge klokkefrø-sagkyndige kan klokkefrøen ikke leve sammen med fisk. Så i grunden er klokkefrøen måske slet ikke historisk korrekt på Ærø?

Bent Juul Sørensen, naturklummeskribent


Gæssene bruger også lille Ærø som spisekammer. Klimaforandringer har gjort Ærø interessant for gæssenes trækruter. Vi ærøboer har også hjulpet til. Vandspejlet i Vitsø drager fuglene og landmændene i nærheden lider store tab. Gæs er faktisk et stort problem rundt om på Ærø. Igen med mange spildte timers landbrugs arbejde og med megen CO2-udledning til følge. Når man ser på hvor meget afføring et gåsetræk efterlader, kan man blive helt nervøs for om vandmiljøplanerne holder?

Her i Møllesørenden har der i 40 år været en hejre. Næsten altid alene. I 2020 var der også et mindre eksemplar. Måske en yngre udgave? Hvor de yngler er det ikke lykkedes mig at opklare. Den maksimale levealder på en hejre skulle være maks 35 år. Så det sunde miljø på Ærø kan gøre, vi har en alderspræsident inden for hejrer? Jeg tænker sommetider på, hvor mange klokkefrøer den gamle hejre har ædt. Dertil kommer dens artsfæller i Voderup. Klokkefrøerne har næppe haft en chance? Men hejren er et flot syn. Mange af vandhullerne her midt øen, er anlagt af hertugerne til opdræt af karper og andre fisk. Ifølge klokkefrø-sagkyndige kan klokkefrøen ikke leve sammen med fisk. Så i grunden er klokkefrøen måske slet ikke historisk korrekt på Ærø?

Skovrejsning er den nye sort på Ærø. Enhver med respekt for sig selv taler om dette. De skrevne kilder 500 år tilbage beretter om det skovløse Ærø. Og ser man på gamle fotos har der aldrig været flere træer end nu. Og skovene dyrkes ikke, men ligger blot hen. Det er det bare gode for insekterne.

Jeg vil vove den påstand, at naturens balance reguleres bedst af individerne selv. Hvis mennesket griber ind med fredninger, kan der hurtigt komme for mange af en art. Med ubalance tilfølge.

Ubalance giver en utilsigtet udledning af CO2. Hvilket spor og hvilken trosretning skal vi som mennesker vælge?

Normalt er vi parate til at gå langt for at mindske CO2. Undtagen hvis det rammer noget håndgribeligt i nærmiljøet. Så bliver vi bløde i knæene og ser helst CO2-problemet eksporteret udenfor landets grænser. Ude af syne, ude af sind. Naturens egen regulering tager ikke sådanne politiske, teoretiske og følelsesmæssige hensyn. Måske burde vi lade naturen regulere sig selv? Den har givetvis den største erfaring!

Til sidst vil jeg anbefale en vandretur i skoven. Parker bilen ved rastepladsen i Lille Riseskoven. Gå ned ad - igennem skoven - indtil vejen længst nede nås. Gå til højre og nyd de fineste træer. Man kan godt føle sig helt udenfor civilisationen. Følg vejen om til Langager og gå af asfalten tilbage til bilen. Godt midtvejs på venstrehånd passeres den fineste kampestens bro med seks håndhuggede kæmpesten. Et fredningsværdigt minde fra hertugtiden. God tur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nyt stort butiksområde på vej i Svendborg:  Plads til byggemarkeder, fastfood-restauranter og meget andet

Annonce