Annonce
Langeland

Klumme: Langeland siger også ja

Biblioteksleder Anni Bagge Jensen.

Langeland sagde nej (ellers tak) til forrige uges slagtilbud fra regeringen: Et styk center for udviste kriminelle ved Bagenkop.

Den uge er der mange, der aldrig glemmer. Mange (også jeg selv) har sovet dårligt og haft mange spekulationer om, hvordan det dog skulle gå, og om man overhovedet kunne forhindre det. Som bekendt blev det ikke til noget. I løbet af blot en uge havde en kombination af benhårdt, men også professionelt arbejde fra en stor gruppe ihærdige langelændere engageret ikke bare langelænderne i samlet flok, men også mange udefra. Som noget særligt lykkedes det at flytte protesten fra Facebook til virkeligheden, og det er en kæmpe præstation. Der skal lyde endnu en tak herfra for det gode arbejde.

Alle steder så man sloganet: Langeland siger nej, så ingen var i tvivl. Og der er meget gejst i retfærdig harme og protest.

Annonce

Man kunne også have skrevet: Langeland siger ja – men nej til udrejsecentret. Jeg ved, det er et ringe slogan, som ikke kan bruges, men min pointe er, at vi rent faktisk mere siger ja end nej til meget takket være den særlige ånd, der er her.

Vi siger ja og velkommen til nytilflyttere, til deltidslangelændere og til turister. Vi siger ja til at arbejde frivilligt med store og små sager. Vi siger ja til at stampe alt muligt op af jorden. Tag nu bare Biografforeningen, Lohals Havn, Bagenkops ildsjæle, Fiskeriets Hus, Ørstedspavillonen – bare for at nævne nogle enkelte. Vi er klar over, at mange glade turister er en af de afgørende nøgler til vores lille, højt værdsatte samfunds beståen. Vi er glade for deltidslangelænderne, og en stor del bakkede op om nej-sloganet både i ord, stemmer og tilstedeværelse. Vi siger også ja til selv at finansiere store og små projekter, eftersom bankerne ikke vil låne os en klink. Vi siger også ja til at skabe en helt unik løsning på, at Region Syddanmark har (for) lange responstider ved at udtænke et system af frivillige hjertestarterkorps, der var langt foran Trygs model, og som har en helt anden sikkerhed end Tryg-modellen, selvom de helt har ignoreret den særlige Langeland-model.


For en ting, vi ikke siger ja til, er: Floskler og bullshit.

Anni Bagge


De gæve folk bag nej-bevægelsen har hurtigt ændret navnet på Facebookgruppen til: Langeland står sammen! Et udtryk for den positive bevægelse, som sagen med udrejsecentret fik til at vokse og finde sammen i en voksende erkendelse af eget værd, og af alt det, vi faktisk kan og gerne vil passe på. Det langelandske dna er (citat: kulturpolitikken), at vi gør det selv og venter ikke på den store gavecheck. Vi siger ja på den måde, at vi gerne vil holde fast i et levende samfund, samtidig med at vi glæder os over de mange – og flere og flere – der får øjnene op for Langelands særlige kvaliteter: Roen, den skønne natur, de endeløse kyststrækninger, de aktive mennesker, det kreative miljø, det særlige lys, de gode naboskaber.

Blå bog

Anni Bagge Jensen er biblioteksleder, Langeland Bibliotek.

Begyndte som bibliotekar i 1982 på Langeland Bibliotek.

Fra 2001-2011 arbejdede hun på Svendborg Bibliotek.

Næstformand i Repræsentantskabet for Fyns Amts Avis.

Har skrevet klummer for avisen siden 2008.

Vi siger ja og deler gerne – og især med dem, der kommer med åbent sind og ikke bare vil trække noget ned over hovedet på os, men gerne også vil lytte og bidrage og styrke vores samfund.

For en ting, vi ikke siger ja til, er: Floskler og bullshit. Der har vi en højt udviklet shit-detektor overfor varm luft. Dette er ren forbrugeroplysning til dem, der har tanker om at lave noget sammen med os. Vi er ikke perfekte, men lad os enes om at sige ja tak til at arbejde sammen i en positiv og konstruktiv ånd til gavn for alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Annonce